g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Carsten Jensen

Vi, de druknede

PRIS kr. 99,00	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"En overdådig roman om skipperbyen Marstal fra 1848 til 1945. Den tidligere så astmatiske kritiker viser sig nu at være en sand hærværker med længsel mod skibskatastrofer og pludselig død, en drabelig fortæller af oceangående skrøner. Jensen har krydset linjen og fundet sin genre som forfatter - og når den slags sker, så sker der noget i dansk litteratur" - Bjørn Bredal, Politiken

"Carsten Jensens skumsprøjtende kæmperoman er på én gang en krønike om søfartsbyen Marstal og en fabel om Danmark og verden (...) Pendant til Gabriel García Márquez og 100 års ensomhed (...) Mægtig roman." - Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

"Romanen bruser af inspiration fra de store sejlads- og opdagelsesforfattere: Joseph Conrad, Herman Melville, André Malraux. (...) Alt i alt er Vi, de druknede en rig og sjælden læseoplevelse (...) forfatteren har følt sig forpligtet og overgivet sig helt. Det vil titusinder af læsere også gøre, og de vil blive rørt og skræmt, de vil blive klogere og rigere. Hvor mange danske romaner fra de seneste 20 år kan man sige det om?" - Joakim Jakobsen, Weendavisen

- Børsen

"Et mesterværk af en historisk roman (...) Det er forbandet godt gjort (...) Det epokegørende værk rejser sig ambitiøst og forløst." - Ida Hejlskov, Kristeligt Dagblad

"Forrygende fabel om vold, håb og kærlighed (...) Hatten, eller rettere matroshuen, af for denne livskloge og fabulerende fortælleglæde." - Lilian Munk Rösing, Information

"Stor af omfang, men endnu større i kraft af dens fortælle- og skrivekunst. Romanen er en milepæl i Carsten Jensens forfatterskab, som viser, at manden de kaldte kritiker også er en romankunstner." - Jens Andersen, Berlingske Tidende

Marstal, en flække på en ø i Østersøen, et fjernt sted i en lille nation. I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder, de elsker, men først og fremmest med deres egne mørke sider. Havet kræver sin pris af mænd som den fandenivoldske Laurids, der efter et tabt søslag aldrig bliver den samme igen. Og sønnen Albert, der på Stillehavet leder efter sin forsvundne far, men i stedet kommer hjem med et skrumpehoved. Og Knud Erik, som med hovedet fuldt af Alberts skrøner bliver stillet over for et moralsk umuligt valg i Anden Verdenskrig. Også familierne bliver havets ofre; de fædreløse børn, de druknedes enker ? og Klara, Marstals dødsengel. Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands ødemark er Vi, de druknede en episk beretning om fire generationer af mænd fra Marstal, deres længsel efter fjerne horisonter og kampen for at vende hjem. En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab og tab.

Uddrag

LAURIDS MADSEN havde været i Himlen, men kom ned igen takket være sine støvler. Han røg ikke så højt op som en fløjknap, knap nok som storråen på en fuldrigger. Han havde stået ved Paradisets port og set Sankt Peter, om end det kun var sin røv, vogteren af porten til det hinsides viste ham.
Laurids Madsen skulle have været død. Men døden ville ikke have ham, og så blev han en anden.
Før Laurids Madsen blev berømt for sin visit i Himlen, var han berygtet for egenhændigt at have startet en krig. Han mistede sin far, Rasmus, til havet, da han var seks, og stod til søs med Anna af Marstal, da han var fjorten. Allerede efter tre måneder forliste Anna i Østersøen.
Besætningen blev reddet af en amerikansk brig, og lige siden drømte Laurids Madsen om Amerika.
Han havde taget sin styrmandseksamen i Flensburg, da han var atten, og var samme år forlist for anden gang ud for Norges kyst ved Mandal, hvor han en kold oktobernat stod på et skær, der blev overskyllet af bølgerne, og spejdede efter frelse. Fem år sejlede han på verdenshavene. Han havde været syd om Kap Horn og hørt pingvinen skrige i den begsorte nat. Han havde set Valparaiso, vestkysten af Amerika og Sydney, hvor træerne om vinteren mister barken i stedet for bladene, og kænguruerne springer omkring. Han havde mødt en pige med drueøjne ved navn Sally Brown og kunne berette om Foretop Street, La Boca, Barbary Coast og Tiger bay. Han havde krydset ækvator, hilst på Kong Neptun og mærket det bump, det giver, når skibet krydser Linjen. Han havde ved den lejlighed drukket saltvand, fiskeolie og eddike. Han var blevet døbt i tjære, lampesod og lim, barberet med en rusten kniv med hakker i bladet og havde fået sine rifter plejet med salt og kalk. Han havde kysset den koparrede Amfitrites' okkerfarvede kind og haft næsen nede i hendes lugteflaske, som var fyldt med afklippede negle.
Laurids Madsen havde været vidt omkring.

Fra side 11-12 i 'Vi, de druknede' af Carsten Jensen.

Anmeldelser

"Ikke siden Peder Most har vi været på sådan en verdensomsejling. Carsten Jensen har samlet sine kræfter som rejsebogsforfatter, essayist, kritiker og digter i en overdådig roman om skipperbyen Marstal fra 1848 til 1945. Den tidligere så astmatiske kritiker viser sig nu at være en sand hærværker med længsel mod skibskatastrofer og pludselig død, en drabelig fortæller af oceangående skrøner. Jensen har krydset linjen og fundet sin genre som forfatter - og når den slags sker, så sker der noget i dansk litteratur (...) jeg har trods al søsyge og havsnød glædet mig over hvert sekund af sejladsen med Jensens rejselystne flåde. Som min kvindelige kollega sagde efter endt læsning: 'Jeg overgiver mig - det er som at være dreng igen"
- Bjørn Bredal, Politiken

- Børsen

"Carsten Jensens skumsprøjtende kæmperoman er på én gang en krønike om søfartsbyen Marstal og en fabel om Danmark og verden (...) En skiftevis skumsprøjtende og sydfynsk øhav-agtig pendant til Gabriel García Márquez og 100 års ensomhed (...) Mægtig roman."
- Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

"Romanen bruser af inspiration fra de store sejlads- og opdagelsesforfattere: Joseph Conrad, Herman Melville, André Malraux. Der er lige så meget action som hos den nutidige bestseller i skumsprøjtgenren, Pat O'Brian. I skrønerne er vi flere gange på højde med Jørn Riel, ligesom man også snildt kan se et korrigerende spejlbillede af Matador i forløbet. Alt i alt er Vi, de druknede en rig og sjælden læseoplevelse (...) Romanen er drevet frem i et nærmest forpustet kæmpetræk og i en næsten umoden fortællelyst. Begge dele i den mest positive forstand. Forpustet, fordi stoffet har været påtrængende og krævende. Umodent og smukt, fordi forfatteren har følt sig forpligtet og overgivet sig helt. Det vil titusinder af læsere også gøre, og de vil blive rørt og skræmt, de vil blive klogere og rigere. Hvor mange danske romaner fra de seneste 20 år kan man sige det om?"
- Joakim Jakobsen, Weendavisen

"Et mesterværk af en historisk roman (...) Det er forbandet godt gjort (...) Det epokegørende værk rejser sig ambitiøst og forløst."
- Ida Hejlskov, Kristeligt Dagblad

"Forrygende fabel om vold, håb og kærlighed (...) Hatten, eller rettere matroshuen, af for denne livskloge og fabulerende fortælleglæde."
- Lilian Munk Rösing, Information

"Stor af omfang, men endnu større i kraft af dens fortælle- og skrivekunst. Romanen er en milepæl i Carsten Jensens forfatterskab, som viser, at manden de kaldte kritiker også er en romankunstner."
- Jens Andersen, Berlingske Tidende