Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 129,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"...en romanteknisk oplevelse ud over det sædvanlige."- Tue Nexø Andersen, Information
"Fineste literære kvalitet, fuldstændig gennemarbejdet (...) Uhyggelig på en gysende realistisk måde og ganske enkel klog."- Christa Leve Poulsen, Børsen
"Sindsoprivende roman (...) En mægtig fortælling, der ikke føles en linje for lang."- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
"...levende og velfortalt (...) rasende underholdende psykothriller,"- Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen
"Et magtfuldt og foruroligende studie i ondskabens psykologi, og en stram thriller." - Sunday Telegraph
Rent bord: De Gyldne Laurbær - boghandlernes pris - og P2's Romanpris - læsernes pris - fik Christian Jungersen for denne besættende historie.
På det lille "Dansk Center for Information om Folkedrab" på Østerbro arbejder fire kvinder: Camilla, Anne-Lise, Malene og Iben. Da Iben en dag modtager en anonym trusselsmail på engelsk, begynder mistankerne at svirre på den lille arbejdsplads. Er den fra en af aktørerne i de store folkedrab - for eksempel serberen Mirko Zigic - som de publicerer artikler om på nettet, eller er den sendt inde fra huset, for eksempel fra computeren inde hos Anne-Lise, som Iben og Malene mistænker for at lide af en personlighedsforstyrrelse? En psykologisk thriller og en historie om kvinders venskab samt en filosofisk roman om ondskab på både mikro- og makroplan.
Iben bliver som den eneste hængende på kontoret til efter syv. Ved ottetiden slæber hun to store Føtex-poser ind i sin lejlighed. De er proppet med ris, honning, toiletpapir, tre pakker økologisk knækbrød på tilbud, yoghurt og grøntsager.
Selvom hun er registreret på posthuset med sit 'Ingen reklamer. Tak'-skilt, flyder den sædvanlige dynge tryksager på gulvet bag døren. Hun rydder den over i stakken med aviser. Så lægger hun lidt grøntsager med olivenolie, krydderier og i dag en frossen troskefirkant i mikrobølgeovnen. Endnu har hun ikke gjort så meget ved sin lejlighed. Væggene er hvide som da hun flyttede ind. De få møbler hun har, er arvede eller købt brugt.
Ovnen brummer mens hun ser på sin telefonsvarer - ingen meddelelser - og efter at ovnen har givet sit lille klemt, tjekker hun sin mail.
Kun én besked: Der står:
YOU, IBEN HOJGAARD, ARE FOR YOUR ACTIONS
RECOGNIZED AS:
'SELF-RIGHTEOUS AMONG THE HUMANS'
IT IS THEREFORE MY PRIVILEGE AND MY JOY
TO BRING YOU DEATH.
NOW
Hvad er det? Hun bøjer sig frem og læser igen. Uden at tænke det ved hun allerede at hun ikke skal røre ved noget. Det skal vel forstås som en mordtrussel? Stadig rører hun ikke ved noget. Bevæger sig dårlig nok.
Man hører jo om mange journalister der får mails fra nynazistiske teenagere og den slags. Det kan være det hun har fået.
Hun læser afsenderen: revenge_is_near@imhidden.com. Alt er stavet på fejlfrit engelsk. Danske nynazister skriver ikke sådan. Og udtrykket 'Self-Righteous Among the Humans' er et ordspil på det israelske holocaustmuseums største hædersbevisning 'Righteous Among the Nations'. Mailen er helt sikkert skrevet af et voksent menneske der kender til folkedrab ? og sikkert ikke en dansker.
Hendes første reaktion er ren sorg og ikke andet. Hun mærker sit ansigt gå i opløsning ligesom musklerne i hendes krop. Hun er tæt på bare at sætte sig ned og give op.
Den hæslige varme er tilbage. Det må være Omoros venner, tænker hun. Måske han familie eller andre luoer. Hun bliver svimmel af heden og lugten, hun ser fangehytten, fluerne, militsen, de høje træer og hans blod. Nu har de endelig hørt hvad der skete. Nu ved de endelig hvem hun er. De kommer herop fra Nairobi. Og hun vil affinde sig med at dø hvis det er det de synes.
Hun ser sig om i lejligheden. Døren til soveværelset er åben. Hun har ikke været derinde siden hun kom hjem. Og hun lukkede den i morges.
Hun står lige urørlig. Scanner stuen: intet er forandret ved bogstakken, skabet eller bøgerne i reolerne.
Men skrivebordet? Den ene papirbunke ligger mere ordentligt end hun efterlod den. Nogen har set den igennem.
Hun hører kun sit eget åndedræt. Og den svage lyd af underboens tv. Hun bliver tør i næseborene. Som da det varme støv blæste forbi hende. I det stærke afrikanske lys. Lugten af vrede, svedende mænd der ved de er i fare.
Hun kan ikke sige hvordan, men hun fornemmer tydeligt at der er en anden et sted i den lille lejlighed.
Fra side 31-32.

"En romanteknisk åbenbaring (...) En suverænitet der sjældent ses i Danmark. Helt ned i detaljen er miljøbeskrivelserne fængende og på kornet."
- Tue Andersen Nexø, Information
"Fineste literære kvalitet, fuldstændig gennemarbejdet (...) Uhyggelig på en gysende realistisk måde og ganske enkel klog (...) Det er godt nok en mand, der har styr på den kvindelige psyke. Phew, det er, så man ryster."
Christa Leve Poulsen, Børsen
"Sindsoprivende roman (...) En djævelsk dreven fortælleteknik (...) En mægtig fortælling, der ikke føles en linje for lang (...) Læsere, der har sukket efter nye romaner fra Anders Bodelsen og Peter Høeg, har her en fuldgod erstatning at gribe ud efter. Undtagelsen har bestseller-gener i sig. Den kan gå hele vejen til de Gyldne Laurbær."
John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
"...intenst spændende både som thriller og som øjebliksbillede af Danmark og nogle danskere lige nu,"
Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
"...levende og velfortalt (...) rasende underholdende psykothriller,"
Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen
"Et vældig interessant studie i mobningens psykologi,"
Susanne Bjertrup, Politiken
"Han spadserer stilsikkert og med en forbandet velskrivende pen rundt blandt moralske spørgsmål,"
Anne Sophia Hermansen, Fyens Stiftstidende
"*****. ...fantastisk blanding af en spændingsroman (...) og så en knastør, rammende realistisk beskrivelse af dagens Danmark,"
Michael Eigtved, B.T.
"***** ...meget aktuel og meget raffineret psykologisk thriller,"
Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende
"Et magtfuldt og foruroligende studie i ondskabens psykologi, og en stram thriller."
- Sunday Telegraph
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Christian Jungersen |
| Anmeldelser |