Din indkøbskurv
PrintStjernedråberne
|
PRIS kr. 349,00 |
|
Om bogen
"Hovedværk i nyere dansk fantasi (...) Historien stråler som en nyslået guldmønt af ren fortælleglæde." - Steffen Larsen, Politiken
"Bent Jakobsens trilogi 'Striden om Natkrystallerne' er som helhed en vidunderlig fortælling på i alt 912 sider, hvis gennemgående hovedmysterier omkring krystaller og stjernedråber forløses suverænt i trilogiens sidste bind, 'Stjernedråberne'". - Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende
Castanac er blevet fanget og bortført. Og i sin desperate søgen efter Castanac og natkrystallernes hemmelighed er Henri sprunget ombord på en ukendt skonnert. Det bliver begyndelsen til en hæsblæsende skattejagt med skrupelløse sørøvere, uhyggelige mørkemænd, en tosset papegøje og en vaks veninde ved navn Ting-Ting.
Stjernedråberne er tredje bind i serien Striden om natkrystallerne
Om serien:
Det hele begyndte i Det blå lys, da en mystisk troldmand, som vi senere har lært at kende som Castanac, bragte troldene til den før så fredelige engelske landsby, Compton Bassett. At byens kromand, Goodwin Ashwell, drog ud for at lede efter troldmanden, gjorde ikke sagen bedre - tvært imod. Heldigvis mødte han Kaptajn Bomstaff og den franske skibsdreng Henri.
I Skyggeringen får de tre venner - uden at vide hvilke uhyggelige kræfter de er oppe imod - rodet sig godt og grundigt ind i troldmændenes urgamle strid om natkrystallerne.
I Stjernedråberne, som er bind tre i Striden om natkrystallerne, viser der sig nye sære forbindelser i det omfattende persongalleri.
Uddrag
BAG VED skabet trykkede Henri sig mod væggen. Der var helt, helt stille på gangen. Men han kunne fornemme Tresor. Hårene i Henris nakke rejste sig og kradsede mod væggen, det ligefrem buldrede i hans ører. Og oveni slog hans hjerte som en damphammer. Han holdt hånden op mod det for at dæmpe lyden - da det var, han mærkede den lille sølvfigur i sin indvendige lomme. Han knugede om den og beherskede sin frygt.
Endelig, efter hvad der syntes som en evighed, hørte han Tresors kappe slæbe ned ad trappen. Henri tog et par dybe åndedrag. Han rystede over det hele og ønskede, at Boffin med hans vidunderlige blå øjne havde været hos ham. Men han vidste, at hvis han ikke fortsatte nu, så ville han aldrig komme ned i kælderen. Forsigtigt stak han hovedet frem, så listede han hen til trappen.
Gulvet knirkede!
"Tresor! Er du der stadig?" lød Faustins stemme inde fra værelset. Henri hørte troldmanden komme ud af værelset.
Henri havde intet valg. På tåspidser sprang han ned ad trappen, tre trin ad gangen.
"Er der nogen?" lød Faustins stemme ovenfra.
Henri kom ned i endnu en korridor. Han kiggede hurtigt til højre - der var klar bane. Så kiggede han til venstre - Tresor var på vej hen ad gangen, ikke fem skridt fra ham. Men han havde ryggen til Henri.
"TRESOR!" rungede Faustins stemme ovenfra. Henri satte i et spring ned på den næste trappe - i samme øjeblik som Tresor vendte sig rundt. Henri listede nedad, så hurtigt han kunne. Ovenfra hørte han:
"Tresor, trappen knirkede. Var det dig?"
"Trappen knirker aldrig, når jeg går på den!" lød den trørre stemmes tørre svar.
Aldrig! Trods det, at Henri var i panik, gled et smil over hans ansigt. Han kom til at tænke på, hvad papegøjen ville have sagt, hvis den havde været der. Det var han glad for, at den ikke var. "Så var det nok bare vinden," lød Faustins stemme igen.
"Vi må være helt sikre!" hvæsede Tresors stemme. "Få mændene til at søge huset igennem. Jeg finder aben."
"Hør nu, Tresor, jeg tror ikke, det er nødvendigt..." begyndte Faustin.
"Dengang - i 1178 - mistede vi den røde krystal, fordi din forfader troede sig sikker i Ranzay. Derfor har jeg måttet vente i næsten syv hundrede år. Denne gang begår vi ingen fejl!"
"Godt - godt!" gav Faustin efter. "Så giv mændene ordre til at søge huset igennem."
Henrik ventede ikke for at høre mere. Der var ikke et sekund at spilde. Han fløj de sidste trin ned ad trappen til stueetagen og kom nu ud i en meget bredere gang med stengulv og højt til loftet. Et sekund stod han stille. Længere henne ad gangen lød tunge skridt, der nærmede sig. Han løb i modsatte retning.
Lidt længere henne delte gange sig i to. Henri havde mistet al retningssans. Han fortsatte ligeud. Denne del af huset lå hen i mørke, kun hist og her faldt måneskinnet skarpt ind gennem et vindue og kastede en stribe af gråt lys ind på gulv og vægge. Han kom forbi et kolossalt spejl, som kastede måneskinnet tilbage, og han nåede lige at få et udvisket glimt af sit eget ansigt i det støvede glas.
Nu drejede gangen til venstre. Til højre var en dobbeltdør med vinduer foroven. Der var mørkt bag vinduerne. Henri tog en rask beslutning, åbnede den ene dør og gled indenfor.
Og så vidste han, hvor han var.
Fra 'Stjernedråberne' af Bent Jakobsen side 91-93.
Anmeldelser
"Hovedværk i nyere dansk fantasi (...) på grund af dens intensitet, drive og humor. Og måske allermest fordi den er så folkelig, nærmest ærkedansk i sin tone (...) Historien stråler som en nyslået guldmønt af ren fortælleglæde."
- Steffen Larsen, Politiken
"Bent Jakobsens trilogi 'Striden om Natkrystallerne' er som helhed en vidunderlig fortælling på i alt 912 sider, hvis gennemgående hovedmysterier omkring krystaller og stjernedråber forløses suverænt i trilogiens sidste bind, 'Stjernedråberne'".
- Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |
1. udgave
Indbundet , 300 sider
ISBN: 9788702038491
Gyldendal 2006
Omslag: Marianne Bisballe
Salgs- og leveringsbetingelser
Datapolitik
Mød andre boglæsere på www.minbogdinbog.dk
