Din indkøbskurv
PrintUbekvemmelighedszonen
En personlig beretning
|
PRIS kr. 225,00 |
|
Om bogen
"Celeb-forfatteren til 'Korrektioner' stiller skarpt på sin opvækst og en svunden tid. Det er højst overraskende og yderst fornøjelig læsning." - Tonny Vorm, Information
"Jonathan Franzen udleverer sig selv, sin samvittighed og sine forældre i perspektiverede tilbageblik på barndom og ungdom (...) Franzen læser og analyserer med kulturkritisk vid og overblik." - Klaus Rothstein, Weekendavisen
"Vanvittig morsom (...) Disse erindringer har et væld af muntre og løsslupne passager." - The Guardian
Som barn var Jonathan Franzen bange for edderkopper, skolefester, pissoirer, musiklærere, boomeranger, populære piger - og sine forældre. Til gengæld havde han ikke noget imod nørder, bortset fra at han var panisk ræd for at blive regnet for en af dem. I puberteten begyndte han at sige 'shit' hele tiden fog forsøgte at skjule hvor optaget han var af at lave komplicerede udregninger på sin Texas Instruments lommeregner.
I Ubekvemmelighedszonen beskriver Franzen sin opvækst: den langsomme forvandling fra " en lille og grundlæggende latterlig person" til en voksen mand med stærke - og besværlige - lidenskaber.
Hvad enten Franzen skriver om sin fascinination af Radiserne, om den effekt Kafkas bøger havde på hans forhold til piger, om sin interesse for fugle, om et opslidende ægteskab eller om den globale opvarmning, så er det drevet af et stærkt engagement i den verden der omgiver os. Hans personlige beretning om en opvækst i Midtvesten og et voksenliv i New York er en begavet, underholdende beretning om kunstneren som ungt mennske: Den unge Franzens genvordigheder.
Uddrag
HUS TIL SALG
DET HAVDE VÆRET UVEJR den aften i St. Louis. Vandet stod i dampende, sorte pytter på fortovet uden for lufthavnen, og fra bagsædet af min taxa kunne jeg se egetræernes grene bevæge sig i silhuet mod de lavthængende skyer over byen. De lørdagstrafikerede veje emmede af en stemning af at noget var forbi, var for sent - det regnede ikke, regnen var allerede faldet.
Min mors hus Webster Groves var mørkt bortset fra skæret fra en timerstyret lampe i stuen. Da jeg havde lukket mig selv ind, gik jeg direkte hen til spiritushylden og skænkede mig en spand af en drink som jeg havde lovet mig selv da jeg gik om bord i det første af dagens to fly. Jeg besad en vikings sans for ankomst til den proviant jeg kunne tilrane mig. Jeg var tæt på fyrre, og mine storebrødre havde betroet mig hvervet med at rejse til Missouri og vælge en ejendomsmægler til at sælge huset. Så længe jeg opholdt mig i Webster Groves og arbejdede i boets interesse, tilhørte spiritushyldens indhold mig. Mig! Ligesom aircondition-anlægget som jeg indstillede på lige over let frost. Ligesom fryseren i køkkenet som jeg straks fandt det nødvendigt at åbne og grave ned til bunden af i håb om at finde nogle morgenmadspølser, en hjemmelavet gryderet, noget fedende og velsmagende som jeg kunne varme og spise før jeg gik i seng. Min mor havde været omhyggelig med at sætte datoetiketter på de madvarer hun frøs ned. Under adskillige poser med frosne tranebær fandt jeg en pakke små aborrer som en lystfiskernabo havde fanget tre år tidligere. Under fiskene lå et ni år gammelt stykke oksebryst.
Jeg gik igennem huset og fjernede familiefotos fra hvert eneste rum. Jeg havde glædet mig til dette arbejde næsten lige så meget som til min drink. Min mor havde været for optaget af sine stuers formelle atmosfære til at fylde dem med snapshots, men i alle andre af husets rum var hver en vindueskarm og bordplade en malstrøm hvor billigt indrammede fotos var fanget i store mængder. Jeg fyldte en indkøbspose med fangsten fra toppen af hendes tv-apparat. Jeg fyldte endnu en post med billeder fra væggen i alrummet som frugt fra et espaliertræ. Mange af billederne var af børnebørn, men jeg var også repræsenteret - her med et ortodontisk smil på en strand i Florida, dér med tømmermænd til min kandidatfest, her med skuldrene trukket op om ørerne på min skæbnetunge bryllupsdag, dérpå en afstand af en meter fra resten af min familie under en ferie i Alaska som min mor hen mod slutningen af sit liv havde brugt en anselig procentdel af sin livsopsparing på at invitere os på. Alaska-fotoet var så vellykket af de ni af os at hun havde brugt en blå kuglepen på den tiende, en svigerdatter der havde blinket i det forkerte øjeblik og som nu med sine vanskabte blækklatøjne så stilfærdigt monstrøs eller afsindig ud.
Jeg sagde til mig selv at jeg udførte et vigtigt arbejde med at afpersonalisere huset før den første mægler kom for at se det. Men hvis nogen havde spurgt mig hvorfor det også denne første aften var nødvendigt at dynge de mere end hundrede billeder op på bordet i kælderen og rive eller skære eller vrikke eller trække hvert eneste foto ud af dets ramme og derefter smide alle rammerne i indkøbsposerne og stille indkøbsposerne ind i et skab og putte alle fotografierne i en konvolut så ingen kunne se dem - hvis nogen havde påpeget min lighed med en erobrer der brænder fjendens kirker og knuser hans ikoner - ville jeg have været nødt til at indrømme at jeg nød at huset nu tilhørte mig.
Jeg var den eneste i familien der havde tilbragt en hel barndom her. Som teenager når mine forældre skulle i byen, havde jeg talt sekunderne til jeg midlertidigt kunne tage huset i fuld besiddelse, og lige så længe de var ude, var jeg ærgerlig over at de ville vende tilbage.
Fra side 7-8.
Om Jonathan Franzen
Jonathan Franzen har udover romaner udgivet essaysamlingen Hvordan man er alene (2004) og den personlige beretning Ubekvemmelighedszonen (da. 2007).
Anmeldelser
"Celeb-forfatteren til 'Korrektioner' stiller skarpt på sin opvækst og en svunden tid. Det er højst overraskende og yderst fornøjelig læsning. (...) Vi genkender temaer, figurer, steder, situationer, men efter at Franzen sidst skrev om sit liv som voksen og succesfuld forfatter, har han denne gang valgt at præsentere os for historien om dengang, han var ganske ung, tilsyneladende ikke drømte om at blive forfatter og i hvert fald langtfra var succesfuld. Måske får vi et kig ind i scriptoriet ved en anden lejlighed.
Indtil da kan vi glæde os over den indsigtsfulde, underholdende og knastørthumoristiske Ubekvemmelighedszonen, der finder sit brændstof i Franzens usikre balancegang mellem lysten til at passe sig selv og ønsket om at være populær, samt ikke mindst i hans undren over, hvordan han og USA har ændret værdier på så markant vis i løbet af det sidste halve århundrede - og undervejs måske også mistet en del af sig selv."
- Tonny Vorm, Information
"Jonathan Franzen udleverer sig selv, sin samvittighed og sine forældre i et perspektiverende tilbageblik på barndom og ungdom. Erindringerne udspringer ikke mindst af en amerikansk skole- og ungdomskultur, som vi er fint bekendt med fra film og litteratur, men som samtidig ligger os så uendelig fjernt. Stavekonkurrencer, klasseformandsvalg og underlige studenterselskaber ? det er absolut også en eksotisk side af USA, ganske som i Radiserne, som Jonathan Franzen læser og analyserer med kulturkritisk vid og overblik. "
- Klaus Rothstein, Weekendavisen
"Vanvittig morsom (...) Disse erindringer har et væld af muntre og løsslupne passager."
- The Guardian
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Jonathan Franzen |
| Anmeldelser |
1. udgave
Hæftet , 198 sider
ISBN: 9788702050097
Gyldendal 2007
Oversat af: Mich Vraa
Salgs- og leveringsbetingelser
Datapolitik
Mød andre boglæsere på www.minbogdinbog.dk
Teheran tur-retur
PRIS kr. 275,00
Arven fra min far
PRIS kr. 349,95
Madonna
PRIS kr. 199,00
Et ærligt liv
PRIS kr. 299,95
Stjålne liv
PRIS kr. 229,00
Scar Tissue
PRIS kr. 249,00
Manden bag Da Vinci mysteriet
PRIS kr. 199,00
På turné med Bruce Springsteen
PRIS kr. 299,00