g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Lian Hearn

Tempelfuglens fjer

Otoroklanens fortællinger #4

PRIS kr. 299,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

4. bog i serien om Otoriklanens fortællinger. Den gamle kones profeti viser sig på at holde stik - også når det gælder Takeos død. Han har hersket over De Tre Riger i femten år, har undgået krige helt, og der hersker velstand og tilfredshed i hans riger. Han har fået tre piger med Kaede, Shigeko, som ligner Kaede og skal arve Maruyama efter hende, og et par tvillingepiger, Maya og Miki. De har i modsætning til Shigeko arvet Stammeevner, især Maya på uheldsvanger vis, og Kaede kan ikke forlige sig med dem. Ikke nok med at det er en skændsel at få tvillinger, de bringer også uheld og ingen vil have med dem at gøre. De bliver på et tidspunkt sendt hvert sit sted hen, Maya til mutoerne, til Taku, Shizukas yngste søn, som er loyal over for Takeo. Men det er der mange andre der ikke er. Trusler om hævn og overgreb ligger konstant som en skygge over Takeos hoved ... Hvis der er én bog/serie du bare skal læse og anbefale, så er det den her! Og så kategoriseres den ovenikøbet som voksenbog - husk det!! Og hvis du ikke har læst noget af det endnu, så er du faktisk i en hel fantastisk heldig situation at have en kæmpe læseoplevelse tilgode. Gigasusucces kloden rundt.

Uddrag

KOM, SKYND JER! Far og mor kæmper!"
     Otori Takeo hørte tydeligt sin datter kalde på sine søstre inde fra boligen på Inuyamaborgen, ligesom han hørte alle de blandede lyde fra borgen og byen under den. Alligevel ignorerede han dem, som han ignorerede sangen fra gulvbrædderne på nattergalegulvet under sine fødder, og koncentrerede sig fuldt og helt om sin modstander, sin hustru, Kaede.
     De kæmpede med træstave; han var højest, men hun var født venstrehåndet og derfor lige stærk med begge hænder, mens hans højre hånd var blevet lemlæstet af den kniv mange år tidligere, og han havde måtte lære at bruge sin venstre, og det var ikke den eneste skade, der gjorde ham langsom.
     Det var årets sidste dag, bitterligt koldt, himlen var bleggrå og vintersolen mat. De trænede ofte om vinteren på denne måde; det gav varme i kroppen og holdt leddene smidige, og Kaede ville gerne vise sine døtre, at en kvinde kunne kæmpe på lige fod med en mand.
     Pigerne kom løbende. I det nye år ville den ældste, Shigeko, fyldte femten og de to mindste tretten. Gulvbrædderne sang under Shigekos skridt, men tvillingerne bevægede sig letfodet og lydløst på Stammemaner. De havde løbet hen over nattergalegulvet, lige siden de var helt små, og havde nærmest ubevidst lært, hvordan de skulle få det til at tie stille.
     Kaede havde dækket sit hoved og ansigt med et rødt silketørklæde, så Takeo kun kunne se hendes øjne. De var fyldt med kampiver, og hendes bevægelser var hurtige og stærke. Det var svært at tro, at hun var mor til tre børn; hun havde stadig styrke og smidighed i kroppen som en ung pige. Hendes angreb gjorde ham kun alt for bevidste om sin alder og fysiske svaghed. Stødet fra Kaedes slag med hans stav, sendte et jag af smerte gennem hans hånd.
     "Jeg overgiver mig," sagde han.
     "Mor vandt!" hujede pigerne.
     Shigeko løb hen til sin mor med et håndklæde. "Til sejrherren," sagde hun, bøjede hovedet og rakte håndklædet frem med begge hænder.
     "Vi må være taknemmelige for, at vi har fred," sagde Kaede og tørrede sig smilende i ansigtet. "Jeres far benytter sig nu af sine diplomatiske evner og behøver ikke længere at kæmpe for sit liv!"
     "Jeg har i det mindste fået varmen!" sagde Takeo og gjorde tegn til en af vagterne, som havde set til fra haven, om at tage stavene.
     "Lad os kæmpe mod dig, far!" bad Miki, den yngste af tvillingerne. Hun gik hen til kanten af verandaen og rakte hænderne frem mod vagten. Han undgik omhyggeligt at se på hende eller røre ved hende, da han rakte hende staven.
     Takeo bemærkede hans usikkerhed. Selv voksne mænd, hærdede soldater, var bange for tvillingerne ... selv, tænkte han med smerte, deres egen mor.
     "Lad mig se, hvad Shigeko har lært," sagde han. "I kan hver tage en dyst med hende."
Fra side 9-10