g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Hanne Marie Svendsen

Unn fra Stjernestene

PRIS kr. 199,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"En fængslende roman og et flot gennemført kunstnerisk projekt (...) Et mageløst og helt eget fortryllende univers." - Niels Houkjær, Berlingske Tidende

"En bedrift (...) Funkler som eventyrenes blafrende nordlys." - Erik Skyum-Nielsen, Information

"Dybt betagende ny roman (...) Hun har igen begået et mesterværk." - Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

"Farverig, underholdende og eventyrlig." - May Schack, Politiken

"En historisk roman af de helt store (...) Bravo, bravo, Hanne Marie Svendsen. Glæd jer, kære læsere!" - Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

I det fjortende århundredes Grønland lever Unn, der som lille mistede sine forældre og blev sat i pleje hos nogle slægtninge. Deres datter, Ingebjørg, er blevet Unns bedste veninde, og vi møder dem som halvvoksne, da de går i skole i et benediktinerkloster ved Siglufloden. Det regelrette og noget ensformige liv på klostret passer fint til Unns temperament, men Ingebjørg kan ikke vente med at komme væk og tilbage til et verdsligt, praktisk liv. Det er en brydningstid, de to piger lever i. Der er modsætninger mellem de oprindelige beboere og de nytilkomne. Der er slægtsfejder, religiøse opgør, dårlige ægteskaber, uægte børn og smukke naturbeskrivelser i denne store, frodige og farverige roman.

Uddrag

To piger taler sammen ved fjorden og en abbedisse dør

På en flad klippesten ved fjordbredden sad to halvvoksne piger og så ud over vandet. De havde smidt kjolerne, vinden tog i deres særke, spilede stoffet ud og lod det igen falde tilbage mod huden. Solen glitrede i vandet; over deres hoveder drev skyer som totter af lammeuld. Et par fugle skreg langt borte under fjeldet, ellers hørtes kun småbølgernes skvulpen mod strandens sten.

- Solen skinner gennem dit hår, Ingebjørg. Du har glorie om panden.

Den lyse pige strækker armene op over hovedet. - Vi må hellere komme i gang, ellers får vi aldrig fyldt vores sæk. De bliver vrede, hvis vi ikke har tang med hjem til aftensuppen.

- Ikke dem alle sammen, kun Gjatrid. Og hun tænker mest på, hvordan hun kan blive abbedisse, når moder Halla dør.

Den mørke pige læner sig tilbage på albuerne og slår med hovedet. Krushåret, der vanskeligt lader sig tvinge ind i en fletning, danser over kinderne og de store fintformede ører. Hun er langbenet og smallemmet, munden en bred buet sprække under høje kindben. Det er en grådig mund. Hendes stemme er lidt ru og kommer helt nede fra brystet.

- Kom her, Unn, så skal jeg pille lus ud af dit hår, siger den lyse og rykker nærmere. Der er ro over hendes bevægelser, hun hviler godt i sin krop. Den anden spjætter og har endnu ikke hold på sine lemmer.

- Jeg har ingen lus, ikke nu i hvert fald. Men nonnerne har. De går også kun i badstue før festdagene.

- Hvad hvis Gjatrid så os? Hun siger, det er syndigt at svømme i fjorden og gå i badstue mere end tre gange om året. Hun lugter ikke godt, og hun har lange sorte hår på benene, det så jeg engang. Ingebjørg ruller om på maven og snuser til sin armhule. Så smiler hun.

- Jeg er ligeglad med Gjatrid, siger Unn og rynker de kraftige bryn, som næsten gror sammen over næseroden. - Den eneste af nonnerne, der kan lære mig noget, er Edmonda af Lynne. Hun lugter godt, men hun nægter også at sove med alt tøjet på, selv om hun skal. Har du set dem ligge der på række i dormitoriet med deres grimme hvide tæer strittende ud under skindene?
br> - De har strømper på.

- Under dem stritter deres grimme hvide tæer.

- Edmonda tror, hun er noget særligt. Ingebjørg skyder underlæben frem. - Hvorfor får hun lov til at sove for sig selv? Det sladrer de andre om. Ved biberes. Gjatrid ligger med hovedet i lille Gudlaugs skød og letter på hovedlinet, så hun kan blive afluset. Så sladrer de.

- Det tager Edmonda sig ikke af. Det er den eneste tid på dagen, hvor de må snakke sammen. Lad dem dog sladre, siger hun. De har ikke mange fornøjelser.

- Hvorfor vil du så helst blive i klostret og ikke tilbage til Krøgnes? siger Ingebjørg med sin lyse, lidt kælne stemme.

- Fordi, siger Unn, - jeg ønsker ikke det liv, man ellers kan byde mig.

Fra side 9-10

Anmeldelser

"En fængslende roman og et flot gennemført kunstnerisk projekt (...) Et mageløst og helt eget fortryllende univers."
- Niels Houkjær, Berlingske Tidende

"En bedrift (...) Funkler som eventyrenes blafrende nordlys."
- Erik Skyum-Nielsen, Information

"Dybt betagende ny roman (...) Hun har igen begået et mesterværk."
- Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

"Farverig, underholdende og eventyrlig."
- May Schack, Politiken

"En historisk roman af de helt store (...) Bravo, bravo, Hanne Marie Svendsen. Glæd jer, kære læsere!"
- Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

2. udgave
Indbundet , 488 sider
ISBN: 9788702027600
Gyldendal 2004
Omslag: Imperiet

Unn fra Stjernestene

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser