Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 |
|
"Sølve er intet mindre end en ny prosa." - Frits Andersen, Weekendavisen
"Suzanne Brøgger har begået en virkelig god bog, der endnu en gang viser hendes formidable evne til at krænge indvoldene ud på sig selv og andre og servere dem som lækker vølvemad for en glubsk offentlighed." - Susanne Bjertrup, Politiken
"jeg har følt mig i gevaldigt godt selskab med mosekonen og lagret hendes mose i mig." - Lilian Munk Rösing, Information
"Suzanne Brøggers stemme har integritet og pondus." - Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"i form og indhold en provokerende bog af den slags, man skiftevis kaster fra sig og suges ind i (...) fjernt fra alt andet i dansk litteratur." - Jens Andersen, Berlingske Tidende
"Stærkt fascinerende værk (...) Smuk bog om et flot liv." - Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad
Skriver forførende, legende og klogt som få. Kæmpe vid og lige så klædeligt kæmpe glimt i øjet." - Christa Leve Poulsen, Børsen
"En klog og kærlig erindrings- og eventyrbog på kryds og tværs af tid og indsigt." - Birgitte Grue, B.T.
Sølve er mosekonens erindringer om, hvad et hus husker af skolestuer og sanglege, landsbymemoire, skrevet under krigen mod terror.
Sølve er et mentalt landskab. Der zappes på kryds og tværs, fra sneglegang i stenalderen til Taleban på Midtsjælland.
Sølve er lokalhistorie: Hvem er den fremmede, hvem er fjenden?
Sølve er en sorgfuld kærlighedserklæring til et lille sted i Danmark i fortællinger, essays, breve, oder, hymner og bønnebøger.
Sølve bærer på mindst én hemmelighed.
Jeg har en skole, som er ved at forsvinde i en nedlagt landsby. Den var opkaldt efter Knud den Hellige eller Knud Lavard, der blev myrdet i Haraldsted her i nærheden, og hans død fejres stadig årligt af katolikkerne, som stiler krucifix op langs landevejen. Knud Lavard er kult.
Anderledes er det gået med Knud den Hellige, selvom det ikke er småting, man kunne fortælle om ham, herfra til Skotland. Knud indførte skattesystemet i hele Norden og skar ører og næse af dem, der nægtede at betale. Da han blev dræbt af oprørske bønder, fik de kærligheden af føle, eller hvad man nu skal kalde det: Markerne blev golde, engene fattige på græs, skovene på olden, vandet på fisk, kvæget fik pest, de rige blev syge, og de fattige døde. Sådan lærte vi at betale skat.
Det var jo nok et under. Alligevel tillader jeg mig at tvivle på, om disse konge-knuder, min fordums landsby var opkaldt efter, i virkeligheden var særlig hellige. Mon ikke deres helgenkåringer snarere bundede i den politiske interesse, der lå i at promovere et par stærke krigere?
Men indtil min tid fejrede man stadig Knudsdag på egnen, som faldt efter helligtrekongersdag: "Knud rydder julen ud," sagde man, og det rimer.
Men inden min skole sander til eller bliver til mose og vand, som det er sket med så meget andet her i Løve gennem tiderne, vil jeg fortælle dens historie. Og ikke mindst alle de tanker, der blev skrevet ned og spørgsmål, der er blevet stillet her i huset, vil jeg gerne bringe videre. Og det vil jeg gøre ved at lytte. Dét kan man åbenbart, for alle de mennesker, som engang har været, og som i dag er historiske, taler stadig til os.
Og det gælder i særdeleshed fruen til Sølve, som spøger nede ved verdens ende, i vandskellet. Jeg plejer at møde hende hvert syvende år, først som en skygge i horisonten, gys, en krybskytte? Og så lidt paranoia: Hvem har nu fundet på at passe mig op her ved verdens ende? Men nej, det er gudskelov bare genfærdet. Fruen på bakken, der rejste den gamle skole på ruinerne af kongsgården Gjurte. Hende har jeg altid følt mig helt tryg ved. Hun kaster noget over til mig, hen over vandløbet og det elektriske hegn, og genstanden truer med at forsvinde et sted mellem sivene, men jeg griber og føler på genstanden med en blanding af fascination og væmmelse: danefæ?
- Tusind år, siger hun bare.
- Et menneske?
- Næ, én af hjortene, der altid har løbet her i mosen.
Fra side 7-8.

"Man fristes til at sige, at 'Sølve' er en bog om det hele, for i Brøggers optik sker alting samtidig, og der er næsten ingen grænser for, hvad hun kan sætte i forbindelse med hinanden og dermed i nyt lys. For det meste er det rigtig godt, og når det gælder skildringen af almuekulturens forfald i og med naboerne, er det endda rigtig, rigtig godt. (...) Suzanne Brøgger har begået en virkelig god bog, der endnu en gang viser hendes formidable evne til at krænge indvoldene ud på sig selv og andre og servere dem som lækker vølvemad for en glubsk offentlighed."
- Susanne Bjertrup, Politiken
"Kort sagt har vi at gøre med noget, der i formen synes beslægtet med både kronikken og krøniken og stadfæster Brøggers ukronede position som Danmarks førstekronikøse. Der siges mange kloge ting undervejs, og der hviler en velgørende Brøggersk humor over det hele (beslægtet med den på én gang "rå og milde humor" hun selv beundrer hos Karen Blixen) (...) jeg har følt mig i gevaldigt godt selskab med mosekonen og lagret hendes mose i mig."
- Lilian Munk Rösing, Information
"Suzanne Brøggers nye bog er et genremix. Den rummer digt, enakterdrama, essayistik, historieskrivning, egnsskildring, selvbiografi og portræt, og det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at omslaget mimer et hæfte, som bruges til at skrive dagbog eller private kommentarer til verdenssituationen (...) Jeg havde forsvoret det, sådan som Suzanne Brøgger har excelleret i maskespil og dronningekostume, men den skrivende fremstår ikke desto mindre som et ærligt og bondesolidt menneske. Stemmen har integritet, er personlig og har pondus...""
- Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"i form og indhold en provokerende bog af den slags, man skiftevis kaster fra sig og suges ind i. Bogens bevidst højrøvede, kaotiske blanding af digt og dagbog, filosofi og fjant, snik, snak, sex, city og Spar Købmand ligger ret fjernt fra alt andet i dansk litteratur."
- Jens Andersen, Berlingske Tidende
"Sølve, som har givet mig en usædvanlig læseoplevelse de sidste dage, er jeg ikke i tvivl om er stor litteratur (...) Først og fremmest en stor oplevelse at læse. Den er let og ligefrem, ublufærdig og ukrukket, ikke sladrende, men koncentreret og levende. De enkelte stykker er sat sammen i mønstre, hvor læseren gætter og aner sammenhænge mellem motiver, som diskret glider belysende ind i hinanden og skaber en poetisk fornemmelse af sammenhænge (...) Sølve er intet mindre end en ny prosa."
- Frits Andersen, Weekendavisen
"Stærkt fascinerende værk (...) Smuk bog om et flot liv."
- Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad
Skriver forførende, legende og klogt som få. Kæmpe vid og lige så klædeligt kæmpe glimt i øjet."
- Christa Leve Poulsen, Børsen
"En klog og kærlig erindrings- og eventyrbog på kryds og tværs af tid og indsigt."
- Birgitte Grue, B.T.
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Suzanne Brøgger |
| Anmeldelser |