Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Her får vi da en road novel, en forførerhistorie, en bagvedliggende kvindes milde og dog nådesløse afsløring af forførerens selvbillede (...). - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
"Mathilde Walter Clark har skrevet en eksistentialistisk, tragikomisk og underholdende roman () ... en rigtig god historie. Flot og befriende gjort. - Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet
New York-fotografen Priapus har det særlige blik, som får kvinder til at glemme. Alt, hvad der skal til, for at være en rigtig forfører. Men da han møder sin drømmekvinde, astronautdatteren Faye, kommer han til kort. Hvis han skal vinde hendes kærlighed, må han skjule sin sande natur. Men kan han det? Og hvor længe? Og hvad er det, der sker mellem hans ben i mellemtiden? Da Faye forsvinder i Stillehavet ud fra Mexicos kyst forandres alt. Priapus beslutter sig for at lade sig indlægge på en afvænningsklinik for forførere og blive den mand, Faye troede, han var. Og Priapus tænker ikke på kvinder. Han tænker ikke på kvinder. Han tænker ikke på kvinder. PRIAPUS er en tragikomisk og hjerteskærende forførerroman, som vender vrangen ud på Don Juan og Casanova. Pressen skriver: »Her får vi da en road novel, en forførerhistorie, en bagvedliggende kvindes milde og dog nådesløse afsløring af forførerens selvbillede, et epos med resonansklange tilbage til græsk mytologi og romersk satire, en skæg indvævning af historien om Parzival og en rushdiesk aftapning af magisk realisme; og endelig en bittersød skæbnefortælling med et skvæt Blixen i sig. Alt opdateret til vore dage og fint forsynet med herligt barokke scener og bipersoner ?« **** - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken »Mathilde Walter Clark har skrevet en eksistentialistisk, tragikomisk og underholdende roman om den mandlige forfører, der igennem alle tider har fascineret og frastødt ? en rigtig god historie. Flot og befriende gjort.« ***** - Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet
Syv hurtige spørgsmål og svar fra Mathilde Walter Clark om hendes nye roman PRIAPUS.
Hvor har du fundet inspiration til hovedpersonen 'Priapus'?
Langt hen i skriveprocessen var han faktisk lidt af et mysterium for mig. Jeg vidste dog så meget, at han var en forfører. Og at han var impotent! Men kun med den kvinde, han elsker - med alle andre viser han sig yderst viril. Så han lever dette her liv, som ikke tåler dagens lys, og som fylder ham med en dyb, dyb skam. Det er meget smertefuldt. Jo tættere han kommer på sit livs kærlighed, jo mere isoleret føler han sig. Han lever i en form for moralsk eksil - og større ensomhed kan jeg næppe forestille mig. Det er en karakter, der har holdt mig tryllebundet i de fire år, det har taget mig at få billederne ned på papir. Der er en spænding i hans dilemma: Opdager hun det? Det er selvfølgelig vældig tragisk, men der er også masser af komik indbygget i den spænding.
Hvorfor har du valgt at kaste dig over netop forfører-temaet i din roman?
Jeg har tænkt meget over, at det måske er fordi, jeg selv er temmelig langsom i optrækket med at få øjnene op for forførelsen som spil, og måske er det derfor, at emnet har virket så fascinerende på mig. I forførelsen er der masser af hemmeligheder - forførelsen bygger jo på, at visse ting holdes skjult. Sådan er det også at fortælle historier. Som fortæller må man hele tiden dosere hvilke dele af historien, der skal fortælles hvornår. Og læseren skal lokkes til at følge med én lidt endnu, selvom han ikke ved, om det fører nogen steder. Sådan føles det også i livet - man lader sig lokke ind i det uden at kende udfaldet.
Hvordan har det været som kvinde at skrive ud fra en mandlig optik?
Overraskende nemt. Jeg har jo flere gange før skrevet i den mandlige optik - bl.a. i min debutroman Thorsten Madsens Ego. Det falder mig på en eller anden måde meget naturligt. Jeg ved ikke hvorfor, sådan er det bare. Jeg tror, at når vi skærer ind til benet af det menneskelige, så viser det med kønnet sig pludselig temmelig overflødigt. Og samtidig er vi jo vældig bundet til vores kroppe og dermed vores køn. Måske er det sådan, at der er nogle følelser, som ligger mere parat og er lettere at aktivere hos det ene køn fremfor det andet - men Priapus' følelser af rastløshed, skam og ensomhed er jo universelle.
Hvorfor har du valgt en mandlig forfører i din roman og ikke en kvindelig?
Virginia Woolf har engang sagt: ?Der findes et punkt på størrelse med et shilling-stykke bag på ens hoved, som man aldrig selv kan se, og at der derfor aldrig kan tegnes et sandfærdigt billede af mandekønnet som helhed, før en kvinde har beskrevet det punkt på størrelse med et shilling-stykke bag på mandens hoved.? Måske er det dét punkt, jeg prøvede at beskrive. Vi hører så meget om den kvindelige mystik, men jeg tror, det er fordi, mænd har fået lov til at sætte dagsordenen i årtusinder. Mænd forekommer jo mindst lige så mystiske på kvinder. Eller jeg vil hellere sige: Nogle mænd gør. Jeg tænker ikke så meget på de piberygende i slåbrok og med tøfler - de domesticerede af slagsen - men på dem, som vi ligesom ikke kan fange og fastholde.
Det virker som om romanen gør op med den traditionelle myte om, hvordan en 'ægte' forfører opfører sig. Der er ikke meget James Bond eller Don Juan over Priapus, hovedpersonen i din roman. Det virker næsten som om, han er udstyret med en form for samvittighed. Har det været vigtigt for dig at gøre op med den traditionelle forfører-type? Og hvorfor?
Jeg tror, det hænger sammen med at historien om Casanova og Don Juan begge er forfattet af mænd. Casanova kender vi jo fra hans selvbiografi, og jeg tænker, at en selvbiografi om netop dette emne nødvendigvis må pynte lidt på sagerne! Også Don Juan-skikkelsen er forfattet af mænd, og her har vi igen en type, som ikke just er tynget af skrupler. Det er selvfølgelig både sjovt og spændende - men også lidt ufarligt. Jeg følte, at der manglede noget. Det var ikke det fulde billede. Måske har det at gøre med det Shilling-store stykke bag på hovedet, som Virginia Woolf taler om. Måske er der en blind plet, som mænd har svært ved selv at få øje på. Eller måske er det bare noget, de ikke er så vilde med at indrømme!
Tror du kvindelige læsere kan genkende Priapus som type?
Jeg tror mange kvinder vil nikke genkendende til typen. Der er noget meget fascinerende ved den slags mand - noget som kalder et urinstinkt frem i én. Dét er den mandlige mystik. Der ligger sådan et rationale og lurer, at hvis bare vi kan få ham domesticeret, så bliver vi nok lykkelige. Vi vil så gerne tøjle og tæmme ham.
Hvis vi skulle forsøge at binde en tråd mellem din fiktion og virkeligheden, findes der så nogle spektakulære mandlige forførere 'ude i virkeligheden' anno 2010?
Det giver sig selv, at det er svært at pege på en forfører som Priapus i offentligheden. I modsætning til de ublu og åbenhjertige Don Juan-typer - som f.eks. Jørgen Leth - der ikke har nogen problemer med dem, de er, er Priapus én, der skammer sig og skjuler sig. Men der findes mange Priapusser. Jeg har mødt nogle stykker. Og jeg kender mange, som også har været sammen med Priapus - eller én, der ligner!
"Her får vi da en road novel, en forførerhistorie, en bagvedliggende kvindes milde og dog nådesløse afsløring af forførerens selvbillede, et epos med resonansklange tilbage til græsk mytologi og romersk satire, en skæg indvævning af historien om Parzival og en rushdiesk aftapning af magisk realisme; og endelig en bittersød skæbnefortælling med et skvæt Blixen i sig. Alt opdateret til vore dage og fint forsynet med herligt barokke scener og bipersoner ?
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
"Mathilde Walter Clark har skrevet en eksistentialistisk, tragikomisk og underholdende roman om den mandlige forfører, der igennem alle tider har fascineret og frastødt ? en rigtig god historie. Flot og befriende gjort.
- Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |