g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Helle B. F. Nielsen

Viola fra Frugtparken

PRIS kr. 49,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Viola var lige blevet 6 år, da hendes far og mor en forårsdag kom og fortalte to meget vigtige ting:
”Kære søde dejlige Viola-pige,” begyndte de, og så vidste Viola, at det de ville sige, ikke var særlig godt.
”Du skal være storesøster, og så skal vi flytte til et dejligt nyt sted, hvor du får et stort flot værelse for dig selv.”
”Hvorfor skal vi flytte, vi bor da godt, alle mine venner bor hér. Jeg tager ikke med,” sagde Viola bestemt.
”Her er ikke plads til en hel kernefamilie,” sagde hendes mor og så stolt ud. Violas far skævede til Viola og sagde:
”Ja, altså en kernefamilie, dét er man jo, når man bliver to af hver: To voksne og to børn. Hvis ikke vi flytter, så bliver du nødt til at dele værelse med den lillebror eller lillesøster du får, og …”
”Den lille lort kan da bare sove inde i soveværelset sammen med jer,” afbrød Viola surt.

Godt nok er hun viljestærk, Viola, men selvfølgelig tager hun med, så her kan du høre om, hvordan det går med mødet med Valentin fra Solbærlunden, Tykke-Lykke, sigøjnerne og alle de andre fra Frugtparken.

Med sjove illustrationer af otto Dickmeiss.

En god højtlæsnings- eller selvlæsningsbog.

Uddrag

Viola var en pige med lange tynde arme. Siden hun var helt lille, var de bare blevet længere og længere, uden at resten af kroppen helt kunne følge med.
Det var nok, fordi hendes mor havde det med at rykke i dem, når hun blev hidsig og skældte ud. Hun måtte se at finde noget andet at rykke i, for tænk hvis armene om nogle år slæbte hen ad jorden efter Viola.
Viola håbede, at de engang kom til at passe bedre sammen med resten af kroppen.

Bortset fra armlængden var Viola nogenlunde tilfreds med sig selv. Hun syntes, hun var sådan almindelig pæn, måske lidt tynd i det, men med glat brunt hår, der som regel sad i to rottehaler. Øjnene var store og næsen lige og pæn.
Hendes mor sagde tit: "Så luk dog munden, Viola."
Nå, tænkte Viola så. Står den nu åben igen.
Det var ikke noget, hun selv lagde mærke til, men undermunden havde det med at hænge nedad, så hun det meste af tiden så ud, som om hun lige havde sagt: "Hva'?"
Når Viola skulle møde nogen, hun ikke kendte i forvejen, og gerne ville se så pæn ud som muligt, lukkede hun munden og trak skulderen op, så armene så kortere ud. Så tænkte de nok:
Neej, sikken sød og køn pige, og hendes arme har vel nok en pæn længde.

Viola var lige blevet 6 år, da hendes far og mor en forårsdag kom og fortalte to meget vigtige ting: "Kære søde dejlige Viola-pige," begyndt de, og så vidste Viola, at det, de ville sige, ikke var særlig godt.
"Du skal være storesøster, og så skal vi flytte til et dejligt nyt sted, hvor du får et stort flot værelse for dig selv."
"Hvorfor skal vi flytte, vi bor da godt, alle mine venner bor hér. Jeg tager ikke med," sagde Viola bestemt.
"Her er ikke plads til en hel kernefamilie," sagde hendes mor og så stolt ud. Violas far skævede til Viola og sagde:
"Ja, altså en kernefamilie, dét er man jo, når man bliver to af hver: To voksne og to børn. Hvis ikke vi flytter, så bliver du nødt til at dele værelse med den lillebror eller lillesøster, du får, og ..."
"Den lille lort kan da bare sove inde i soveværelset sammen med jer," afbrød Viola surt.

Hun kunne se, at hendes mor slet ikke hørte efter. Hun sad bare med en hånd på sin tykke mave og så alt for glad ud. Det var helt sikkert hende, der havde bestemt, at de skulle flytte. Dumme mor, tænkte Viola. Bare fordi hun var ved at blive til to mennesker og gøre dem til en kernefamilie, behøvede hun ikke at være så vigtig.
Viola vidste godt, at det blev, som hendes mor og far havde besluttet.

Fra side 7-11

Om bogen

Læs uddrag

1. udgave
Indbundet , 142 sider
ISBN: 9788702042474
Gyldendal 2006
Oversat af: null

Viola fra Frugtparken

Om bogen

Uddrag