Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 199,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Der hersker efterårsstemning i Hans Edvard Nørregård-Nielsens fjerde "tidsbillede".
Vi begynder i Norditalien, hvor forfatteren er på kurophold og har god tid til at tænke over såvel sin nutids materielle overflod og bjergsomhed som det Vestjylland, han voksede op i.
Her var det først og fremmest knaphed og slid, der satte sit præg på dagligdagen. Ikke at den var trist og grå: Her er beretninger om lege, forældre og andre voksne helst ikke måtte vide besked om, her er livsalige erindringer om coxorangen og andre frugter, om ilde færd mod svaler, om bedsteforældre - og om den fjerne, uopnåelige verden udenfor, der meldte sig, fx dengang Karen Blixen talte i radioen om fuglereservatet på Rungstedlund og Hans Edvard blev sendt af sted med en krone til det gode formål, - en verden, som senere også blev hans.
Det er en bog om gamle dage, ikke i nostalgisk forstand, her er ingen længsel tilbage til dem, men den er en påmindelse om, at noget værdifuldt er gået tabt siden da og er blevet afløst af tarvelighed og kortsynethed både blandt politikere og menige borgere, og det, hvad enten det gælder omgang med landskaber eller mennesker.
Bogen er illustreret med fotos af Kirsten Klein, Janne Klerk og Per Bak Jensen.
"Man smider et reb op i luften og begynder så at klatre," sagde Knud W. Jensen med gentagelsens magt, og så den ukuelige optimisme og de blå øjne samtidig slog smut i hele hans væsen. Han er et af de mange mennesker, som jeg gerne ville have tændt et erindringslys for, og det ville endda have været let, men jeg føler mig ikke kaldet til på må og få at sidde og uddele skudsmål til en lang række mere eller mindre nulevende personer, som jeg ser i et fladere perspektiv end de mennesker, der nu allerede ligger mere end 50 år tilbage i mit liv. En fortsættelse ville tvinge mig længere op i samtiden, end jeg på nuværende tidspunkt bryder mig om, og det har her mere været min hensigt at levere nogle billeder fra en svunden tid end i egentlig forstand at skrive erindringer.
Derfor disse spredte glimt fra en tid, der ligger mig nær, men for de fleste er blevet så fjern, at man godt kan forstå, at den hurtige afvikling må afføde to slags mennesker, der undertiden har svært ved at finde sig til rette i det samme land. Jeg skal igen erindre om, at mit forsøg på en fastholdelse af det svundne eller svindende ikke er identisk med en egentlig tilbagelængsel, men derimod et indforstået forsøg på at erindre om en tid og nogle idealer, der nu ikke bare er hjemløse, men undertiden virker, som havde de aldrig eksisteret.
Uddrag fra Som sagt - Et tidsbillede af Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Hans Edvard Nørregård-Nielsen |