Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 98,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Man kaster sig frem i stolen og læser grådigt videre med alle antennerne ude: Nu kan alt da ske! Der er nemlig en helt primitiv fryd forbundet med at læse Jan Sonnergaard." - Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende
"Jan Sonnergaard er the original gangster (...) En motherfucker til at tage røven på læseren og teksten, og kraftedeme, virkeligheden." - Lars Bukdahl, Weekendavisen
Dette andet bind af novelletrilogien, der indledtes med RADIATOR (1997), skærer endnu mere ind til benet end den meget roste debutsamling. Tiden er gået siden da, personerne er blevet ældre. Men Sonnergaards noveller er stadig et signalement af nogle præcise steder, nogle præcise karakterer i en bestemt tid, nemlig lige nu. Timeglasset er ved at rinde ud for personerne. Er det kærligheden, der er ved at være forbi? Er det ungdommen eller sundheden eller måske anstændigheden? Og hvad gør man, når man opdager det? Lyver? Giver op?
Heidi! Jeg tror ikke så meget på dig!
Og mens vi går ned ad Frederiksborggade, fortæller du lidt mere af den historie, du startede på kort efter at vi begyndte at se hinanden, for som jeg ved døde din mor for halvandet år siden, men nu forklarer du, at det hun døde af var druk, og du ser jo ked ud af det, og er sårbar, så jeg lægger hånden om dig og trækker dig ind til mig, som om jeg ville beskytte dig. Og jeg ved jo godt, at det er rigtigt, det, du fortæller mig, at du for en enkelt gangs skyld fortæller noget, som findes i virkeligheden og som har betydning for dig, og som også på en eller anden måde ville have det mellem os to. Men der er desværre det problem, at jeg tror ikke særlig meget på hvad du ellers siger, så vi går videre, og du siger at det var en pragtfuld nat vi havde sammen, og det var det jo ikke, men lige nu er det sommer og som skabt for at vi to sidder udenfor på en eller anden café, og jeg foreslår det, og i samme øjeblik du ser op på mig og smiler og siger - Ja!
ved jeg: Inden der er gået to uger, ligger du og horer med en anden end mig, og du lyver om det, og du begynder at fabrikere undskyldninger, og vi starter på glidebanen, hvis det da ikke allerede ér sket.
Så jeg kysser dig på munden og siger:
- Jeg er så utrolig glad for dig ...
for jeg vil også lyve, nu du har åbnet ballet, og vi går hånd i hånd ind på Købmagergade, så en forbipasserende, der ikke vidste bedre, ville tro, at her har vi to unge mennesker, der er vældig glade for hinanden."All for the love of sunshine" fløjter du, og der ligger sådan lidt af en kompliment i, at du netop fløjter noget af Hank Williams, og jeg har altid elsket den måde, du fløjter på, i samtlige to måneder, vi har været sammen, men det betyder ikke at jeg stoler på dig af dén grund.
- Nu skal du se Heidi, siger jeg og jeg lægger min jakke over den ene af caféstolene ved de runde borde på Klaptræets udendørs café på Kultorvet, og så går jeg op til disken ved baren, hvor man kan bestille hvis nu man vil sidde udendørs, og jeg beder om to café au lait til os to og en Fernet Menta til dig og et glas vand til mig selv, og kommer ned med det til bordet, og stiller det foran dig og jeg ved, at inden der er gået to måneder, sidder du hér, ved det selv samme bord, men med en anden end mig.
Og du smiler til mig efter at jeg har sat vores kopper og glas på bordet, og du tager mig på låret, og forsåvidt er det frækt, egentlig er det meget frækt, men alligevel har jeg lyst til at fortælle dig, at du er den dyreste luder jeg nogensinde har haft, men bestemt ikke den bedste, for jeg er allerede begyndt at blive træt af at være sammen med dig, nu du lyver så meget som du gør, det er lige ved jeg hellere ville have en rigtig luder, på en klinik, for de lyver da i det mindste ikke om, hvad de foretager sig. Så jeg læner mig hen over bordet og trækker dig op mod mig og hvisker: - Du er så fræk, når du gør det der ...
Fra novellen: Reprise på Krogs Fisserestaurant
"Man kaster sig frem i stolen og læser grådigt videre med alle antennerne ude: Nu kan alt da ske! Der er nemlig en helt primitiv fryd forbundet med at læse Jan Sonnergaard."
- Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende
"Jan Sonnergaard er the original gangster (...) En motherfucker til at tage røven på læseren og teksten, og kraftedeme, virkeligheden."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |