Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Et hovedværk i dansk litteratur, en forfatters lyriske selvbiografi, en bærbar forfatterskole, en humørspreder - og et ualmindeligt godt køb."- Thomas Bredsdorff, Politiken
"De samlede digte viser Per Højholts som det eksperimenterende eksempel, fyrtårnet og kultskikkelsen, men først og fremmest som en eminent praktiker og stor digter."- Jørgen Johansen, Berlingske Tidende
"Per Højholt hører til det 20. århundredes betydeligste danske digtere"- Erik Skyum-Nielsen, Information
"Dybe eksistentielle indsigter fra en digter, der er stærkt savnet."- Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad
Per Højholts forfatterskab er et af de mest eksperimenterende - og morsomme - i dansk litteratur i sidste halvdel af det tyvende århundrede. Her udgives hans samlede digtsamlinger fra "Hesten og solen" (1949) til "Lynskud" (1995). Efterskrift ved Jens Smærup Sørensen.
Den tydelige solsort
En solsort kom flyvende
inde fra tågen
den sidder her nu
og synger i en våd bjergfyr
om lidt flyver den tilbage
til naturen
s. 291 i Samlede digte
Notat
Det jeg ikke vil sige tager mig i munden
Den jeg ikke vil være løfter mig smilende op
og ryster mig som man ryster en nyfødt
Jeg skriver med knoglen på dens marv.
s. 599 i Samlede digte
Idyl, katastrofal
Det kan godt være at mure falder pt men i hvert fald
nok ikke den solvarme hvide jeg her lægger ryg til
og ganske vist har jeg hørt om altaner der løsnede sig
bare man nøs men din er indbygget og med pelargonier
så jeg var egentlig så småt ved at tro jeg ville overleve
denne søndag hos jer med the og bittesmå engelske kiks
men da du begyndte at forulempe samtalen med metaforer
og poesi af egen tilvirkning gik det alligevel galt:
pelargonierne kom til at lugte af død jeg fik et lig
i piben og i den søndagstomme gade dernede holdt lige
pludselig en alt for lang sort taxa med motoren gående.
s. 601 i Samlede digte
"Et hovedværk i dansk litteratur, en forfatters lyriske selvbiografi, en bærbar forfatterskole, en humørspreder - og et ualmindeligt godt køb. (...) Sådan har ingen digtet på dansk andre end Per Højholt."
- Thomas Bredsdorff, Politiken
"De samlede digte viser Per Højholts som det eksperimenterende eksempel, fyrtårnet og kultskikkelsen, men først og fremmest som en eminent praktiker og stor digter."
- Jørgen Johansen, Berlingske Tidende
"Per Højholt hører til det 20. århundredes betydeligste danske digtere og var med sin æstetiske radikalitet, sin intellektuelle integritet, formens variabilitet og en med årene stadig mere vedkendt sensibilitet over for naturen, eller rettere: den øvrige natur, i stand til at bryde grænser, sætte standarder, stille krav - og hælde gaver i læssevis ud til stadig nye generationer af taknemmelige læsere."
- Erik Skyum-Nielsen, Information
"Dybe eksistentielle indsigter fra en digter, der er stærkt savnet."
- Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |