g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Elsebeth Egholm

Selvrisiko

PRIS kr. 69,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"En supermoderne miss Marple (...) Hun får os til at række begærligt ud efter næste side." - Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

"Egholm gør det igen (...) Man varmer sig, gyser, græder." - Ide Hejlskov, B.T.

"Mens man læser, er forfatteren både i stand til at frembringe hjertebanken, chokerende overraskelser og stor spænding. Hun er simpelthen dygtig." - May Schack, Politiken

"Det er førsteklasses gjort - jeg tilgiver hjertens gerne Elsebeth Egholm, at hun holdt mig vågen den halve nat!" Katinka Bruhn, Weekendavisen

Andet bind i serien om Århus-journalisten Dicte Svendsen. Genboens hestestald står i flammer, da journalisten Dicte Svendsen og hendes yngre kæreste, fotografen Bo, vågner en kold februarnat i Dictes hus uden for Århus. Som de eneste på stedet forsøger de at redde de indespærrede heste. Senere samme dag bliver politiet med kriminalassistent John Wagner i spidsen imidlertid optaget af en anden ildspåsættelse. De to brande bliver hurtigt kædet sammen, og en gruppe teenagedrenge kommer i politiets søgelys. Men da Dictes syttenårige datter finder et lig i landsbyens mose, tage begivenhederne en makaber drejning.

Uddrag

Først troede hun, det var den billige vin fra Netto. For hvorfor skulle det ellers eksplodere i hendes hoved, som om syvogtyve bygningsarbejdere var i gang med at brække en væg ned? Det kunne selvfølgelig også have noget at gøre med mængden, tænkte Dicte halvsovende og rakte ud efter Bos varme. Mest for at få ham til at indstille den snorken, der larmede omkap med tømmermændene og med lyden af inferno.
Hvornår var han gået i seng? Hvor længe havde hun sovet?
Hun rullede forsigtigt om på siden og så på urets selvlysende visere, der stod på halv tre. Hun havde selvfølgelig ikke fået indstillet datoen, der viste den anden august og havde gjort det i årevis. Den anden var god nok, men måneden var ikke helt rigtig, for de var lige gået ind i februar. Ifølge kalenderen skulle det være kulsort udenfor, og ifølge TV 2 og hvad var det nu vejrpigen hed knitrende frost ned til minus femten, hvorfor hun da også havde iført sig termosokkerne, da Bo havde nægtet at følge hende i seng. Ked af det og halvfuld var han blevet siddende foran tv?et og en eller anden sportskanal. Fanden tage ekskoner og deres jalousi, som gik ud over børnene. Og Bo. Og hende selv, selvfølgelig; det mærkede hun jo, selv om hun nægtede at acceptere det.
En arm blev langet tværs over sengen og ramte hende ublidt i brystet.
- Hvad sker der? mumlede han med sprukken stemme.
- Aner det ikke.
Hun ville sige, at han skulle sove videre. Hun orkede ikke at snakke mere, at høre om, hvor meget han savnede børnene, og om, at han nu også snart ville kidnappe dem og tage dem med til Langtbortistan. Ikke at han i virkeligheden sagde så meget, men hun kunne jo se det på ham.

Han trak hende tættere. Helt ind. Han viklede sine ben om hendes og stivnede.
- Hvad fanden er det?
Han hev dynen af i et snuptag og tændte lys.
- Termosokker, mumlede hun spagt og følte sig som en gammel knibsk jomfru. - Jeg frøs.
Han kastede et ligegyldigt blik på sokkerne. Der stod søvn i hele hans ansigt. Søvn og billig vin; man kunne måske også være for nærig.
- Sgu ikke dem. Hvad er det for en larm?
Lyden havde været der hele tiden. Den havde vel i virkeligheden vækket hende. Pludselig var hun lysvågen og også vred.
- Møgunger. Mere nytårsskyts.
Landsbyens unge måtte have købt et helt lager. I hvert fald havde de skudt raketter og heksehyl af flere dage i træk, og hun vidste, at hunden nu lå dernede og bævede af skræk under skænken. Men Bo rystede på hovedet og svingede benene ud over sengekanten.
- Ikke klokken halv tre om morgenen. Og så det lys.
Han havde ret. Natten var farvet med et orangerødt skær gennem skråvinduet, og det var ikke bare det sædvanlige lys fra gartneriets drivhuse, der lå fire kilometer væk. Han humpede hen til vinduet på bare fødder, og et kort øjeblik så hun hans profil i det orange skær og savnede forelskelsen.
- Det brænder, sagde han og lød forpustet.
Nu var hun ved hans side og så eksplosionerne. Taget på genboens stald gik af som på en gryde popcorn. Puff. Puff. Gnister sprøjtede, og flammer slikkede luftens frost. Hendes krop var stiv, måske kun et sekund; frosset fast. Så tøede hun op og ville tage trappen i termosokker og pyjamas, for hun hørte pludselig noget andet; fjernt. En anden og mere levende lyd.
- Hestene!

Anmeldelser

"En supermoderne miss Marple (...) Skabt af hendes overdådige fantasi og stærke fornemmelse for det kriminelle islæt (...) Det er dygtigt, skarpt og indsigtsfuldt gjort (...) Hun får os til at række begærligt ud efter næste side."
- Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

"Egholm gør det igen (...) Man varmer sig, gyser, græder."
- Ide Hejlskov, B.T.

"Mens man læser, er forfatteren både i stand til at frembringe hjertebanken, chokerende overraskelser og stor spænding. Hun er simpelthen dygtig."
- May Schack, Politiken

"Det er førsteklasses gjort - jeg tilgiver hjertens gerne Elsebeth Egholm, at hun holdt mig vågen den halve nat!"
Katinka Bruhn, Weekendavisen

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

4. udgave
Hæftet , 360 sider
ISBN: 9788702060409
Gyldendal 2007
Omslag: Imperiet

Selvrisiko

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser