g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Robert Goddard

Som dug for solen

PRIS kr. 299,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Stærkt og solidt (...) En genuin Robert Goddard-roman, mere nervepirrende plot end neurotisk psykologi, mere kontant spænding og smæk for skillingerne end terapeutisk smalltalk fra sofa til sofa mellem småfolk i IKEA-møbler og sokker fra Bilka." - Bo Tao Michaëlis, Politiken

En sommerdag i 1981 bliver den toårige Tamsin Hall bortført på åben gade og hendes storesøster kørt over og dræbt. Vidne til forbrydelsen er David Umber. Politiet har mistanke til ham, men kan ikke bevise noget, og mysteriet forbliver uløst i mange år.

Men så i 2004 modtager politiet et brev, der bebrejder dem den uløste sag ...

Uddrag

Det havde været en ustadig vinter i Prag. En kort tid med mildt vejr var blevet afløst af endnu en eperiode med sne og is. Da David Umber sagde ja til at vikariere som Jolly Brolly-rejseleder den følgende fredag, havde han ikke forudset blæst med en kuldefaktor et godt stykke under frysepunktet, for ikke at tale om isglatte fortove og snesjap i alle rendestenene. Men sådan var forholdene. Og Jolly Brolly aflyste aldrig en rejse.
     Umber var ikke begejstret, da han om morgenen gik fra sin lejlighed i en ejendom på Sokolovská. Han var en mager, melankolsk udseende mand sidst i fyrrerne med mørkt, gråsprængt hår; han gik med nedslagne øjne, og hans trøstesløse tanker gav ham rynker i panden, da han slog frakkekraven op i nakken og satte kursen mod sporvognsstoppestedet efter at have kastet et blik hen ad gaden for at se, om han skulle skynde sig.
     Det behøvede han ikke. Der var ingen sporvogne i nærheden, og han havde derfor god tid til at se på et brev, han havde fundet i sin brevkasse på vejen ud. Det var en rudekuvert, og at dømme efter den maskinskrevne adresse var det en kontoudskrift; han lagde brevet i lommen uden at lukke det op og fortsatte hen mod stoppestedet.
     Det var isnende koldt. Mange gange, når vejret var sådan, havde han spurgt sig selv: "Hvad i alverden gør jeg her?"
     Det var bedst ikke at svar på det spørgsmål. Han var blevet i byen på grund af Milena, selv om hans kontrakt som lærer var udløbet sidste sommer. Men det var forbi med Milena. Det var også forbi med den midlertidige stilling, han havde fået i efterårssemesteret. Han havde en lille kreds af venner og bekendte i Prag, deriblandt heldigvis også Ivana, som var daglig leder i Jolly Brolly og drømte om at blive iværksætter. Der var dog også meget, som kunne forstærke hans følelse af at mangle et fast holdepunkt i tilværelsen.
     Han blev stående ved stoppestedet og trippede med fødderne i et forsøg på at holde varmen eller i det mindste undgå at fryse alt for meget. Centralvarmeanlægget i hans ejendom trængte hårdt til et eftersyn. Det var sådan set ikke det eneste i ejendommen, der trængte til at blive repareret. Han var flyttet ind i lejligheden på rent midlertidig basis, fordi hans betydeligt sundere og pudsigt nok billigere lejlighed tæt ved Velkoprevorske namesti var forsvundet under vandmasserne fra floden Vltava i den katastrofale oversvømmelse i august 2002. Han havde befundet sig i England, men så godt som alle hans ejendele havde været i lejligheden. Oversvømmelsen havde fjernet alle håndgribelige vidnesbyrd om hans fortid og efterladt sig et tomrum i hans selvopfattelse, som ikke var blevet fyldt ud i løbet af de seksten måneder, der var gået i mellemtiden.
     Den røde og hvide front på en sporvogn kom til syne i halvmørket. De andre ventede ved stoppestedet sjokkede frem i køen; nogle af dem tog et sidste sug på cigaretten, inden de smed skoddet fra sig i sjappet. Umber stirrede hen mod sporvognen og forsøgte at tyde nummeret. Det var en linje 24. Det var da altid noget. Havde det været en linje 8, havde han været nødt til at vente i endnu flere iskolde minutter.
     Sporvognen standsede, og passagererne myldrede op i den; Umber valgte bivognen, hvor der var flere ledige siddepladser. Han lod sig falde ned i sædet og lukkede øjnene i et par befriende sekunder, mens sporvognen begyndte at køre videre. Af samme grund lagde han ikke mærke til en lille, bredbringet mand pakket ind i parkajakke, handsker, halstørklæde og uldhue, som var hoppet på i sidste øjeblik, inden dørene lukkede i. Der var ingen grund til, at han skulle være på vagt. Han var ikke forberedt på, at fortiden ville snige sig ind på ham i en sporvogn i Prag sidst på vinteren. Han skænkede ikke fortiden en tanke.
     Det behøvede han heller ikke. Hans fortid var af en sådan art, at det ikke lod sig gøre at glemme den. Det var overflødigt at ofre bevidste tanker på den. Den var altid nærværende, trak, ham altid tilbage, tyngede ham ned. Den lod ham aldrig være i fred. Det eneste, han kunne gøre, var at finde på stadig mere raffinerede undvigelsesmanøvrer. Det var derfor, han var blevet boende i Prag, selv om han ikke brød sig om at indrømme det. Prag var til tilfulgtssted, et gemmested. Prag lå fjernt fra alt det, han ikke ønskede at huske. Inden dagen var omme, skulle han dog sande, at den alligevel ikke lå langt nok væk.

Fra side 11-13

Om Robert Goddard

Robert Goddard, f. 1954, en af Englands mest populære kriminalforfattere, er egentlig uddannet på Cambridge University som historiker. Efter sin debut i 1986 med Past Caring har han skrevet ca. en roman om året, hvoraf langt de fleste er oversat til dansk, bl.a. t Dage uden tal fra 2004 og senest Gæstespil (2006).

Læs mere om Robert Goddard

Anmeldelser

"Stærkt og solidt (...) En genuin Robert Goddard-roman, mere nervepirrende plot end neurotisk psykologi, mere kontant spænding og smæk for skillingerne end terapeutisk smalltalk fra sofa til sofa mellem småfolk i IKEA-møbler og sokker fra Bilka."
- Bo Tao Michaëlis, Politiken

Om bogen

Læs uddrag

Læs om Robert Goddard

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 343 sider
ISBN: 9788702052596
Gyldendal 2007
Oversat af: Claus Bech

Andre bøger af Robert Goddard