Margaret Atwood, f. 1939, canadisk forfatter. Hun har siden romandebuten
Den spiselige kvinde (1969, da. 2000) i en lang række romaner skildret moderne kvinders eksistensproblemer.
Altomfattende undertrykkelse af kvinder i et totalitært efterkatastrofisk fremtidssamfund er emnet for
Tjenerindens fortælling (1985, da. 1986, film 1990, opera med musik af Poul Ruders uropført i Danmark 2000).
Røverbruden (1993, da. 1994) udbygger med djævelsk satire analysen af moderne kvinderoller.
Alias Grace (1996, da. 1997) er en historisk dokumentarisk roman om en tjenestepige og morderske.
For
Den blinde morder (2000, da. 2002) modtog hun Booker-prisen. Civilisationskritikken videreførtes i den dystopiske
Oryx og Crake (2003, da. 2004) om bl.a. genteknologiens perspektiver.