Om bogen
Slangehund er en ordløs
billedodyssé gennem et bizart og poetisk univers: Først er der
kun en grøn kugle, og ud af den kommer Slangehund. Han drager ud i
verden, svæver gennem sære rum med røde parasoller,
blomstertapeter og campingvogne med fuglefødder. Undervejs vokser
mængden af souvenirs på hans flyvende trailere, og endelig
når han frem til et sted, hvor en af hans egen slags opfører den
dejligste dans for ham.
Historien om Slangehund (alias Snakedog
alias Hebi Inu) tog sin spæde begyndelse i antologien Drengen der gik
over gevind (2005). Helle Vibeke Jensen havde svært ved at slippe det
langhalsede væsen og har herfoldet historien om hans rejse ud i
billedbogens store format.