Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 |
|
"Det svært ikke at lade sig imponere af hendes dynamiske, ofte maleriske skrivestil; hendes fantasi; de mange store og små ting, hun ubesværet finder plads til på de 600 sider; og den sammenhæng, hun skaber i sit omfattende univers." - Christian Monggaard, Information
"I The New York Times skriver hovedanmelderen, den ellers benhårde Michiko Kakutani, at Potter-bøgerne formår det samme som de store klassiske børnebøger - at frembringe en fantastisk og helt enestående verden, der er lige så detaljeret og usandsynlig - og lige så dødelig - som vores egen. Og Kakutani sætter Potter-verdenen i klasse med universer som dem, man finder i Troldmanden fra Oz og Ringenes Herre." - Carsten Andersen, Politiken
Drama, action og humor
ENDELIG kommer der svar på nogle af de mange, mange spørgsmål, som både Harry og alle læserne af bind 5 stod tilbage med på sidste side. Hvorfor er den frygtede troldmand Lord Voldemort blevet så ond og magtfuld - hvad er hans historie?
ENDELIG har Hogwarts rektor Professor Dumbledore tid til at forklare og undervise Harry - hvilket inkluderer en hårrejsende mission, hvor Harry bl.a. møder dem, som du kan se på forsiden - en hel sø fyldt med inferi - døde kroppe der er levendegjort i Lord Voldemorts tjeneste.
Der er som sædvanlig masser af gys og gru, men dog også plads til fortsættelsen af livets gang på troldmandsskolen, hvor Ron får et nyt kælenavn - Ronnie Honey - og Hermione og Harry må slås med deres umiddelbart ulykkelige forelskelser.
Gys, gru og grin - J.K. Rowling skuffer på ingen måde i dette nye bind af verdens bedste fantasy-serie.
Det var nær midnat, og premierministeren sad alene i sit kontor i færd med at læse et langt memorandum, men ordene strøg gennem hans hjerne uden at efterlade sig det mindste spor af mening. Han ventede på et opkald fra præsidenten i et fjernt land, og i ventetiden kredsede hans tanker uvilkårligt og uophørligt om, hvornår telefonen ville ringe, samtidig med at han forsøgte at undertrykke de ubehagelige erindringer om den lange, trættende og vanskelige uge, der netop var forløbet. Af den grund var der ikke megen plads i hans hoved til andre emner. Jo mere han forsøgte at koncentrere sig om skriften på papiret, han havde foran sig, desto tydeligere syntes premierministeren at kunne se en af sine politiske modstanderes skadefro ansigt. Netop denne modstander var i dag trådt frem på tv for ikke bare at opregne alle de frygtelige hændelser, der havde fundet sted i den forløbne uge (som om nogen behøvede en påmindelse om det), men også for at forklare, hvorfor hver og en af disse hændelser var regeringens fejl.
Premierministerens puls steg ved den blotte tanke om disse anklager, for de var hverken rimelige eller sande. Hvordan i alverden skulle hans regering kunne have forhindret den bro i at kollapse? Det var uhyrligt, at nogen kunne finde på at antyde, at der ikke blev brugt penge nok på broer. Broen var mindre end ti år gammel, og selv de bedste eksperter kunne ikke forklare, hvorfor den var knækket midtover, så et dusin biler styrtede i flodens dyb nedenunder. Og hvor vovede nogen at påstå, at mangel på politifolk resulterede i de to grusomme og meget medieomtalte mord? Eller at regeringen på en eller anden måde burde have forudset den uforklarligt opståede orkan ude vestpå, der havde forårsaget så megen skade på både mennesker og bygninger? Og var det hans fejl, at en af hans ministre, Herbert Chorley, havde valgt netop denne uge til at optræde så besynderligt, at han fremover skulle tilbringe meget mere tid sammen med sin familie?
"En dyster stemning har lagt sig over landet," havde modstanderen konkluderet, næsten ude af stand til at skjule sit brede smil.
Ulykkeligvis var dette fuldkommen sandt. Premierministeren kunne selv mærke det; folk lod virkelig til at være mere mistrøstige, end de plejede. Selv vejret var trøstesløst med al denne kolde dis midt i juli ... det kunne ikke være rigtigt, det var ikke normalt ...
Han vendte det andet blad i sit memorandum, og da han så, hvor længe det blev ved, opgav han at komme igennem det. Han strakte sine arme op over hovedet og kiggede sørgmodigt rundt i sit kontor. Det var et flot lokale med en fornem marmorkamin over for det store vinduesparti med skydedøren, der nu var lukket på grund af det usædvanligt kølige vejr. Med en svag skælven rejste premierministeren sig og gik hen til ruderne, hvor han gav sig til at stirre ud på den tynde dis, der vældede ind mod glasset. Og netop nu, hvor han stod med ryggen til resten af rummet, hørte han en lavmælt hosten bag sig.
Han stivnede, ansigt til ansigt med sit eget forskrækkede spejlbillede i det mørke glas. Han kendte den hoste. Han havde hørt den før. Han vendte sig meget langsomt om for at tage det tomme kontor i øjesyn.
"Hallo?" sagde han i et forsøg på at lyde langt modigere, end han følte sig.
Fra side 7-8.
"Det svært ikke at lade sig imponere af hendes dynamiske, ofte maleriske skrivestil; hendes fantasi; de mange store og små ting, hun ubesværet finder plads til på de 600 sider; og den sammenhæng, hun skaber i sit omfattende univers."
- Christian Monggaard, Information
"I The New York Times skriver hovedanmelderen, den ellers benhårde Michiko Kakutani, at Potter-bøgerne formår det samme som de store klassiske børnebøger - at frembringe en fantastisk og helt enestående verden, der er lige så detaljeret og usandsynlig - og lige så dødelig - som vores egen. Og Kakutani sætter Potter-verdenen i klasse med universer som dem, man finder i Troldmanden fra Oz og Ringenes Herre."
- Carsten Andersen, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |