Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 69,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Selvmordsaktionen er en bog, der får én til at begribe, hvorfor der er romankunst til." - Niels Barfoed, Weekendavisen
"Profetisk og tankeprovokerende (...) Kunst af højeste rang." - Mikkel Brun Zangenberg, Politiken
Den 1. januar 2004 gik to danskere over grænsen til Irak. Iført jakkesæt og slips, bærende en metalkasse med påskriften "The Democracy destination: Iraq" vandrede de to mænd gennem ørkenen og ind i undtagelsestilstanden. Deres navne var Nielsen & Rasmussen. De ville indføre Demokratiet i Irak. I ethvert almindeligt menneske er der en længsel efter at blive en del af historien og være med til at gøre verden til et bedre sted at leve. Men hvad kan vi gøre? Selvmordsaktionen fortæller den spændende og tragiske historie om forsøget på at indføre demokratiet i Irak. Det er beretningen om civilisationernes sammenstød, om kampen mellem amerikansk og europæisk idealisme, og om den ganske almindelige europæers rolle på verdensscenen. Vi følger Nielsen & Rasmussen i amerikanernes fodspor fra den kuwaitiske grænse op mod sunni-trekanten, gennem byerne Basra og Amara og ind i Bagdad, hvor afgørelsens time venter. Selvmordsaktionen er en nervepirrende øjenvidneberetning og et indlæg i diskussionen om demokrati, Irak og Europas rolle i det ny årtusinde.
Den 1. januar 2004 ifølge den gamle kristen-romerske tidsregning gik to danskere over grænsen til Irak. Iført jakkesæt og slips, bærende en metalkasse med påskriften "The Democracy destination: Iraq", vandrede de to mænd fra det kuwaitiske checkpoint gennem ørkenen i sandet under den skærende arabiske vintersol mod det irakiske checkpoint. Deres navne var Nielsen & Rasmussen. De indførte Demokratiet i Irak.
To ganske almindelige europæere, der en skønne dag rejser sig, forlader deres trygge lille stump land og træder ind på verdensscenen. Hvorfor? For at gøre noget, sagde de, for endelig, efter et halvt århundredes venten, at handle.
Året 2004. Det var i den tid, man kalder Det Amerikanske Imperium, den epoke i verdenshistorien, hvor Amerikas Forenede Stater for en kort tid var alle andre stater militært overlegne. Da denne overlegenhed for alvor gik op for amerikanerne, troede de, at de var almægtige. Med forbillede i den kristne Gud besluttede en række vise amerikanske mænd, at almagten ikke skulle bruges til at hærge og ødelægge andre kulturer, men tværtimod til at skabe en ny og bedre verden. De kaldte deres mission 'Project for the New American Century'. Deres drøm var at demokratisere verden. De besluttede at begynde med det værste regime og derefter at indføre demokratiet i alverdens riger og lande, et efter et. Det værste, de umiddelbart kunne få øje på, det mest perverterede, umenneskelige og ufrie regime, var regimet i det daværende Irak.
Fra side 18-19 i Selvmordsaktionen.
"Selvmordsaktionen er en bog, der får én til at begribe, hvorfor der er romankunst til. Og hvad man skal med intellektuelle, der har en gnist af anarkisme tilbage (...) Den bør sendes ud i verden, hvor den kom fra. Dér har de ikke så mange af den slags."
- Niels Barfoed, Weekendavisen
"Profetisk og tankeprovokerende (...) Kunst af højeste rang."
- Mikkel Brun Zangenberg, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |