Achebe, Chinua, f. 1930, nigeriansk forfatter. Han har skildret sit folks historie med fokus på de sociale og psykologiske problemer som følger af kolonitiden og sammenstødet mellem vestlige normer og traditionel afrikansk livsform i romaner som
Alt falder fra hinanden (1958, da. 1986) og Som vinden blæser (1987, da. 1988).
Af Achebes mere end 20 bøger er debutromanen
Alt falder fra hinanden stadig hans mest kendte.
I 2007 modtog han den prestigiøse The Man Booker International Prize. Priskomitéen kaldte i begrundelsen Achebe for "den moderne afrikanske litteraturs fader".