Senest viste titler

Sven Lindahl Vergil og Horats

Hélène Wagn og Carsten Kyster Verdensmad - fra din lokale etniske købmand

Bo Tao Michaëlis Verdenslitteraturens store forførere

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(2 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Hermann Broch

Vergils død






PRIS kr. 379,00
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Brochs bravurnummer fra 1945 om det sidste døgn i digteren Vergils liv, der anses for et af højdepunkterne i 1900-tallets tysksprogede litteratur, har aldrig været oversat før, og det er takket være Jon Høyers oversættelse også på dansk en enestående oplevelse." - Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

"Modernistisk mesterværk" - Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

"Hermann Brochs ambitiøse og inciterende hovedværk endelig på dansk" - Thomas Thurah, Information

"Uomgængelig. Med udgivelsen af Vergils død foreligger Hermann Brochs hovedværk omsider på dansk i en fremragende oversættelse." - Lars Bonnevie, Weekendavisen

"Kun den, der tager døden på sig, formår at slutte ringen i det jordiske, kun den, der søger dødens øje, kan se ind i intetheden, uden at hans øje brister, kun den, der lytter efter døden, behøver ikke at flygte, han kan blive, for hans hukommelse rækker ned i dybet af samtidighed."

Med Vergils død udvidede Hermann Broch romangenren på et niveau, der kan sammenlignes med indsatsen fra hans samtidige kolleger Marcel Proust, Franz Kafka, James Joyce og Thomas Mann. Værket, som regnes blandt de vigtigste i moderne europæisk litteratur, foreligger nu for første gang på dansk.

I Hermann Brochs roman fra 1945 har den romerske digter Vergil kun få timer tilbage at leve i. Han har skaffet sig evig berømmelse gennem sit store heltedigt Æneiden, som beretter om det romerske folks tilblivelse og storhed. Men nu, over for altings slutning, står det ham stadig mere klart, at dette værk ikke rummer erkendelse, men forherligelse - af Roms magt og hans egen stolte forfængelighed og ambition. Kunsten fremmer løgn og formår ikke at tolke det sande. At se dette i øjnene er et livsnederlag, men Vergil er fast besluttet: Æneiden skal brændes. I lange samtaler med sig selv og med magthaveren kejser Augustus søger digteren afklaring og erkendelse på tærsklen mellem livet og døden.

Uddrag

STÅLBLÅ OG LETTE, BEVÆGET AF EN SVAG, NÆSTEN umærkelig modvind, var Adriaterhavets bølger strømmet imod den kejserlige eskadre, mens de flade bakkedrag på den kalabriske kyst langsomt rykkede nærmere på venstre side, og skibene styrede ind imod havnen i Brundisium, og nu, hvor havets solbeskinnede, men samtidig dødsanende ensomhed blev forvandlet til fredfyldt glad menneskelig aktivitet, og havfladen, blidt bestrøget af nærheden til steder, hvor mennesker lever og bor, blev befolket af mange slags skibe, af nogle, der også arbejdede sig ind imod havnen, af nogle, der var stævnet ud derfra, nu, hvor fiskerbådene med deres brune sejl på deres vej ud til aftenfiskeriet allerede lagde havnedæmningerne ved de mange landsbyer og bosættelser bag sig overalt langs den hvidbeskyllede kystlinje, nu var vandet næsten blevet spejlblankt; ovenover havde himlens perlemorsskal åbnet sig, det blev aften, og man mærkede duften af brænderøg fra ildstederne derinde, hver gang en luftning førte livets toner med sig, en hamren eller et råb.
Af de syv fartøjer, der tårnede sig i vejret med høje fribord, det ene fartøj bag det andet i en snorlige kølvandsstribe, tilhørte kun det første og det sidste selve krigsflåden, begge to slanke skibe med fem rækker årer og med spids til vædring; de øvrige fem, mere tungtliggende, mere pompøse, med ti rækker årer, med tolv rækker årer, var bygget i den storslåede stil, der sømmede sig for det augustæiske hofliv, og det midterste, det prægtigste, guldglinsende med sin bronzebelagte stævn, guldglinsende under rælingen med sine løvehoveder med fortøjningsringe i gabene, udsmykket med brogede vimpler i vanterne, bar under purpursejl Cæsars store fyrstelige telt. Men på det skib, der fulgte umiddelbart efter, befandt Æneidens digter sig, og dødens tegn stod skrevet på hans pande.
I søsygens vold, i anspændt venten på, at det næste truende udbrud skulle komme, havde han hele dagen ikke vovet at bevæge sig, men selv om han lå lænket til sit leje, der var arrangeret for ham midtskibs, følte han dog nu, hvordan han selv eller rettere hans krop og hele hans fysiske liv, som han snart i mange år ikke havde formået at anerkende som sit eget, var et eneste eftersmagende og eftermærkende minde om den afslappelse, der var strømmet igennem ham, da de var nået ind i smult vande ved kysten, og denne strømmende, beroliget beroligende træthed ville måske være blevet til en ligefrem fuldstændig lyksalighed, hvis ikke den plagsomme hoste, på trods af den helsebringende stærke havluft, havde indfundet sig igen sammen med matheden fra den evindelige aftenfeber, den evindelige aftenængstelse. Sådan lå han da dér, han, Æneidens digter, han, Publius Vergilius Maro, han lå dér med svækket bevidsthed, næsten skamfuld over sin hjælpeløshed, næsten vred på sin skæbne, og han stirrede op i himmelskålens runding af perlemor: hvorfor havde han dog givet efter for Augustus' pres? Hvorfor havde han dog forladt Athen? forsvundet var nu håbet om, at Homers helligt klare himmel ville hvælve sig gunstigt over færdiggørelsen af Æneiden, forsvundet ethvert håb om det umådeligt nye, der herefter skulle påbegyndes, håbet om et digtningsfrit liv, der havde vendt kunsten ryggen og vendt sig mod filosofien og videnskaben i Platons by, forsvundet håbet om endnu en gang at kunne sætte sine fødder på jonisk grund, ja, forsvundet var håbet om indsigtens under og om helbredelse gennem indsigt. Hvorfor havde han givet afkald på dette? Frivilligt? Nej! det havde været som en befaling fra uafviselige livsmagter, de uafviselige skæbnemagter, som aldrig forsvinder helt, som ganske vist i perioder kan synke ned i det underjordiske, det usynlige, det uhørlige, men dog uafbrudt er til stede som en magtfuld, uransagelig trussel, som man aldrig kan unddrage sig, som man altid må underkaste sig; det var skæbnen.

Fra side 11-12

Om Hermann Broch

Hermann Broch, 1886-1951, født i Wien af jødiske forældre. Videreførte 1916-27 sin fars store tekstilfabrik og kunne først som 43-årig koncentrere sig om sit forfatterskab. Han debuterede i 1931 med romanen Søvngængerne 1-3 (1931-32, da. 1966-67). Efter Østrigs indlemmelse i Tyskland i 1938 sad han kortvarigt arresteret; emigrerede samme år til USA og døde som amerikansk statsborger.

Parallelt med sine romaner Vergils død (1945, da. 2006) og De skyldløse (1950, da. 1960) søgte han i filosofiske, sociologiske og psykologiske analyser at bane vej for et nyt etisk værdigrundlag for samfundslivet. Mod efterkrigstidens trusler fra kommunistisk diktatur og kapitalistisk anarki forsvarede han demokratiet og bidrog i 1945 til FN’s forberedelser af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

På dansk foreligger også hans Massepsykologi (da. Uddrag 1970, først udgivet komplet på tysk i 1979). I Danmark har især Villy Sørensen bidraget til at gøre Brochs forfatterskab tilgængeligt.

Læs mere om Hermann Broch

Anmeldelser

"Brochs bravurnummer fra 1945 om det sidste døgn i digteren Vergils liv, der anses for et af højdepunkterne i 1900-tallets tysksprogede litteratur, har aldrig været oversat før, og det er takket være Jon Høyers oversættelse også på dansk en enestående oplevelse (...) Stram og svimlende."
- Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

"Modernistisk mesterværk af Hermann Broch i dansk oversættelse. (...) Som historisk projektion udfolder romanen det kæmpe problemkompleks om kunstens lamslåelse over for katastrofer og historiske hændelser af ufatteligt omfang, der trængte sig på efter krigen, og som ikke er blevet uaktuelt i mellemtiden. Ikke mindst af den grund lader 'Vergils død' sig læse også i dag som et vedkommende kunstværk."
- Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

"Broch kan indføre en Kristus-skikkelse, der i fiktionens tid, i den dybe kløft mellem to tidsaldre, er svanger med løfter om alle spaltningers heling.
Heraf kommer romanens genlydende og gådefulde 'endnu ikke og dog allerede'. En håbefuld overskrift for Vergils og kejser Augustus' mellemtid. Og i Brochs samtid, dvs. 1940'ernes, efter to verdenskriges illusionsløse og værdiomstyrtede verden, en utopi, der takket være romanværkets bevægelse ad denne lange akse ned om historiens uomtvisteligt virkelige kristendom taler med en mærkværdig og besnærende kraft."

- Thomas Thurah, Information

"Uomgængelig. Med udgivelsen af Vergils død foreligger Hermann Brochs hovedværk omsider på dansk i en fremragende oversættelse."
- Lars Bonnevie, Weekendavisen

 
Om bogen
Læs uddrag
Læs om Hermann Broch
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Indbundet ,  439 sider
ISBN: 9788702035148
Gyldendal 2006
Oversat af: Jon Høyer
 
 
 
 
Bøger af Hermann Broch
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os