g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Wolfgang Büscher

Tyskland, en rejse

PRIS kr. 225,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Det er simpelthen ganske og aldeles suverænt gjort! (...) Tyskland, en rejse er en formidabel og - forekommer det - nødvendig gennemskrivning af den tyske historie." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Büscher [er] en fortæller af et lands lange og meget nærværende historie. Følsom, skarp, morsom, uforskammet og utålmodig.
Sådan én, som vi i Danmark godt kunne bruge lige præcis nu." - Thomas Thurah, Information

I sin nye bog gentager forfatteren succesen fra forgængeren Berlin-Moskva, dog nøjes han denne gang ikke med vandrestøvlerne som befordringsmiddel. Fra det tågede Ruhrdistrikt, nordpå til kysten langs Nordsøen, videre til Østersøen, sydpå langs de polske og tjekkiske grænser mod Alperne osv. 3500 km i alt, og igen er mødet med almindelige og mærkelige, hemmelighedsfulde og eventyrlige eksistenser omdrejningspunktet.

Uddrag

En dag sprang jeg i den kolde Rhin

Man siger, der ligger et mystisk lys over Nedre Rhin. En slags dis, svagt blålig, og tågen siges at lyse indefra, selv på en efterårsdag som denne, hvor himlen sugede alle farver ud af dagen, som om de var gift. Horisonten, engene omkring Rhinen, fragtskibene på floden - alt svømmede i dette mælkeagtige antilys. Den høje bro længere nede ad floden var en vag tanke i disen, byen på den anden bred en blyantskitse i en glemt bog.

Jeg må være faldet i søvn. Jeg slog øjnene op. Jeg sad på bredden tæt ved grænsen til Holland, ved Rhin-kilometer 852, på en sten og kiggede på floden og skibene, der sejlede forbi, lange og flade, i en uafbrudt strøm, hele dagen havde jeg siddet her og ventet på mit tegn - at der omsider skulle opstå et hul i konvojen. Det var første dag på min rejse.
Jeg var alene på engene, der stod kun et par køer. Den modigste fjernede sig nu fra de andre for at gå ned og drikke af Rhinen. Denne lod sig ikke mærke med noget. Den tabte interessen for, hvad der foregik på dens bredder, den strømmede sin opløsning i møde og blev bred som en sø.
Endelig - der var hul i konvojen. Ikke flere skibe nu. Her var mit mellemrum, stort nok til, at jeg ikke behøvede at være bange for at blive pløjet ned under det næste skib, som uvægerlig måtte komme. Rhinen gave mig tyve minutter, måske lidt mere.
Jeg klædte mig hurtigt af, skjorte, bukser, sko, og da jeg løb ned over gruset og de knuste muslingeskaller, så jeg ud ad øjenkrogen, hvordan den ko, der havde drukket af Rhinen, gjorde et forskrækket spjæt og rendte tilbage til de andre i en grotesk galop.
Jeg gispede efter vejret. Aldrig før havde jeg svømmet i så isnende en kulde, i så stor en flod. Jeg mærkede dens kraft. Ikke havets maskinkraft, hvor bølge efter bølge kastes frem med fabriksmæssig monotoni - det var en gurglende drage, svag, men ubønhørlig.
Jeg svømmede ikke, jeg roede, så stiv var jeg. Jeg roede for at få varmen. Hundrede gode træk, det er, hvad du har brug for nu. Trække og glide og trække. Og hundrede til og hundrede mere, så har du klaret det.
Jeg drev ud af kurs. Jeg flød på vandet. Iskolde bølger bar mig af sted, som om jeg lå på ryggen af små, glatte dyr, der løb i fuld fart. De vejrede allerede saltet. De kunne ikke vente. Jeg gav mig selv ordre til ikke at være banke. Nej, ikke med strømmen - derover!
Jeg udsøgte mig et punkt på bredden, som jeg kunne styre efter, som trak mig. Et af de tre tårne i den lille by, de ottekantede kirketårn til højre, det afrundede foran mig eller den høje, tynde skorsten helt ude til venstre. Der stod "Oelmühle Germania" på den.
For hvert træk mærkede jeg i armene, hvor tunge de blev: som når en uhyggelig magnet i drømme lammer arme og ben. Tiden løber ud, for det gennem hovedet på mig, hullet lukker sig igen, strømmen skubber dig ind under det næste skib. Slut.
Jeg ved ikke, hvor længe jeg roede og flød på den måde og blev stadig mere kold og stiv.
Måske kun et minut. Det forekom mig at være meget længere.
Pludselig blev jeg varm. Nej, hed. Den frygtelige magnet havde sluppet sit tag i mig. Kulden var der stadigvæk, men den var ikke længere inden i mig. Rhinen var nu glat, næsten olieagtig, det var let at komme frem. Tag efter tag dukkede jeg under, lod mig glide, dykkede igen - jeg svømmede. Tårnene på bredden var rykket et godt stykke til højre, op ad floden, de to kirketårne var allerede uden for rækkevidde. Jeg kunne kun styre efter Germania.

Fra side 7-9

Anmeldelser

"Tre måneder har denne sansende og poetiske analytiker brugt på at vandre langs Tysklands grænser. 3.500 kilometer har han tilbagelagt i alt. Og først og fremmest har han undrende, nysgerrigt, overvældet og beskæmmet indtaget sit fædreland sådan som det ser ud på kortet efter 1989. En tysk ridder uden andet våben end ønsket om at mærke den sandede, grusede, asfalterede og flisebelagte virkelighed under sine fodsåler. Det er simpelthen ganske og aldeles suverænt gjort! (...) Tyskland, en rejse er en formidabel og - forekommer det - nødvendig gennemskrivning af den tyske historie. Et lyrisk prosadigt om smertende brudflader og skønne helheder. Et trodsigt fodslag mod tendensen til at ville se det ene og ikke det andet, endskønt det hele hører med og de facto befinder sig inden for de nuværende grænser."
- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Büscher [er] en fortæller af et lands lange og meget nærværende historie. Følsom, skarp, morsom, uforskammet og utålmodig.
Sådan én, som vi i Danmark godt kunne bruge lige præcis nu."
- Thomas Thurah, Information

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 216 sider
ISBN: 9788702045963
Gyldendal 2006
Omslag: Camilla Jørgensen
Oversat af: Hanne Lund

Bøger af Wolfgang Büscher