Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 249,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"I denne Fogtdals 12. roman kommer vi gennem 12 sære beretninger og dermed langt omkring og grundigt rundt i alskens folkeventyr og filosofi, der er gavmilde og ind imellem komiske henvisninger til diverse verdensreligioner og ditto-litteratur. Alt afleveres med en sans for det groteske og en bestemt slags glimt i øjet, som man kan finde i dansk litteratur fra H.C. Andersen over Villy Sørensen til Claus Deleuran. (...) Fogtdals roman er (...) en festlig hyldest til mangfoldigheden i menneskers fortællekunst: Hvor er der meget at fortælle, og hvor er der mange måder at fortælle det på!" - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
"En vældig svømmetur i det store historiehav, fra verdenslitteratur til kulørte hefter, fra Dekameron til Illustrerede Klassikere. (...) En dejlig bog, der har lånt sin titel fra en stjerne i Skorpionens tegn - for de gamle ægyptere var det porten til dødsriget. En varm historie, med sol og farver fra denne verden. Og med en duft af alle tiders eventyr. Det gør romanen værd at læse." - Inger Holst, Weekendavisen
"En bog om døden og menneskets evne og vilje til at se den i øjnene i en tid, hvor døden efterhånden er blevet et usømmeligt ord. (...) Endelig er bogen også et åbent brev om, en opfordring til religiøs tolerance bag al larmen og spektaklet i vor kultur." - Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende
Med inspiration fra 1001 Nats Eventyr, poeten Rumi, de tolv stjernetegn og Illustrerede Klassikere fortæller Peter H. Fogtdal om menneskets forhold til livets afslutning og alt det, der går forud.
Tolv galninge fra hele verden er indespærret i en dårekiste i Aleppo.
For at komme ud er de nødt til at fortælle en opløftende og sandfærdig historie om døden til en overvægtig sultan. Hvis ikke de gør det, får de hovedet hugget af.
Det bliver startskuddet til tolv fabulerende beretninger fra hele verden; om den buddhistiske munk fra Tibet, der foretager sære glidefald i forsøget på at nå Nirvana, om den tungsindige kalif af Egypten, der har et harem på to hundred og to skønheder, om den mandlige indsæber i det tyrkiske bad i Odessa, som forelsker sig i zarens datter, om den uhelbredelige optimist fra Nicaragua, som møder Jomfru Maria på en søbred, og om en dansk dreng, der flyver med sin døde farmor op i himlen for at besøge alverdens guder.

"I denne Fogtdals 12. roman kommer vi gennem 12 sære beretninger og dermed langt omkring og grundigt rundt i alskens folkeventyr og filosofi, der er gavmilde og ind imellem komiske henvisninger til diverse verdensreligioner og ditto-litteratur. Alt afleveres med en sans for det groteske og en bestemt slags glimt i øjet, som man kan finde i dansk litteratur fra H.C. Andersen over Villy Sørensen til Claus Deleuran. (...) Fogtdals roman er (...) en festlig hyldest til mangfoldigheden i menneskers fortællekunst: Hvor er der meget at fortælle, og hvor er der mange måder at fortælle det på!"
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
"En vældig svømmetur i det store historiehav, fra verdenslitteratur til kulørte hefter, fra Dekameron til Illustrerede Klassikere. Romanen er et nybrud i Peter Fogtdals forfatterskab. Et spændende eksperiment fra en forfatter, der hidtil har holdt sig strengt til historiske realiteter. (...) En dejlig bog, der har lånt sin titel fra en stjerne i Skorpionens tegn - for de gamle ægyptere var det porten til dødsriget. En varm historie, med sol og farver fra denne verden. Og med en duft af alle tiders eventyr. Det gør romanen værd at læse."
- Inger Holst, Weekendavisen
"En bog om døden og menneskets evne og vilje til at se den i øjnene i en tid, hvor døden efterhånden er blevet et usømmeligt ord. Den fortæller, at vi konstant er i en venteposition, og at vi bruger denne position til at fortabe os i vor fortid i stedet for at leve i nuet. Bogen fortæller også om vort forhold til andre mennesker: for nogle er helvede de andre, for nogle er de andre næsten og medmennesket.
Endelig er bogen også et åbent brev om, en opfordring til religiøs tolerance bag al larmen og spektaklet i vor kultur."
- Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende
| Om bogen |
| Læs om forfatterne |
| Anmeldelser |