Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 199,00 |
|
Andet bind i serien om anklageren Svea Lundström Duval. Anklageren Svea Lundström Duval har netop fået indrettet sig i sin nye stilling i Östersund, da en pludselig strømafbrydelse ryster byen. Det viser sig blot at være den første i en række af sabotageaktioner - og Politiet frygter, at det kan have noget at gøre med en række verserende retssager om samernes rettigheder, som i årevis har været en konflikt i det lille samfund. Under stor medieopmærksomhed må Svea overtage undersøgelserne. Men midt i det hele dør den gamle krakiler Nils Ellerth Larsson under mystiske omstændigheder. Hans advokat ved tilsyneladende mere om sagen, end han vil ud med, og Svea finder ud af, at den døde på en eller anden måde havde forbindelse til de gamle tvister om samernes landområder. Og som om det ikke var nok, begynder der også at tegne sig et mønster i forbindelse med en række opsigtsvækkende ulykker på egnen. Samtlige ofre viser sig at være tidligere kriminelle, og langsomt begynder Svea at ane en sammenhæng, der også kan være fatal for hende selv.
IKKE SNUBLE, IKKE FALDE. Fortsætte fremad trods birkegrenenes piskeslag i ansigtet og granernes fremstrakte, stikkende arme. Vælte over forvredne træskeletter, hvor gråglinsende fingre famler efter fæste. Ikke lade sig fange, rive sig løs, igen og igen, lade smerten i musklerne besejre bølgerne af kvalme. Modvind nu efter skrænten af dens glatte sten og listigt anbragte rødder, småpigge i ansigtet og fuldstændig udmattelse, da højre fod forsvinder ned i et mudderhul, og gummistøvlen fyldes med iskold, grumset væske. Og bagved: den usynlige klapperkæde, som trods alt fremtvinger endnu en kraftanstrengelse.
Med en skuffet smasken slipper sumpen sit greb om støvlen. Langsomt, med kroppen svajende usikkert og blylodder fæstet til fødderne, en bevægelse fremad, en fortvivlet langtrukken sejr over netop dette lille mosehelvede. Tænk ikke på, hvad der venter, på det uendelige, plettede mønster af vådt, svampet fravær af fast grund under fødderne.
Kvalmen vælder op igen, trænger ind i hvert et hulrum, tager kommandoen, mens resten falder væk. Hvor meningsløst det havde været: processerne, krigen på ord, den evige fægten med paragraffer. Når det var livet, der stod på spil, blev rettens omhyggeligt opbyggede sandslot skyllet væk og forsvandt. En snublen på foden afgjorde alt, en fejlagtig påstand betød ingenting. Det var let nok at se nu, hvor det allerede var for sent.
Til højre en skygge i efterårsmørket, et forkrøblet fyrretræ på en lille ø omgivet af fjeldris og tyttebærlyng. En dæmpet klynken, da anklen i den våde støvle vrider om mod roden af en tilgroet træstub.
Det at været helt alene. Ikke at høre til. En outsider, der altid har forsøgt at mase sig ind i fællesskabet, som undertiden er blevet lukket ind, men straks efter frivilligt har trukket sig tilbage. På grund af hovmod, måske. Eller frygt.
Lyngen fjedrer under kroppen, der langsomt slapper af. Et sidste forsøg på at rejse sig bliver til en famlen i tomheden.
Tiden er inde til at give op.
Fra side 7-8.
| Om bogen |
| Læs uddrag |