g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Lasse Horne Kjældgaard

Sjælen efter døden

PRIS kr. 325,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Øjeåbnende studier i guldalderens filosofiske litteratur." - Lars Handesten, Berlingske Tidende

"Imponerende stringens (...) Med udødelighedstanken som tema får han oprullet et ganske betagende billede af den urolige tid på tankens hovedpineslotte." - Torben Brostrøm, Information

"Lasse Horne Kjældgaard skriver fremragende om brydningerne i en overgangstid, hvor et gammelt samfundsparadigme var på vej ud og et nyt endnu kun skimtedes. (...) Sjælen efter døden kan derfor varmt anbefales som en mulighed for at blive klogere på vores historie og dermed os selv." - Jacob Bøggild, Politiken

"Sikkert overblik og smidig fremstillingsevne. Bogen er et akademisk arbejde på højt niveau (...) Man kommer virkelig ind i maskinrummet, hvis man tillader det billede, og man får belyst brydningsfeltet i den pågældende periodes åndsliv, hvor de første kim til det moderne gennembrud anes." Johannes Værge, Weekendavisen

Med udgangspunkt i striden om sjælens udødelighed og kristendommens stilling i Heiberg, P.M. Møller, Martensen og Kierkegaards forfatterskaber fra 1830'erne og 40'erne giver Lasse Horne Kjældgaard et anderledes og mere brudfyldt billede af den danske guldalder.

Uddrag

ET AF MENNESKEHEDENS VIGTIGSTE SPØRGSMÅL

Prolog
I de allersidste dage af 1841 vakte en ung teologistuderende ved navn Hans Brøchner stor sensation, da han meldte sig til den afsluttende eksamen for sit studium: "En hertillands i vort Aarhundrede vistnok uhørt Begivenhed har i disse Dage tildraget sig ved Universitetet, idet Stud. theol. H. Brøchner, paa Grund af nogle i hans indgivne Petitum om hans religiøse Overbevisning brugte Yttringer, af det theologiske Facultet er bleven forment Adgang til den theologiske Examen". Notitsen blev bragt i avisen Fædrelandet den 29. december 1841 og dagen efter fulgt op med mere udførlig besked om, hvad der var hændt, samt direkte gengivelse af en række aktstykker i sagen.
    Sagen var begyndt den 18. december, da Brøchner tilmeldte sig eksamen ved at indsende petitum til dekanen ved Det Teologiske Fakultet, professor M.H. Hohlenberg, der tog henvendelsen temmelig ilde op. Juleaftensdag svarede han tilbage, at "i ethvert Tilfælde vil Facultetet ikke kunne forsvare at stede studerende Theologer til Embedsexamen, som erklære de Dogmer, der udgiøre den christelige Troes Grundvold for 'imaginationes' og 'nebulae': med disse ord findes i Deres Petitum Lærdommene 'De deo persona, de Christo dei filio, de immortalitate animæ' betegnede". De tre lærdomme, der var utilbørligt omtalt i Brøchners petitum, var troen på en personlig Gud, på Jesus Kristus som Guds søn og på sjælens udødelighed.
    Det var de to latinske ord imaginationes og nebulæ, som stødte professor Hohlenberg, om end han ikke følte sig sikker på, hvad Brøchner mente med dem. Han lod dog tvivlen komme den studerende til gode og udbad sig en forklaring.
    Det fik han med det samme. Ordene var, forklarede Brøchner i et gensvar, modtaget af dekanatet den 27. december, et forsøg på at oversætte et par af den tyske filosof G.W.F. Hegels begreber: "Jeg har ved Ordet Imaginationes villet betegne, hvad Hegel kalder Forestilling i Modsætning til Begrebet og derved ville udtrykke, at Dogmet i sin relative Sandhed ikke er den til Sandheden adæquate Form". Brøchner kunne gå med til, at "Sandheden vel er i Religionen, men ikke som Sandhed, ikke i Sandhedens egen Form, og den stiller sig saaledes i et negerende Forhold til Religionens Form og Indhold". For Brøchner udgjorde de kristne dogmer en relativ og ikke nogen absolut sandhed. Det ville ikke sige, at kristendommens lærdomme var usandheder. Snarere var de foreløbige forsøg på at sige noget, der i Brøchners skrivende stund var kommet til udtryk i en mere passende form, nemlig i filosofiske begreber.
    I øvrigt forsikrede han Hohlenberg om, at han på ingen måde havde tænkt sig at tiltræde et embede som præst. At han indstillede sig til eksamen, skyldtes mest af alt, at han ville opfylde sin fars ønske om at gøre uddannelsen færdig.
    Hohlenberg havde ikke brug for megen betænkningstid.

Fra side 9-10

Anmeldelser

"Øjeåbnende studier i guldalderens filosofiske litteratur."
- Lars Handesten, Berlingske Tidende

"Imponerende stringens (...) Med udødelighedstanken som tema får han oprullet et ganske betagende billede af den urolige tid på tankens hovedpineslotte."
- Torben Brostrøm, Information

"Lasse Horne Kjældgaard skriver fremragende om brydningerne i en overgangstid, hvor et gammelt samfundsparadigme var på vej ud og et nyt endnu kun skimtedes. (...) 'Sjælen efter døden' kan derfor varmt anbefales som en mulighed for at blive klogere på vores historie og dermed os selv."
- Jacob Bøggild, Politiken

"Sikkert overblik og smidig fremstillingsevne. Bogen er et akademisk arbejde på højt niveau (...) Man kommer virkelig ind i maskinrummet, hvis man tillader det billede, og man får belyst brydningsfeltet i den pågældende periodes åndsliv, hvor de første kim til det moderne gennembrud anes."
Johannes Værge, Weekendavisen

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 340 sider
ISBN: 9788702048179
Gyldendal 2007
Oversat af: null

Sjælen efter døden

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser