Senest viste titler

Morten Sabroe Så længe jeg skriver

Carsten Jensen Sidste rejse

Erlend Loe Stille dage i Mixing Part

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(3 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Lars Frost

Smukke biler efter krigen






PRIS kr. 99,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Det er mageløst godt gået, det her." - Bo Tao Michaëlis, Politiken

"Forfatter Frost er et underfundigt, egensindigt og krøllet hoved, men hans eksperimenter er ikke lukkede og indadvendte. Hans rejseroman (...) er også elementært festlig og træfsikker prosa, som man med fornøjelse lægger øjne til." - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

"* * * * * Smukke biler efter krigen en af de mest inciterende bøger, jeg har læst i længere tid (...) Det hele lykkes kun fordi Lars Frost skriver så let og ubesværet. Nærværende, tæt. Humor og alvor, letflydende lykke og melankoli i en boblende cocktail." - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

" ... det er blevet en forbandet god roman." - Lars Bukdahl, Weekendavisen

"En mærkværdig og bemærkelsesværdig og herligt betagende bog (...) se et prægtigt talent blomstre direkte ind i sin tid." - Erik Skyum-Nielsen, Information

Underfundig kriminalistisk rejseroman, hvor hovedpersonen Lasse efter en dramatisk biltur i Island møder den mystiske Thomas, der betaler Lasse for at se på, når han har pigebesøg. En aften med to islandske piger udvikler sig imidlertid yderst voldeligt, og Thomas smider Lasse ud ad vinduet. Først herefter får vi forhistorien: Lasse, der studerer i Paris i 1968, er på tur til Italien med sin ven Thor. Rejsens egentlige formål går først for sent op for Lasse, men da står han med flere tusinde kroner på lommen. Nok til en billet til Island ...

Uddrag

Lasse vågner i mosset og sætter sig på. Han kigger op på Esja. Han forestiller sig, hvordan han løber op ad Esja, hurtigere og hurtigere, der er ingen vind, der er intet, der forhindrer ham i at slå en rekord, og han forestiller sig, hvad Jørn Mader ville sige, hvordan han ville kunne ævle om talent, om ben, om ankler - vil de holde helt til mål? Lasse rejser sig og sætter sig ned igen, der er ingen grund til at forhaste sig, tænker han. Det er forkasteligt, når sportskommentatorer blander ting sammen, der ikke hører sammen. Når de for eksempel blander krigsmetaforik eller udtryk fra børneopdragelse sammen med idrætsudøvelse. Der er forskel på den livsfare, man kan komme i på Balkan med granater hvislende om ørerne eller i myldretidstrafikken blandt forkælede og adfærdsvanskelige velfærdsborgere i smukke biler, og så den livsfare Jesper Grønkjær udsætter det danske landshold for med den der alt for lange tilbagelægning ind i vores eget straffesparksfelt, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er for sent at gøre noget ved det. Det er ikke længere til at skelne sportskommentatorer og krigskorrespondenters sprog. Det er i hvert fald ikke let, og det er ikke kun sportsjournalister og krigskorrespondenter, det er alle mulige mennesker, der gør det, blander ting sammen, der ikke hører sammen.
    Lasse sidder og plukker i græsset. Lasse ruller små kugler af mos. Det generer Lasse, når kommentatorer blader ord fra kunstteorien ind i deres betragtninger over skønheden i den svedende atlets præstationer på atletikstadionet eller på cyklen på bjerget. Han synes, det er forkert. Det er et naivt håb - at der er forskel? Der er forhåbentlig forskel på Per Kirkebys eller Jens Christian Grøndahls ambitioner med deres frembringelser og håndboldpigernes ambitioner om at blive bedre, blive et stærkere hold og komme længere i næste slutrunde. Det er nødvendigt at kende sig selv til bunds, snøvler Mader. Her træder atleten i karakter, siger Leth. Han har bandage om knæet. Han er en kriger. Et skidt menneske. Det er bandagen, han har om knæet, der får ham til at ligne en kriger, en fjollet kriger i en farvestrålende tætsiddende latexdragt og på cykel med en bandage om knæet. Sproget er forunderligt, og vores evne til at forstå sproget er mirakuløs som en timerekord. Vi kan sige alt muligt sludder og alligevel blive forstået ? sådan nogenlunde i hvert fald.

Fra side 43-44.

Anmeldelser

"Det er mageløst godt gået, det her."
- Bo Tao Michaëlis, Politiken

"Forfatter Frost er et underfundigt, egensindigt og krøllet hoved, men hans eksperimenter er ikke lukkede og indadvendte. Hans rejseroman er nok avanceret labyrintisk i sin konstruktion, i snak med en tradition, i dialog med kunsten og i øjenhøjde med sin tid, men den er også elementært festlig og træfsikker prosa, som man med fornøjelse lægger øjne til."
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

"Lars Frost (er) frem for alt medrivende morsom og underholdende på den fede måde. 'Smukke biler efter krigen' er eksperimenternes glade og galdesyge karneval, skæg og ballade med brodne kar og klar holdning. Så dette bør blive Frosts folkelige gennembrud, om han nu kan lide det eller ej!"
- Bo Tao Michaëlis, Politiken

***** "'Smukke biler efter krigen' en af de mest inciterende bøger, jeg har læst i længere tid. Det er som at sidde en sen aften i køkkenet efter festen og dele sine fortællinger med de andre lidt halvfulde, men opløftede og afslappede venner (...) Det hele lykkes kun fordi Lars Frost skriver så let og ubesværet. Nærværende, tæt. Humor og alvor, letflydende lykke og melankoli i en boblende cocktail."
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

" ... det er blevet en forbandet god roman."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen

"En mærkværdig og bemærkelsesværdig og herligt betagende bog lander iblandt os i dag: en rejseskildring fyldt med dramatik, men også et intelligent kunstnerisk eksperiment og en tæt engageret politisk og moralsk samtidskommentar båret frem af og gennem en skrift, der strømmer af sted med en ynde og fart, som føles totalt afvæbnende. Har nogen nogen sinde tvivlet på, at romaner på én gang kan blive formmæssigt højavancerede og umiddelbart fascinerende, vil disse 'nogen' have rigtig godt af at lade sig rive med af Lars Frost og følge, hvor flot han ruller sig ud i Smukke biler efter krigen med genrebetegnelsen 'Knaldroman'. (...) se et prægtigt talent blomstre direkte ind i sin tid."
- Erik Skyum-Nielsen, Information

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
2. udgave
Hæftet ,  328 sider
ISBN: 9788702040579
Gyldendal 2005
Omslag: Søren Lose
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os