Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 68,00 |
|
Staaltraad er en tegneserie for nørder og drengerøve M/K fra ca. 15 år og op til Rolling Stones-alder.
Dette er ikke den store, nye danske grafiske roman. Der er ingen prætentioner om at skabe stor kunst og på den måde berettige tegneseriemediets eksistens. Tværtimod er det en tegneserie i god, gammeldags forstand med håbløse, gakkede og elskelige figurer, masser af umiddelbar handling og spænding, samt uhøjtidelig leg med klichéer og ordspil.
Posen med genre-elementer er blevet rystet: En del klassisk underground a la Crumb, lidt superhelt af den go´e gammeldaws slags, et skvæt horror, lidt science fiction, en hel del rock-klicheer. Det resultat, der er havnet på papiret er et originalt, charmerende og sammenhængende univers.
Hovedhistorien følges af en ´oprindelseshistorie´ og allerbagerst er der et flot og detaljeret kort over byen Schwartzdorf, hvor historien udspiller sig.
Staaltraad er først og fremmest en historie, der er båret af tegnelyst og fortælleglæde. Det ser man i det væld af detaljer, der fylder hver side og hver enkel tegning. Til alle, der sætter pris på flotte tegninger og uhøjtidelig underholdning.
»I hæftet udfoldes en pjattet handling, men det er netop det fine ved den.«
- Kristian Lindberg, Berlingske Tidende
»Uden at have hørt en strofe fra bandet, nyder jeg hver en streg i dette vellykkede debutalbum«
- Lektørudtalelsen
»Skulle der være en enkelt, der aldrig har hørt om det århusianske verdensnavn Insidiöus Törment, så kan de bedst beskrives som lige dele skingre falsetvokaler, højt puddelhår og outrerede scenerekvisitter. Alt sammen leveret med glimt i øjet og tungen langt ude i kinden.«
- Erik Barkman, nummer9.dk
| Om bogen |