Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"En fantastisk bog. (...) Vigtig og gribende (...) En førstehåndberetning fra en pige, der overlevede to folkedrab (...) Angeliques beretning rejser sig suverænt over de politiske og historiske omstændigheder i et gribende vidnesbyrd om vores inderste, allerinderste fællesmenneskelige kerne. (...) Menneskets alleryderste nød har jeg sjældent set beskrevet med så lidt patos, med så få store ord, så nøgternt og dog så hjertegribende. Kære danskere, tag godt imod vores nye landsmandinde, og læs hendes bog." - Hjalte Tin, Politiken
"[Rwandas børn] gør et meget stærkt indtryk (...) Ud over den personlige historie rummer bogen også et historisk afsnit med fakta om konflikten, der giver et overblik og dermed en bedre forståelse af borgerkrigens dynamik. Så læs bogen (...) for at få helt ind på indersiden af sjælen, hvor fantastisk meget vi har at være taknemmelige for i vores (...) smørhul højt mod nord." - Lone Nørgaard, Jyllands-Posten
"Jeg tror ikke ret mange af flygtningene egentlig var klar over, hvor vi var på vej hen. Vi fulgte bare med strømmen. Men nogen vidste tilsyneladende mere end andre ? der måtte være nogen, som styrede disse tusinder af mennesker."
August 1994. Angelique Umugwaneza er tretten år, da hun med sin mor og tre søskende må flygte fra familiens hjem i det sydlige Rwanda. Månederne forinden er omkring 800.000 mennesker blevet dræbt i en af de blodigste konflikter i det 20. århundrede mellem hutuer og tutsier. Da borgerkrigen bryder ud for alvor, og magten skifter hænder, tvinges Angelique - og knap to millioner andre rwandere - derfor til at lægge en dagligdag med skole, kammerater og kirkegang bag sig. Foran ligger mere end tre tusind kilometers rejse. Over bjerge, gennem regnskove og floder. En rejse på tværs af landegrænser med ophold i usle flygtningelejre, som kun et fåtal overlever. Syv år senere får Angeliques rejse sin afslutning i landsbyen Hundborg i Thy, og en dansk hverdag kan begynde.
Rwandas børn fortæller en stærk og gribende historie om en ung kvindes kamp for overlevelse. En førstehåndsberetning om livet som flygtning. En ung piges refleksioner om almenmenneskelige relationer, om forelskelse, næstekærlighed - og om den egoisme, der opstår i kampen for overlevelse.
Angelique Umugwaneza er født 1980 i Rwanda. I 2001 fik hun flygtningeasyl i Danmark efter syv års flugt og ophold i Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik. Hun bor i dag i Århus, hvor hun læser Statskundskab på Aarhus Universitet.
Peder Fuglsang er født 1946. Han er uddannet historiker fra Københavns Universitet og har bl.a. været forlagsredaktør og Latinamerika-konsulent i Mellemfolkeligt Samvirke. Fra 1994 til 2006 gymnasielærer i Thy.
Mens Mama frarådede mig at drikke duggen, var jeg allerede i fuld gang med det. Jeg suttede på det friske græs, med tungen trak jeg alt den væde ud af græsset, som jeg kunne sanse mig frem til. Selv om jeg ikke fik nok, hjalp det alligevel.
Jeg var nu parat til at gå igen. Flygtningene forrest havde gået så langt, at vi ikke umiddelbart kunne nå dem, og det slog en del af os svage ihjel. På vores vej passerede vi hele tiden folk, der ikke havde klaret turen. De lå i et virvar på begge sider af vejen med deres bagage ved siden af sig. Det var som nedstigningen til helvede.
Uddrag fra Rwandas børn.
"En fantastisk bog. (...) Vigtig og gribende (...) En førstehåndberetning fra en pige, der overlevede to folkedrab, og ikke en kølig analyse. Angeliques beretning rejser sig suverænt over de politiske og historiske omstændigheder i et gribende vidnesbyrd om vores inderste, allerinderste fællesmenneskelige kerne. (...) Menneskets alleryderste nød har jeg sjældent set beskrevet med så lidt patos, med så få store ord, så nøgternt og dog så hjertegribende. Kære danskere, tag godt imod vores nye landsmandinde, og læs hendes bog. Angelique Umugwanezas beretning må få selv det mest forhærdede flygtningefjendske hjerte til at banke. Glem hutu og tutsi og Rwanda og Afrika. Angeliques beretning transcenderer totalt alle disse kasser, vi putter mennesker ned i. Det er et MENNESKE, der taler."
- Hjalte Tin, Politiken
"[Rwandas børn] gør et meget stærkt indtryk (...) Ud over den personlige historie rummer bogen også et historisk afsnit med fakta om konflikten, der giver et overblik og dermed en bedre forståelse af borgerkrigens dynamik. Så læs bogen (...) for at få helt ind på indersiden af sjælen, hvor fantastisk meget vi har at være taknemmelige for i vores (...) smørhul højt mod nord."
- Lone Nørgaard, Jyllands-Posten
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |