Senest viste titler

Inge Pedersen Til Amerika

Martin Jensen Edbryder MP3

Poul Ferland Oplyst sport

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(1 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Jan Sonnergaard

Trilogien






PRIS kr. 250,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Pressen skrev
 

Radiator er prosaens svar på et rave i Nordvest (...) Med sin verbale bombe af en satirisk, punksort novellesamling smadrer debutanten Jan Sonnergaard billedet af 1990'erne som det forrygende årti, hvor uddannelse er lykken, arbejdsløshed er selvforskyldt og ensomhed bare er et andet ord for frihed." - Dorte Hygum Sørensen, Politiken

"Man kaster sig frem i stolen og læser grådigt videre med alle antennerne ude: Nu kan alt da ske! Der er nemlig en helt primitiv fryd forbundet med at læse Jan Sonnergaard." - Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende

"Noget så sjældent som en original forfatter, der faktisk tilfører den danske litteratur noget, der ikke var der i forvejen." - Bent Vinn Nielsen, Information

Sonnergaards roste novelletrilogi - Radiatortrilogien - her samlet i ét bind. Indeholder Radiator, Sidste søndag i oktober og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen.

Uddrag

I juni måned for et par år siden gik en ung mand fløjtende rundt i København.
Nærmere bestemt gik han op ad Valby Bakke og forbi Zoologisk Have, hvor en okapi var død, fordi den havde hørt for meget klassisk musik. Der havde været en gigantisk koncert i nærheden, lige ovre i Søndermarken, sådan en koncert for gamle mennesker, og sangerne var også gamle, og repertoiret var et udvalg af arier, som man kunne være helt sikker på, at alle kendte i forvejen. Det var både pop og opera, var det, og okapien i Zoologisk Have kunne ikke forstå de mærkelige toner. De stressede dyret, der var vant til at orientere sig via sin usædvanligt fine hørelse. En okapi kan nemlig høre et blad falde til jorden adskillige kilometer væk. Det er et ganske usædvanligt dyr hvad hørelse angår, og netop derfor var den højlydte koncert en pinsel uden sidestykke, og dyret faldt snart om, død på stedet. Og den unge mand var ikke ældre end, at han syntes, det var synd.

Så drejede han af ud for de gamle familiehaver for enden af bakken, og der lugtede af friture og dansk frokostmad, og man kunne høre et amatørorkester, der spillede kopier af gamle Gasolinnumre. Det var en rigtig sommerdag. Der var varmt og lummert, der var mange mennesker ude, for de fleste københavnere havde ferie nu. Og der lugtede af humle fra Carlsbergs bryggeri, og af storby, græs og mad - for det var endelig blevet sommer, det kunne der ikke være nogen tvivl om.

Den unge mand så mærkelig ud. Hans påklædning var præget af lån fra mange forskellige steder. Bukserne var storternede og havde bredt svaj. Og han havde en trang, orange skjorte på overkroppen, med lange flipper. Og et par briller, der så ud som om de kunne have siddet på Buddy Holly. Og støvler - lange, sorte og spidse støvler. Hvilket givetvis var en fejltagelse. Der er nok ingen tvivl om, at han burde have valgt et par loafers, hvis ret skal være ret. Påklædningen var med andre ord en slags forsøg på at være hip. Og man vil forstå, at forsøget ikke var helt vellykket.

Det var kun kort tid siden, han var gået ud af gymnasiet - han var netop blevet 19 - og han havde ikke boet i København længere end et år. Længe nok til at opsamle lidt viden om mærkevarer, men ikke længe nok til at benytte dem korrekt. Han var tydeligvis lidt usikker på sig selv, og kunne blive forvirret selv over småting, for uddannelsesinstitutionerne havde jo jordet hans sunde fornuft i mange år, og han var ikke kommet helt på afstand af det endnu.
Men han var glad. Han var så jublende glad, at han nærmest hoppede hen ad gaden.

Og når han var så glad, skyldes det, at han skulle på besøg hos en køn pige.

Fra novellen: Historien om en ung mand, der tvinges ind i et klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bryder ind i hans kærlighedsliv på de mest umulige og ubelejlige tidspunkter.

Anmeldelser

Radiator er prosaens svar på et rave i Nordvest (...) Med sin verbale bombe af en satirisk, punksort novellesamling smadrer debutanten Jan Sonnergaard billedet af 1990'erne som det forrygende årti, hvor uddannelse er lykken, arbejdsløshed er selvforskyldt og ensomhed bare er et andet ord for frihed."
- Dorte Hygum Sørensen, Politiken

"Man kaster sig frem i stolen og læser grådigt videre med alle antennerne ude: Nu kan alt da ske! Der er nemlig en helt primitiv fryd forbundet med at læse Jan Sonnergaard."
- Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende

"Noget så sjældent som en original forfatter, der faktisk tilfører den danske litteratur noget, der ikke var der i forvejen."
- Bent Vinn Nielsen, Information

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  480 sider
ISBN: 9788702028119
Gyldendal 2004
Omslag: Poul Lange
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os