Understanding knowledge management
Undersøgelsen af medlemmerne af de danske partiorganisationer
Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 225,00 |
|
Lolland-Falster er forbløffende ukendt land for mange danskere. Det har de to forfattere Bent Vinn Nielsen og Gorm Rasmussen sat sig for at gøre noget ved med denne antologi, der fortæller skæve historier om egnskultur og folkeliv igennem en lang række artikler af forfattere, historikere og museumsfolk, lokale såvel som tilflyttere.
Den glemte landsdel
Det skæve Danmark, Udkantsdanmark, Underdanmark er udtryk, der ofte tages i brug, når talen falder på Lolland og Falster. Tonefaldet kan være mere eller mindre medfølende, lige fra en oprigtig følelse af, at det er vældig synd for »dem dernede«, til en slet skjult ringeagt.
Undertegnede redaktører, der begge er førstegenerationsindvandrere fra Nordjylland, har - begge ? boet i regionen i omkring fremogtyve år. Vi har nok bemærket såvel social elendighed som de andre gebrækkeligheder, området trækkes med, men ikke at de skulle være markant mere udtalte her end i andre dele af landet. Derimod kan man nok registrere en almindelig følelse af, at landsdelen ? i alt fald delvis ? er blevet glemt af det øvrige land. Som om vi ikke rigtig hører med til det »rigtige« Danmark, men er en slags mindreværdig tilhørighed, som skiftevis benævnes "Sydhavsøerne" eller bare - når man afslår fra poetiske omskrivninger og siger tingene lige ud - "dem dernede".
Det er hverken ret eller rimeligt, at Lolland og Falster har fået et så elendigt ry. Vi har derfor bedt en række mennesker med forskellig tilknytning til landsdelen om at give deres bud på såvel det jævnt almindelige som det helt særlige ved livet som det leves, og er blevet levet, på øerne syd for Storstrømmen. Det er ikke lykkedes os at komme rundt om alle aspekter af landsdelens fortid og nutid - det vil næppe værre muligt - men vi håber, at denne antologis forskellige bidrag i det mindste kan få folk i det øvrige land til at spærre øjnene en smule op. Og til at forstå, at nok er Lolland og Falster under stærkt pres i disse år, men ellers hverken mere eller mindre skævt, hverken mere eller mindre udkant eller Underdanmark end resten af landet. Men tværtimod har leveret væsentlige bidrag til hele landets historie, både når det drejer sig om politik, erhvervsliv og kultur.
Maj 2006
Gorm Rasmussen
Bent Vinn Nielsen
Fra side 7-8
| Om bogen |
| Læs uddrag |