Senest viste titler

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Heinrich von Kleist

Samlede fortællinger






PRIS kr. 248,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Pressen skrev
 

Den tyske forfatter Heinrich von Kleists (1777-1811) samlede fortællinger, bl.a. med fortællingen »Michael Kohlhaas« om hestehandleren, der sætter en grusom borgerkrig i gang. Hovedtemaet i fortællingerne er hævn og gengældelse. Oversat fra tysk af Niels Brunse

Anmeldelser

Ved Havel-flodens bredder levede der, omkring midten af det sekstende århundrede, en hestehandler, ved navn Michael Kohlhaas, søn af en skolemester, et af sin tids mest retskafne og samtidig mest forfærdelige mennesker. - Denne usædvanlige mand ville, indtil sit tredivte år have kunne gælde som mønster på en god samfundsborger. Han ejede i en landsby, der endnu bærer hans navn, en avlsgård, på hvilken han i fred og ro ernærede sig ved sin håndtering; de børn, hans hustru skænkede ham, opdrog han gudfrygtigt til arbejdsomhed og troskab; der var ikke én blandt hans naboer, der ikke kunne have nydt godt af hans godgørenhed eller retsindighed; kort sagt, verden ville have velsignet hans eftermæle, hvis han ikke var skejet ud i én dyd. Men retsfølelsen gjorde ham til røvet og morder.
Engang red han, med et kobbel unge heste, alle velnærede og blanke, til nabolandet, og var netop i færd med at regne ud, hvordan han skulle anbringe den fortjeneste, han håbede at hente på markederne: dels, som klog bonde, i nye fortjenester, men dels også i øjeblikkets fornøjelser: da han kom til Elben og, ved en statelig ridderborg, på sachsisk jord, traf på en bom, han ellers aldrig havde fundet på denne vej. Han holdt stille med hestene, i et øjeblik, da det netop regnede og stormede heftigt, og kaldte på bomvogteren, der da også snart efter så ud ad vinduet med et misfornøjet ansigt. Hestehandleren sagde, at han skulle åbne for ham. Hvad er det for noget nyt? spurgte han, da tolderen, efter en rum tid, kom ud af huset. Privilegium for landsherren, svarede denne, idet han lukkede op: givet til junker Wenzel von Tronka, - Nå, sagde Kohlhass. Så junkeren hedder Wenzel? og kiggede på slottet, der knejsede over markerne med blanke spir. Er den gamle herre død? ? Af et slagtilfælde, svarede tolderen, idet han løftede bommen i vejret. - Hm! Det var en skam! sagde Kohlhass. En værdig gammel herre, der glædede sig ved at se folk i virksomhed, hjalp handel og vandel på vej, hvor han kunne, og engang lod bygge et stengærde, fordi en af mine hopper brækkede et ben, derude, hvor vejen fører ind i landsbyen. Nå! Hvor meget skylder jeg? ? spurgte han; og hentede møjsommeligt de skillinger, som tolderen forlagte, frem under kappen, der flagrede i vinden. "Ja, ja, gamle," føjede han desuden til, da tolderen mumlede: hurtigt! hurtigt! og bandede over vejret: "hvis det træ var blevet stående i skoven, havde det været bedre, både for mig og for Jer"; og dermed gav han ham pengene og ville ride videre. Men næppe var ham kommet ind under bommen, før en ny stemme lød bag ham fra tårnet: holdt, hestepranger! og han så borgfogeden smække et vindue i og skynde sig ned til ham. Nå, hvad er nu det? spurgte Kohlhaas ved sig selv og holdt hestene an. Borgfogeden kom ned, mens han knappede endnu en vest over sin omfangsrige mave, og spurgte, med siden til ham og ryggen mod vejret, efter passet. ? Kohlhaas spurgte: passet? Han sagde, lidt forundret, at han, så vidt han vidste, ikke havde noget pas; men at man bare skulle beskrive for ham, hvad det var for noget: så kunne det været, at han tilfældigvis var udstyret med sådan et.

Fra side 9-10

 
Om bogen
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  296 sider
ISBN: 9788702021783
Gyldendal 2003
Omslag: Ida Balslev-Olesen
Oversat af: Niels Brunse
 
 
 
 
Bøger af Heinrich von Kleist
 
Michael Kohlhaas - epub
e-bog  DOWNLOAD
epub
Heinrich von Kleist

Michael Kohlhaas - epub

Læs mere

PRIS kr. 29,00
Noveller - epub
e-bog  DOWNLOAD
epub
Heinrich von Kleist

Noveller - epub

Læs mere

PRIS kr. 49,00
Forlovelsen på St. Domingo - epub
e-bog  DOWNLOAD
epub
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os