Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 99,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Afvæbnende ærligt (...) Måden, det er gjort på, er flot."- Erik Skyum-Nielsen, Information
"En mageløs erindringsfilm i ord. Man sluger den scene for scene og ville ønske, den blev ved og ved."- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
"Et stykke levende kulturhistorie (...) Både som kunstner og som mennesker har Leth levet livet som en æstetisk og sanselig rejseoplevelse."- Kim Skotte, Politiken
"En både salig og blandet fornøjelse (...) Stimulerende, men også foruroligende."- Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten
"En spændende og god bog."- Bo Bjørnvig, Weekendavisen
Cool, elegante, morsomme og selvudleverende historier fra et uperfekt liv med litteratur, film, sport, kvinder og rejser. Digteren, filminstruktøren og Tour de France-kommentatoren m.m.m. har skrevet en erindringsbog af de sjældne, som samtidig tegner et portræt af dansk kulturliv gennem de sidste 40 år.
Giorgio Armani
Giorgio Armani er Navnet, og det står i blank, sort, konservativ skrift over indgangen. Adressen er Place Vendôme. Det er en adresse, som siger alt. Hotel Ritz ligger skråt overfor. Derudover er der nogle eksklusive banker, samt enkelte af verdens førende juvelerbutikker. For nogle få år siden var et andet hus i rækken gemt bag meget store presenninger med Gianni Versaces velkendte romerske våbenskjold. Det forekom nu lige en kende for vulgært, det var for meget en happening, især det at indpakke huset i så lang tid. Men så blev Versace som bekendt skudt uden for sit château på Ocean Drive i Miami, og Donatella har åbenbart ikke ønsket at gå videremed broderens Vendôme-drøm.
Armani drømmer ikke. Han er vågen. Og han viser udtil pladsen kun to ting, en kjole eller en spadseredragt med tilbehør og et jakkesæt. Vinduerne er ikke prangende, men lyset er præcist, og tøjet er godt. Alt skabende arbejde handler om at vælge. Det ord, der skal stå på digtets første linje, det billede, der skal åbne filmen, den tone, der sætter symfonien i gang. Armani ryster ikke på hånden, når han eller navnets ansvarlige bestyrere vælger, hvordan han vil ses for den, der passerer Place Vendôme. Det han lige nu synes godt kan henkastessom signatur.
Og nu ved man det, som man vidste i forvejen. At der er både til manden og kvinden. Vær så venlig. Men det er nu ikke overvældende imødekommenhed, der slår en i møde, når man træder indenfor.
Man er der, og så må man hurtigt finde en rask gangart, så man ikke ligner en idiotisk turist, som lige vil snuse. Det kan man nemlig ikke holde til i den her atmosfære. Jeg går kun ind hos Giorgio Armani, når jeg vil noget bestemt. Ellers ville jeg sprænges af indre pres. Og når jeg er indenfor, så er jeg klar til at gå lige så rask til sagen, som stedets professionalisme og nøgternhed tilsiger mig. Jeg kommer ca. en gang hvert forår. Jeg ved, at jeg denne gang vil have en skjorte. Det er clean business, et afmålt ærinde. Jeg går uden tøven gennem stueetagen, hvor dametøjet findes diskret ude i siderne. Jeg mener, det vil være profant at bruge ordet ?hænger?. Det findes bare der. Jeg går hen mod trappen. Der er ingen, derhenvender sig til mig, og sådan kan jeg lide det. Jeg går op ad trappen, jeg føler mig som den gode kunde, der hjemmevant styrer ovenpå.
Det første jeg får øje på, er netop sæsonens skjorter, som ligger ganske matter-of-fact-like på hylderne. Jeg ved, at jeg kun vil have netop et stk. skjorte i dag. Derfor kan jeg godt uden bekymring tage en hurtig, afslappet sondering af terrænetomkring jakkerne og de hele sæt. Lige tage en enkelt jakke eller to ud med fingrene, mærke på den lækre hørkvalitet og se, hvordan den falder ned fra hånden. Det var sidste år, jeg købte jakke her i templet. Det var en begivenhed. Jeg er begyndt at bruge den.
En af etagens konsulenter stiller sig til disposition. En skjorte, lyseblå, ja, der er en fire-fem stykker, som han umiddelbart vil vise mig. Jeg vælger uden tøven en meget smukt vævet sag og siger, at jeg måske vil overveje et slips. Han foreslår to slips, jeg tager det ene.
"Afvæbnende ærligt (...) Direkte og klart, så man kan se hans kønne træk såvel som hans mangler og fejl (...) Måden, det er gjort på, er flot."
- Erik Skyum-Nielsen, Information
"En mageløs erindringsfilm i ord. Man sluger den scene for scene og
ville ønske, den blev ved og ved."
- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
"Et stykke levende kulturhistorie (...) Både som kunstner og som mennesker har Leth levet livet som en æstetisk og sanselig rejseoplevelse."
- Kim Skotte, Politiken
"Han skåner hverken sig selv eller os andre (...) Sammensat og risikovillig ud over det sædvanlige."
- Christa Leve Poulsen, Børsen
"En både salig og blandet fornøjelse (...) Stimulerende, men også foruroligende."
- Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten
"En spændende og god bog."
- Bo Bjørnvig, Weekendavisen
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |