g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Tana French

Skoven

PRIS kr. 149,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"En gennemkomponeret og meget anderledes politikrimi." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

"Sindsoprivende debut (...) Med sit grumme plot og sin stils lyriske vildskab vil selv opvakte læsere, som tror de ved bedre, fortabe sig i de mørke skove." - New York Times

Vi er i Knocknaree, en fredelig forstad til Dublin, i sensommeren 1984. Den 12-årige Adam Ryan drager sammen med sine to bedste venner ind i den nærliggende skov for at lege. Et halvt døgn senere finder politiet ham, fastbundet til et træ, med blodfyldte tennissko og lammet af chok. Adam ser aldrig sine venner igen, og sagen om de forsvundne børn bliver aldrig opklaret. Tyve år senere er Ryan, nu med fornavnet Rob, efterforsker ved drabsafdelingen i Dublin. Ingen kender til hans fortid, bortset fra hans nære ven og kollega Cassie Maddox, og selv har Ryan ingen erindring om, hvad som hændte dengang. En dag finder et arkæologisk udgravningshold liget af den 12-årige Kate Devlin, kunstfærdigt arrangeret på et hedensk offeralter - isnende tæt på stedet for den gamle tragedie i Knocknaree. Arkæologerne, pigens familie, og de lokale entreprenører, som under store protester fra lokalbefolkningen forestår anlæggelsen af en motorvej, er alle under mistanke. Og alt imens Rob fastholder at tie om sin fortid for ikke at blive sat af sagen, dukker langsomt brudstykker fra hans barndom op.

Uddrag

PROLOG

Forestil dig en sommer, der er som taget ud af en film om at blive voksen i provinsen i 1950'erne. Vi er langt fra Irlands raffinerede årstider, der omhyggeligt er udvalgt til at behage kenderens gane med sine blide nuancer, og som til stadighed kærtegnes af skyer og stille regn; der er tværtimod tale om en ubændig og stoltserende sommer, som fylder lærredet ud med varm, lydefri, blå himmel. Denne sommer fylder svælget med smagen af de græsstrå, du tygger på, din egen rene sved, Mariekiks, hvor smørret sprøjter ud gennem hullerne, og rød lemonade i flasker, man ryster, når man er på picnic i legehuset oppe i træet. Vinden, der rammer dig i ansigtet, når du cykler, får det til at prikke i huden, og mariehønen, der lister op ad armen; din ånde er nyslået græs og tørresnore med vasketøj, der vajer i brisen. Luften er mættet med kvidrende fugle, bier, blade, og en fodbold, der suser forbi, og alle sjippesangene. En! to! tre! Denne sommer holder aldrig op. Den begynder hver dag med de overvældende lyde fra ismanden og din bedste ven, der banker på døren, og den slutter med den langtrukne, langsomme skumring og mødrene, der står som silhuetter i dørene og råber på dig tværs gennem flagermusenes skrig i træernes sorte silkeblade. Det er sommeren i sit stiveste puds.
    Forestil dig en pæn, lille huslabyrint på en bakke lige uden for Dublin. En dag, proklamerede regeringen, vil dette være en forstadsidyl, der summer af liv, den perfekte plan og en løsning på overbefolkning og fattigdom og alle storbyens dårligdomme; for nuværende indskrænker den sig til et par håndfulde klonede tofamilieshuse, der stadig er nye nok til at se forbavsede og forlegne ud på deres bakke. Mens regeringen i begejstrede vendinger talte om McDonald's og forlystelsescentre, proppede et par unge familier - der ville væk fra beboelsesejendommene og de udendørs toiletter, hvad man ignorerede i 1970'ernes Irland, eller som drømte om store baghaver og gader, deres børn kunne hinke på, eller bare om at købe noget så tæt på hjemmet, som en lærers eller buschaufførs løn ville give dem mulighed for - deres ting ned i affaldsposer og kørte ad den ujævne, tosporede sti med bellis og græs midti ud til et dugfriskt, nyt liv.     Det var ti år siden, og den svage puls fra strobelyset i kædeforretninger og aktivitetscentre, der hører under "infrastrukturen", er indtil videre ikke dukket op (mindre betydningsfulde politikere galper en gang imellem i Dáil, uden at nogen tager notits af det, om jordopkøb, der ikke er helt fine i kanten). Bøndernes køer går stadig tværs over vejen til deres græsmark, og om natten ses kun sparsomme lyskonstellationer på bakkerne i nabolaget; bag byggeriet, hvor der ifølge planerne, som måske engang bliver ført ud i livet, skal ligge et indkøbscenter og en lille, nydelig park, spreder der sig en kvadratkilometer stor skov, der har ligget der i uanede århundreder.
    Kom nærmere, følg de tre børn, der prøver at se, hvem der først kommer over det tynde lag af mursten og mørtel, der afskærer skoven fra tofamilieshusene. Deres kroppe besidder barndommens perfekte økonomi; de er strømlinede og uden tanke for sig selv, bare små, lette flyvemaskiner. Hvide tatoveringer - et lyn, en stjerne, et A - opstår, når de ridser i pudset og lader solen brune det omgivende murværk. Et glimt af en tot hvidblondt hår; de får fat med tåen, får knæet op på muren, hiver sig op og over og forsvinder.
    Skoven er lutter glimt og mumlen og illusion. Dens stilhed er en pointillistisk sammensværgelse, millionvis af bittesmå lyde - raslen, hvirvlen, navnløse, afbrudte småskrig; tomheden vrimler med hemmeligt liv, der piler af sted, før øjet når at fange det. Pas på: Bierne vrimler ind og ud af revnerne i den hældende eg; stands op og vend en sten, og larverne vrider sig irriterede, mens kolonner af arbejdsomme myrer snor sig op ad din ankel. På det forfaldne tårn, der engang var del af en fæstning, vokser nælder på størrelse med dit håndled ud mellem stenene, og om morgenen tager kaninerne deres unger med ud fra under soklen for at lege på ældgamle grave.
    Disse tre børn ejer sommeren. De kender skoven lige så godt som mikrolandskabet på deres egne skrabede knæ; giv dem bind for øjnene, og sæt dem i hvilken som helst lille dal eller rydning, og de ?nder vej hjem uden at tage ét forkert skridt. Dette er deres territorium, og de regerer her på samme vilde herremaner som unge dyr; de løber gennem skovens vildnis og leger gemmeleg i de hule træer hele dagen lang og hele natten med i deres drømme.
    De løber ind i fortællingerne, ind i de historier, de fortæller hinanden, når de sover sammen, og i de mareridt, forældrene aldrig hører om. Ned ad knapt synlige, fortabte stier, man aldrig selv ville ?nde, skrider de rundt om den sammenstyrtede stenmur og efterlader ekkoer fra råb og snørebånd bag sig som komethaler. Og hvem er det, der venter på flodbredden med hænderne på pilegrenene, hvis latter kommer rullende ned fra en gren højt oppe, hvis er ansigtet i underskoven, som du ser ud ad øjenkrogen, og som består af lys og bladskygge, og som med ét er væk igen?
    Disse børn bliver aldrig voksne, ikke denne sommer, aldrig nogensinde. Til august får de ikke brug for deres skjulte reserver af styrke og mod til at stå ansigt til ansigt med den komplicerede voksenverden, og de går ikke derfra i en mere sørgmodig, men klogere forfatning, der ruster dem til livet. Denne sommer kræver andre ofre af dem.

Fra side 9-11.

Anmeldelser

"En gennemkomponeret og meget anderledes politikrimi."
- Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

"Sindsoprivende debut (...) French sætter en livagtig scene for sine komplekse karakterer, der helt og aldeles synes i stand til at gøre det uventede. Med sit grumme plot og sin stils lyriske vildskab vil selv opvakte læsere, som tror de ved bedre, fortabe sig i de mørke skove."
- New York Times

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Indbundet , 512 sider
ISBN: 9788702057133
Gyldendal 2008
Omslag: Kathinka Kvalstad Eckhoff - Grafisk Form A/S
Oversat af: Susanne Staun

Skoven

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser