Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"'Respekt!', siger man til sig selv, når bogen lukkes." - Tim Knudsen, Kristeligt Dagblad
"Solidt og sympatisk..." - Marie Tetzlaff, Politiken
"Her hører vi historien fra hestens egen mund, og den er både værd at lytte til og lære af." - Nils Gunder hansen, Berlingske Tidende
"Den tidligere udenrigsminister beretter muntert og sympatisk om sit liv og sin samtid." - David Rehling, Information
"Uffes personlige erindringer er fremragende læsning for enhver, de gerne vil forstå vores verden og vores samtid." - David Trads, Nyhedsavisen
Hvordan blev jeg den, jeg er? Fra opvæksten i en politisk familie, over verdenskriser, kold krig og grænsers fald og frem til værdidebat og Muhammed-krise forholder Uffe Ellemann-Jensen sig til personer og begivenheder, der har haft betydning for danskerne og vores naboer gennem det sidste halve århundrede. Vejen, jeg valgte er en personlig og reflekterende gennemgang af, hvad der har været vigtigt eller uvigtigt, skelsættende eller ligegyldigt, når man træder et skridt tilbage og ser på et liv tæt på begivenhedernes centrum. Bogen er skrevet over de Mands Minde-foredrag, Uffe Ellemann-Jensen har holdt i Vartov henover efteråret 2007. 1. Barndom, besættelse og befrielse 2. Hed ungdom og kold krig 3. Fra journalistik til politik 4. Afgrundens rand tur/retur 5. Fodslæbende europæere 6. Opgør om den kolde krig 7. Murene falder 8. Europa åbner sig 9. Frihedens dilemmaer 10. Et liv efter politik
Forord
Hvordan blev jeg den, jeg er? Mange stiller det spørgsmål, når de bliver så gamle, at de kan se tilbage på deres liv og fundere over, hvorfor de valgte at følge de veje, der førte dem til, hvor de er i dag. Hvor meget kommer fra påvirkninger undervejs, og hvor meget var med i bagagen fra de tidligste år? Det hænger sammen.
Mit liv er faldet sammen med en af de mest spændende perioder i historien. Og jeg har tilmed været så heldig at opleve mange af begivenhederne tættere på, end det er de fleste beskåret. Det har været en tid, hvor forandringerne er sket i et hæsblæsende tempo - "de accelererende forandringers tid", er den kaldt - og Danmark er i dag på mange måder et helt andet land end det, jeg blev født i.
Jeg blev født under krigen, i en tid der var præget af frygt og usikkerhed. Mit fødested var på landet, i meget beskedne økonomiske kår. Men mine forældre gennemførte et socialt og økonomisk opbrud, som førte dem til byen. Her voksede jeg op, men med rødder i gammel dansk bondekultur.
Som det kom til at gå, blev min generation nok den mest privilegerede, der hidtil har levet. Vi fik jo det hele: uddannelse, velstand, bolig, tryghed, karriere, velfærd. Men det var ikke en jævn og forudsigelig udvikling. Vi groede frem af krigens og besættelsens lukkede verden, og efter befrielsen og begejstringen kom efterkrigsårenes nøjsomhed og Den Kolde Krigs nye grænsedragninger og usikkerhed. Men vi voksede op på den rigtige side af den nye delelinje ned gennem Europa, og takket være sammenholdet i den frie verden kunne vi udvikle et velstandssamfund uden sidestykke i historien. Da grænserne begyndte at falde, var nye teknologiske landvindinger med til at gøre verden lille og tilsyneladende mere overskuelig. Mange af de problemer, vi plager os selv med i dag, er luksusproblemer set i en historisk og global sammenhæng. Men andre rummer dybt alvorlige udfordringer for vor fortsatte eksistens som frie og trygge samfund. Frihedens dilemmaer er på mange måder vanskeligere at håndtere end truslerne under Den Kolde Krig.
Er der kommet en bedre verden ud af det? Ja, det mener jeg. Det er i hvert fald blevet en mere spændende verden, med flere valgmuligheder. Det er den periodes historie, jeg vil fortælle om - som jeg har oplevet den i mit eget liv: Perioden fra krig og besættelse, gennem kold krig og spændinger og frem til de gamle konfrontationers sammenbrud og de nye trusler og udfordringer.
Denne bog bygger på en række "Mands Minde-foredrag", jeg holdt i Vartov i efteråret 2007. Det er en gammel tradition, som Kirkeligt Samfund har taget op igen for nogle år siden - og de tidligere Mands Minde-foredrag er holdt af Ebbe Kløvedal Reich, Niels Højlund og Birthe Rønn Hornbech. Men det hele begyndte med selveste Grundtvig. I 1838 - året før han blev præst ved Vartov - holdt Grundtvig i alt 51 Mands Mindeforedrag på Borchs Kollegium. Da var han 50 år gammel, og fællestitlen på den række foredrag, han holdt hver anden aften igennem nogle måneder, var "det sidste halve Aarhundredes historie". Det blev et tilløbsstykke. Der var en enorm interesse for at høre om verden uden for det lille kongerige, der var blevet så sønderlemmet af krigen 1807-14, og Grundtvig forstod at krydre de historiske betragtninger med sine personlige oplevelser og overvejelser. I sine foredrag satte han Danmark ind i en international sammenhæng, og de blev en inspiration for den højskolebevægelse, han startede seks år senere, da Rødding Højskole åbnede.
Grundtvig indledte sin forelæsningsrække med at afvise "den rene Objektivitet, hvorved man glemmer baade sig selv og sine Tilhørere eller Læsere over de historiske Gjenstande" - for efter hans mening er vi "ikke til for Historiens, men Historien for vores Skyld". Og så tog han ellers fat fra begyndelsen: den strenge vinter i 1788, da han blev født, hvor russerne førte krig mod Tyrken. Ganske vist var han dengang meget lille - "selv i mine egne Øjne" - men han mente at huske, at den halvstuderede degn, der om søndagen plejede at komme i faderens præstegård og læse "Berlings- Avisen", kom med "et lidt højere Bral end sædvanlig" fordi "Russen havde taget Oczakov med Storm og vilde inden Paaske være i Konstantinopel". Og så fortalte Grundtvig videre om Stavnsbåndsløsningen samme år og den franske revolution året efter. Ikke fordi han selv kunne huske så meget fra de to begivenheder - han oprettede først "et lille udenrigspolitisk Departement i min Hjerne", som han sagde, da han var ni år gammel ... Men den første spæde erindring er jo også i høj grad farvet af, hvad man siden har fået fortalt.
I Grundtvigs ånd skal vi bruge historien til at gøre os klogere på verden og på os selv. Og vi skal være loyale mod de vilkår, der formede begivenhederne.
I denne bog fortæller jeg min egen historie om den tid, jeg har levet i - og det er også historien om de valg, jeg har truffet undervejs. For en livsbane er markeret ved valg, som er foretaget mere eller mindre bevidst, når man er stået ved en skillevej.
Det er en beretning om Danmark, Europa og Verden - og om en dreng, der kom til verden i en streng vinter. Så der vil jeg begynde ...
Fra side 9-11.
"'Respekt!', siger man til sig selv, når bogen lukkes."
- Tim Knudsen, Kristeligt Dagblad
"Solidt og sympatisk..."
- Marie Tetzlaff, Politiken
"Her hører vi historien fra hestens egen mund, og den er både værd at lytte til og lære af."
- Nils Gunder hansen, Berlingske Tidende
"Den tidligere udenrigsminister beretter muntert og sympatisk om sit liv og sin samtid."
- David Rehling, Information
"Uffes personlige erindringer er fremragende læsning for enhver, de gerne vil forstå vores verden og vores samtid."
- David Trads, Nyhedsavisen
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |