Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 239,00 |
|
"Peter Rønnov-Jessen er ikke for sarte sjæle. I hans nye roman forplanter fornemmelsen af, at der måske ikke er så klare grænser mellem virkelighed og drøm, sig isnende til læserens bevidsthed (...) Peter Rønnov-Jessen har måske aldrig skrevet bedre og mere hårrejsende end her." - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende
"Et skrumlet og originalt forfatterskab, der bliver ved at afgive løfter (...) helt rimeligt og herligt diverterende, at han praktiserer sit diskrete, men effektive åndemaneri i til døden triste, jyske murstens-huse." - Lars Bukdahl, Weekendavisen
"Et lødigt bud på beskrivelsen af en livskrise, vi alle kommer i, på den ene eller anden måde." - Marie Tetzlaff, Politiken
Han er fotograf, men har svært ved at fokusere. Nu sidder han alene i sit barndomshjem. Forældrene er døde, og han opholder sig i det store, gamle hus for at rydde det og sætte det til salg. Omkring sig ser han ikke andet end forfald og undergang, og han har en mærkelig fornemmelse af, at han først nu, da han ikke længere er nogens barn, skal til at være voksen.
Men efterhånden som han i erindringen genoplever sine forældres sygdomsforløb og død, forekommer den ydre verden ham stedse mere uvirkelig og fjern, og han begynder at ane en dybere virkelighed i husets gådefulde skygger.
Et skrig?
Han åbner øjnene og stirrer ind i væggen. Den er hvid og hel, ikke grågrimet og smadret, der er ingen huller i den.
Han ligger i en seng, på en lidt for blød springmadras, med lagen, dyne og pude, ikke på et koldt og snavset betongulv, blandt murbrokker og affald.
Han ruller om på ryggen. Der hænger en orange lampe ned fra loftet. Den sorte ledning er ulden og udtværet i omridset. Han glipper med øjnene og forsøger at fokusere, men det er ikke hans øjne der er noget galt med. Ledningen er dækket af gammelt edderkoppespind. Han ligger i gæsteværelset. Han spekulerer på hvornår der mon sidst er blevet gjort rent.
Han lukker øjnene.
En skrig?
Han slår aller øjnene op. Loftet er hvidt som væggene, men gulnet, som væggene. Det er mange år siden der er blevet malet herinde.
Lød der et skrig?
Han sætter sig op. Svinger benene ud på gulvet. Ser ned ad sig selv.
Skjorte. Bukser. Sokker.
Skoene ligger ovre hjørnet ved siden af døren, den ene oven på den anden. Snørebåndene er ikke bundet op.
Han må være faldet i søvn med alt tøjet på.
Hvem var det der skreg?
Han begraver ansigtet i hænderne.
Sådan sidder han længe.
Så rejser han sig fra sengen, tar skoene på og går ud på badeværelset. Åbner for den kolde hane og huler hænderne under vandstrålen. Læner sig frem. Drikker. Klasker koldt vand i ansigtet og gnikker sig i øjnene. Retter sig op, idet han omhyggeligt undgår at se ind i spejlet. Rækker ud efter håndklædet. Tørrer ansigtet og hænderne. Da han sænker håndklædet, kommer han alligevel til at møde sit eget blik. Øjnene er rødrandede, øjenomgivelserne mørke. Huden under skægstubbene er bleg og gusten.
Han ser bort.
Han hænger håndklædet tilbage på krogen. Tar et skridt over mod døren, men drejer så omkring og går hen til toilettet. Slår brættet op og lyner ned. Pisser. Lyner op. Skyller ud. Går tilbage til håndvasken. Stirrer stift ud ad vinduet, mens han skyller hænderne. Solen skinner. Solen skinner altid.
Han forlader badeværelset. Kikker op og ned ad gangen. Et på samme tid skarpt og diset lys trænger ind gennem de farvede glasmosaikruder i gavlvinduet henne ved trappen og sætter støvet i dovne, gyldne bevægelser i den stillestående luft.
Inden han går nedenunder, beslutter han sig til, for en sikkerheds skyld, at undersøge alle rummene på første sal. Han begynder med værelset nede for enden af gangen, længst borte fra trappen.
Døren er lukket. Han åbner den.
Fra side 9-10

"Peter Rønnov-Jessen er ikke for sarte sjæle. I hans nye roman forplanter fornemmelsen af, at der måske ikke er så klare grænser mellem virkelighed og drøm, sig isnende til læserens bevidsthed (...) Peter Rønnov-Jessen har måske aldrig skrevet bedre og mere hårrejsende end her, hvor han balancerer delikat på knivsæggen mellem det reale og det fantasmagoriske."
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende
"Et skrumlet og originalt forfatterskab, der bliver ved at afgive løfter (...) Jeg holder stadigvæk fast i håbet om, at Peter Rønnov-Jessen en dag skriver den store, Pynchonske, nådesløst monstrøse og undergravende Danmarksroman, men indtil der omsider ikke er nogen vej udenom, finder jeg det helt rimeligt og herligt diverterende, at han praktiserer sit diskrete, men effektive åndemaneri i til døden triste, jyske murstens-huse."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
"Et lødigt bud på beskrivelsen af en livskrise, vi alle kommer i, på den ene eller anden måde."
- Marie Tetzlaff, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Peter Rønnov-Jessen |
| Anmeldelser |