Forfatterunivers

Hans Christian Andersen (f. 1805 - 1875)

Hans Christian Andersen, 1805-1875, dansk forfatter, født i Odense i fattige kår. Som 14-årig søgte han lykken i København med skuespiller- og digterdrømme. Det Kgl. Teaters direktør Jonas Collin fattede interesse for den aparte dreng og drog omsorg for hans uddannelse i Slagelse Latinskole, trængselsår med hemmelig poesiskrivning, bl.a. Det døende barn fra året før studentereksamen 1828.

Hans omfattende rejseliv indledtes 1831 med bl.a. Skyggebilleder som resultat, de første erindringer blev nedskrevet, hans Levnedsbog (1832, udg. 1926), fulgt af endnu to, senest Mit livs eventyr (1855). I Rom digtede han den første roman, Improvisatoren (1835). Samme år kom det første hæfte med Eventyr, fortalt for børn indeholdende Fyrtøjet, Lille Claus og store Claus, Prinsessen på ærten og Den lille Idas blomster, der s.m. mange senere eventyr og historier sikrede hans verdensry, især som børneforfatter, skønt mange har dobbelt sigte som dybsindige lignelser, sprogspillende, musikalske, filosofiske, realistiske. Hans øvrige fem romaner, senest Lykke-Peer (1870), fik en mere tidsbegrænset skæbne, hvorimod rejsebøgerne stadig lyser af nærvær, En digters bazar (1842), I Sverige (1851) og I Spanien (1863). Også hans omfattende Dagbøger (udg. 1971-77) og korrespondance blotlægger hans intimeste følelser.

Andersen var en flittig teaterforfatter af især meget populære eventyrkomedier. Han brillerede med sin usædvanlige evne til kontakt som selskabsmenneske, oplæser og lejlighedsdigter, fx med Hist, hvor vejen slår en bugt, I Danmark er jeg født. Samlede Digte blev udgivet 2000.

Bøger af Hans Christian Andersen