Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 98,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Denne for alvor enestående roman." - Niels Barfoed, Politiken.
"En basse af en roman, hans dygtigste, hans vittigste, hans mest spændende." - Poul Borum, Ekstra Bladet
"Et særsyn i disse år, ja i dette århundredes danske litteratur." - Jens Kistrup, Berlingske Tidende
"vor mest originale forfatter i dag" - Henrik Oldenburg, Aalborg Stiftstidende
En ung mand, nyforelsket og med alle livets muligheder foran sig, anklages og dømmes i 1962 for et mord, han ikke har begået.
Efter 12 års fængsel lykkes det ham at flygte, og hans eneste tanke er nu at få hævn over de tre, en dommer, en sensationsjournalist og en politimand, der fik ham kendt skyldig - de skal også uskyldigt dømmes for mord ...
Forskrift
Ato Vari har foretaget det morsomme experiment at skrive en "roman" (en fiktiv beskrivelse af et stykke virkelighed). AV lader den udspille sig i slutningen af Mellemtiden (1500-2000), nærmere bestemt i 1970'erne, lige efter anden europæiske krig, kort før Det store Sammenbrud, hvor et råt og upoleret liv udfoldede sig.
Bogen giver et glimrende og realistisk indblik i den tids sæder og skikke, som forfatteren må have studeret nøje. Samtidig røber AV et dybtgående kendskab til de to herskende romanformer på den tid, hvoraf den ene drejer sig om individ over for individ (kærlighedsromanen), den anden om individ over for samfund (hadsromanen, også kaldet kriminalitetsromanen). Ved at benytte disse to fortællingstyper lader AV os opleve perioden såvel gennem de store problemer som gennem dagligdagen. Vi træffer morsomme exempler på menneskenes kkærlighedskvaler, som udsprang af deres usikre skelnen mellem en sjælelig og en kropslig kærlighed, og vi møder rystende beskrivelser af de ulykker som deres forældede retfærdighedsbegreb forårsagede. Alt beskrevet så indlevet og rigtigt ud i de mindste detaljer, at man efter læsningen føler man har været på besøg i Århus 1975. (En enkelt digterisk frihed tager AV sig dog, idet anti-k bevægelsen først begyndte i 1979, og ikke som hævdet i 1974. Og en enkelt fejl har indsneget sig, idet det elektriske lys faktisk var indført overalt på den tid).
Romanens eller romancens kvalitet ligger dog først og fremmest i de forhold i vor egen tid som den belyser. Netop i den pågældende periode opstod, som bogen demonstrerer, flere af de ideer som vi nu betragter som fundamentale. Derfor er det en for os afgørende tid, AV har sat sig for at genskabe.
Komani
historiker, specialist i Mellemtidens Danmark.

"Samtidig med, at det er hans til dato mest samtidsvendte og nutidsnære roman, fastholdes hans gamle princip om at holde fiktionen frem som fiktion. Her skal ikke bildes ind. Bogens verden skal ikke forveksles med verden. Den er en fortolkning af alt andet, der udgår fra menneskets bevidsthed. Den vil ikke konkurrere med virkeligheden, men nok konkurrere om at gennemskue den. Derfor er den også i selve sin udtryksform en roman om frihed eller bedre - i dens egen ånd - om frigørelse (...) Denne for alvor enestående roman."
- Niels Barfoed, Politiken.
"En basse af en roman, hans dygtigste, hans vittigste, hans mest spændende."
- Poul Borum, Ekstra Bladet
"Et særsyn i disse år, ja i dette århundredes danske litteratur."
- Jens Kistrup, Berlingske Tidende
"Svend Åge Madsen er vor mest originale forfatter i dag, og ikke siden Hamsuns tid har nogen nordisk forfatter så overbevisende søgt at nå ind og definere menneskets inderste, det der hedder bevidstheden og er så modbydelig uhåndterligt."
- Henrik Oldenburg, Aalborg Stiftstidende
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Svend Åge Madsen |
| Anmeldelser |