g.dk

Samlet vurdering:

(5 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Kristian Bang Foss

Stormen i 99

PRIS kr. 249,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Sjældent god. Kristian Bang Foss' anden roman er komisk og ubehagelig, let i anslaget og mørk og dyster i sit verdensbillede. (...) En perfekt generations- og samtidsroman. Den er skrevet med en overlegen sprogfornemmelse og har en lethed i anslaget, der helt suverænt blander komik og ubehag. (...) Bang Foss skriver nok med et bittert drag om munden, men også med et sarkastisk glimt i øjet. Faktisk er flere passager små mirakler i at udstille den arbejdende hverdags sorte komik. (...) Bang Foss skriver fremragende (...) Isprængt bogens komik og mørke er der pludselige glimt af en sprød og melankolsk sanselighed (...) Stormen i 99 er en sjældent god roman" - Tue Andersen Nexø, Information

"Kristian Bang Foss [er] måske på vej til at blive en af de største og mest muskuløse danske stilister efter Johannes V. Jensen (...) Fantastisk observeret, og uforligneligt udtrykt, manden har ganske enkelt en evne til at finde adjektiver, og en sans for sætningsmusik, der ubesværet overgår stort set al anden prosa på dansk lige nu. (...) Den svale ironi, den genuint varme humor og medfølelse, den sitrende vrede og irritation, stilens tidlige mesterskab, den store menneskelig indsigt. (...) Et nyt dansk forfatterskab [er] for alvor ved at folde sig ud for øjnene af os." - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

Månedens bog marts 2008 i Weekendavisen - "Inciterende læsning (...) Bang Foss' knitrende rå fortællerstemme [mixer] som den naturligste ting i verden (...) omhu for realistiske konkreter med en skarp fornemmelse for det (bureaukratisk) absurde og en kantet, men øm humor. (...) [Det er] lang tiden siden, jeg har læst så livfuld og rig en bog" - Lars Bukdahl, Weekendavisen
/
"Et fint øjebliksbillede fra en lavtløns arbejdsplads i Danmark. (...) Fandens godt skrevet (...) en fin læseoplevelse." - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Stormen i 99 handler om mennesker på InWears lager på Amager. Om tøjplukkeren Anton, der bliver kæreste med Nanna fra returafdelingen, men ikke vil være ved det. Om kantinens bundliderlige kok, der fantaserer om sin filippinske køkkenmedhjælper. Om finnen, der kun har duften af honningmadder tilbage af Finland. Om ukraineren med mareridt. Om obsternasige lagerarbejdere og pressede mellemledere, om kiksede fester, rockergæld, joints og steroider, om liderlighed, vold og kærlighed. En roman om Danmark op til den store skæbnesvangre decemberstorm i 1999.

Uddrag

Styleman nede

Den næste morgen er Styleman nede, som det hedder, og der kan ikke plukkes. Styleman er det computerprogram, som InWear bruger til lagerstyring. Her ligger alle varerne registreret, og sælgerne kan taste ordrer ind, som lageret så printer ud flere gange dagligt og plukker og pakker. At plukke er at samle det tøj sammen, der står på en ordreseddel. Styleman er ofte nede. Det er et meget dyrt program, bestilt specielt til at holde rede på InWears tøj. Det kan det hele, når det fungerer. Det er en god forretning for softwarefirmaet Structure, der har designet og programmeret Styleman, at Styleman ikke fungerer, da det er kunden, der betaler den timelønnede specialist, der tilkaldes fra Structure. Det er også Structure, der har fundet på navnet. Det kan som bekendt oversættes med Stilmand og passer derfor godt til et tøjfirma. Derudover spiller det også på Style Manager, og det er jo det, det gør, når det fungerer: holder rede på de forskellige typer tøj. Det er engelsk, for at det skal lyde godt.
     Der er to medarbejdere på lageret, der behersker Styleman til fulde: Steven og Adam. Det er en flaskehals, at der ikke er flere, der kan betjene Styleman ordentligt. Steven og Adam blev sendt på kursus, da InWear købte Styleman. De prøver nu at lære fra sig til de andre medarbejdere, men der er sjældent tid til at lære ordentligt, og der bliver derfor begået mange fejl, nogle små, andre ganske omsiggribende, som Steven og Adam så må bruge tid på at sidde og rette. Det er to år siden, Styleman blev indkøbt, men endnu er der ikke blevet uddannet flere til at bruge programmet. Og Styleman er nu et rod. De informationer, det indeholder om varer, der er på lager, stemmer ofte ikke overens med, hvad der rent faktisk befinder sig. Dette medfører stor frustration hos både kunderne, sælgerne og lagerarbejderne. Og denne morgen er Styleman som sagt midlertidigt nede, det råbes som det første, når folk møder ind gennem lagerets røde port, og man tager den så lidt med ro, får indhentet nogle hængepartier og ryddet op.

Rene er i bil i dag - han har slået skinnebenet, da han kom løbende for at sparke en AGF'er. En fed, plysset mand i Brøndbytrøje var kommet løbende for at sparke fra den anden side, men AGF'eren, der lå på alle fire og brækkede sig, havde flyttet hovedet i sidste øjeblik, så den fede mand havde sparket Rene på skinnebenet i stedet. Det er ikke i gips eller noget, men der er et stort blåt mærke, og han humper. Rene røg dagens første joint i bilen. Han havde egentlig tænkt sig at være syg igen i dag på grund af benet og havde ikke sat vækkeuret, men da han vågnede, gjorde det mindre ondt, end han havde troet, og da sygedagene ikke er betalt på InWear, ringede han til Kim og sagde, at han alligevel var på vej. Rene skænker en kop kaffe fra termokanden, der står på kontorøen i Fladt Stock, hvor Flemming sidder og taster ind. Brokkeriet begynder med det samme: påståeligt vrøvl om arbejdet på lageret, med underliggende anklager om inkompetence, hvor han lader det skinne igennem, at han i virkeligheden er den eneste, som ved noget og kan bestille noget. Her på det sidste har han tillagt sig den fuldstændig åndssvage vane at garnere sit kværulanteri med omkvædet næh du, den var ikke gået i livgarden, som han leverer, mens han i en drævende bevægelse vrider hovedet fra side til side og læner sig tilbage og stirrer udfordrende med armene over kors.
    - Har du været i livgarden? spørger Rene i distraktion, mens han tjekker datoen på sødmælken ved siden af termokanden.
    - Det er en talemåde.
    - Jeg har aldrig hørt den før, er det noget, man siger i Jylland?
    Nu kommer Katja sjoskende med sin dårlige holdning, der virker villet. Det er en tid med efterdønninger af grunge og post-punk, og hun ser altid forjasket ud, som om hun lige har været kastet ind i en tørretumbler sammen med en pakke palmin. Hun har noget kørende med Rene, det er ikke det helt store, men hun kan godt lide ham, og han er sød ved Nicky og henter ham nogle gange i børnehaven, hvis hun af en eller anden grund ikke kan nå det. Af og til er hun nødt til at tage ham med på arbejde i nogle timer. Kim er ligeglad, han ved, hvordan det er, men andre lader bemærkninger falde, selv om hun i og for sig passer drengen godt. Men at have ondt i røven og være om sig er den naturlige opførsel på lageret, hvor folk intrigerer og er ubehagelige lige så ureflekteret, som de trækker vejret. Flemming farer af sted for at hente papir. Rene fjerner Katjas kastanjebrune hår og giver hende et kys, hun ser træt ud, og han hvisker, op med humøret - de går lidt stille med dørene med det, de har sammen. Så humper han ned i Hængende Preorders og finder Sean. De går ud bag papcontaineren for at ryge en joint.
    Sean er amerikaner, men bor i Danmark, fordi han har et barn med en dansk pige. Han er kronraget med en tatovering i nakken og styrketræningsmuskler. Han suger på jointen og misser mod solen, der står som en kugle over Renes hoved og farver hans ører røde.
    - Kan du få forskud ovre hos Gitte? spørger han og rækker jointen videre.
    - Ja.
    - Jeg har fået for mange gange, så hun siger, jeg ikke kan få igen foreløbig ... Jeg tænkte på, om du kunne få et forskud, så du kunne låne mig to tusinde? Du får dem tilbage den første.
    - Hvad skal du bruge dem til?
    - Jeg skal købe nogle anabolske.
    - Er du ikke stor nok?
    - Nej, jeg vil være virkelig stor, jeg vil være i stand til at knække alle.
    - Du får små kugler af det, det ved du, ik??
    - Jeg skal nok være forsigtig.
    - Ja, ja, det styrer du selv. Jeg kan godt låne dig pengene.

Kim kommer gående sammen med Nanna og griber fat i Anton:
    - Anton, nu, når der ikke er så meget at lave, gider du så ikke følge Nanna rundt og vise hende lageret, det fik vi ikke gjort i går. Så ryger han med hurtige skridt over mod Preorders, mens han tager sin mobiltelefon frem og gående telefonerer.
    - Lang tid siden, siger Anton for at sige et eller andet og tilkendegive, at han godt kan huske Nanna. Hun har fået et anfald af modløshed over det idiotiske i sit nye arbejde, men opper sig og siger, det er sjovt at møde ham igen.
    - Hvad laver du nu? spørger Anton
    - Ja, jeg er jo lige begyndt at arbejde her ... og hvad med dig?
    - Jeg kan jo sige det samme ... ellers laver jeg ikke så meget ... har du det godt?
    - Nej, ikke rigtigt.
    - Du ser da ellers ud til at have det bedre end i folkeskolen.
    - Jeg har tabt mig lidt, men jeg er stadig fed og bleg.

Anton viser Nanna rundt. De går igennem Fladt Stock til Hængende Stock, herfra til Preorders Fladt. Juhani, som er leder af Preorders, står ude foran sit glasbur og snakker med Bo, som er en af de tre på lageret, der har truck-certifikat.
    - Det er Juhani, han er fra Finland. Han smører hele tiden honningmadder på rugbrød inde på sit kontor, han er ligesom en bjørn, siger Anton.
    - Sidder dine gafler ikke for højt? spørger Juhani Bo, der sidder oppe på trucken.
    - Nej, de skal sidde her, når jeg kører uden læs, så rammer de skinnebenet. Hvis de sidder lavere, knuser de anklen, hvis jeg kører ind i nogen, og det er et meget værre brud.
    - Joeh, det kan jeg godt se. Men sådan som de sidder der, snupper du da knæskallen, siger Juhani med sin finske accent og stiller sig hen for at demonstrere, hvor gaflen i givet fald ville ramme.
    - Men dine knæ sidder også meget lavt. Gaflerne sidder, som de skal - jeg har været på truck-kursus.
    - Man skal se sig for her, siger Anton, og så når de videre ind i Hængende Preorders. Den høje hal er delt i tre etager af metalgulve med runde huller. Rundt på undersiden af de bjælker, der holder gulvene oppe, løber et system af skinner, man kan trække de såkaldte trolleyer på. En trolley er en art garderobestang med hjul påmonteret, så man kan hægte den på skinnerne. Trollyerne kan kobles sammen, så man kan trække af sted med mange meter bøjletøj. De nye frarådes at koble mere end tolv sammen. Og hvis de ryger af skinnen og falder, skal man ikke prøve at gribe dem, men bare komme af vejen, siger Magnus. Han er koordinator for Hængende Preorders og råber og skriger en etage højere oppe, det er hans stil.
    Der er kommet en sending sommerkjoler ind, og metallet fører lyden af de kørende trolleyer rundt og fordeler den jævnt. Lysstrålerne, der falder fra ovenlysvinduerne gennem metalgulvets huller ned i den nederste etages relative mørke, står så veldefinerede, at man skulle tro, man skar sig i skiver, når man bevægede sig igennem dem. I strålerne eleveres skinnende støvkorn. Runde pletter glider hen over Anton og Nanna, mens de går.

Rene er ovre hos Gitte for at få det forskud på to tusinde. Gitte nægter at svare, da Rene banker på karmen af den åbentstående dør. Hun sidder og kigger surt på i sin skærm. Rene banker en gang til, men hun svarer stadig ikke.
    - Må jeg komme ind, spørger han så og går ind uden at vente på svar.
    - Hmmm, brummer Gitte, nu når spillet alligevel er tabt. Hun ligner en tudse, der er malet hvid. Det er, som om hun har været lagt i lage i bitterhed. Forskuddet bliver udbetalt uden et ord. Jo, til sidst siger hun, du skal skrive under her, og peger på en kvittering, hun har lagt på skrivebordet. Gitte har hjemmefra hældt vodka over i en kildevandsflaske. Da Rene er gået, tager hun den op af tasken og tager en tår. På vej tilbage til lageret passerer Rene Juhanis glasbur. Juhani står i døren.
    - Hov, siger han og peger på Renes skjortelomme. En kuglepen er ved at arbejde sig ud af et hul.
    - Åh, siger Rene. ? Tak skal du ha?. Han får møflet kuglepennen tilbage gennem hullet og lægger den i cowboybuksernes baglomme i stedet for.
    - Det er ellers en af mine yndlingsskjorter.
    - Ja, den er også farverig, skal jeg love for.
    - Den er ægte. En af mine venner har købt den med hjem fra Hawaii.
    Inde i Hængende Preorders får Sean sine to tusinde. Juhani går ind i glasburet igen og sætter sig med sin honningmad. Han savner pludselig Finland med en overrumplende intensitet. Så kommer Styleman op at køre igen, og de nye ordrer, der har hobet sig op i løbet af morgenen, kan printes.

Fra 'Stormen i 99' af Kristian Bang Foss s. 25-32.

Anmeldelser

"Sjældent god. Kristian Bang Foss' anden roman er komisk og ubehagelig, let i anslaget og mørk og dyster i sit verdensbillede. (...) En perfekt generations- og samtidsroman. Den er skrevet med en overlegen sprogfornemmelse og har en lethed i anslaget, der helt suverænt blander komik og ubehag. (...) Bang Foss skriver nok med et bittert drag om munden, men også med et sarkastisk glimt i øjet. Faktisk er flere passager små mirakler i at udstille den arbejdende hverdags sorte komik. (...) Bang Foss skriver fremragende (...) Isprængt bogens komik og mørke er der pludselige glimt af en sprød og melankolsk sanselighed (...) Stormen i 99 er en sjældent god roman"
- Tue Andersen Nexø, Information

"Kristian Bang Foss [er] måske på vej til at blive en af de største og mest muskuløse danske stilister efter Johannes V. Jensen (...) Fantastisk observeret, og uforligneligt udtrykt, manden har ganske enkelt en evne til at finde adjektiver, og en sans for sætningsmusik, der ubesværet overgår stort set al anden prosa på dansk lige nu. (...) Den svale ironi, den genuint varme humor og medfølelse, den sitrende vrede og irritation, stilens tidlige mesterskab, den store menneskelig indsigt. (...) Et nyt dansk forfatterskab [er] for alvor ved at folde sig ud for øjnene af os."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

"Månedens bog marts 2008 i Weekendavisen - Kristian Bang Foss' roman nr. 2 er en kollektivroman i den cool, men grusomme 30r-stil om sprækken af lys i InWear's limbo. (...) Inciterende læsning (...) Bang Foss' knitrende rå fortællerstemme [mixer] som den naturligste ting i verden (...) omhu for realistiske konkreter med en skarp fornemmelse for det (bureaukratisk) absurde og en kantet, men øm humor. (...) [Det er] lang tiden siden, jeg har læst så livfuld og rig en bog"
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
/
"Et fint øjebliksbillede fra en lavtløns arbejdsplads i Danmark. (...) Fandens godt skrevet (...) en fin læseoplevelse."
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 248 sider
ISBN: 9788702065985
Gyldendal 2008
Omslag: Harvey Macauley

Stormen i 99

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser