Senest viste titler

Sofi Oksanen Renselse

Pia Tafdrup Boomerang

Jakob Ejersbo Liberty

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(2 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Joachim Fest

Ragnarok






PRIS kr. 169,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Beretning om Det Tredje Riges sidste dage, time for time, fra de russiske generaler begyndte deres sidste og afgørende offensiv mod Berlin i begyndelsen af april 1945 til Hitlers selvmord i Førerbunkeren den 30. april, med russiske soldater inden for skudvidde. Joachim Fest beskriver en af historiens største nedslagtninger, hvor millioner af mennesker blev dræbt og slået på flugt, da Hitler nedkaldte ragnarok over Tyskland. Sideløbende hermed er bogen en biografi i kortform om Hitler - om hans psykologi, politiske og personlige udvikling, ideologiske program og plads i den tyske historie. Illustreret med fotos og kort.

Uddrag

Det hedder sig, at det først er afslutningen på et liv eller et historisk fænomen, der afslører de sande drivkræfter, som var bestemmende for det. Et af de spørgsmål, som Hitlers død har rejst, er, om han anså sit projekt for mislykket, da han om eftermiddagen den 30. april 1945 gjorde en ende på sit liv med at jage sig en kugle gennem hovedet. Svaret er på ingen måde så indlysende, som det ved første øjekast virker, og de mere eftertænksomme iagttagere har alle haft deres tvivl.
For hvad der skete i de sidste måneder frem til maj 1945, var ikke blot de uundgåelige og forfærdelige følger af et totalt nederlag: ødelagte byer, millioner drevet på flugt, kaos overalt. Det virkede langt snarere, som om det hele blev styret af en voldsom kraft, der frem til det tydeligvis for længst besejrede riges sidste krampetrækninger ikke blot arbejdede for, at krigen blev forlænget, men at landet bogstaveligt talt skulle gå under.
Allerede i efteråret 1944, da modstanderne nærmede sig de tyske grænser, havde Hitler udstedt en række befalinger, der udvidede den "brændte jords" taktik, som på forskellig vis havde været anvendt under tilbagetoget i øst og vest, til at omfatte hele rigsområdet. Med stadig større voldsomhed beordrede han alle indretninger ødelagt, der tjente til livets opretholdelse: industriværker og forsyningsanlæg, kloaksystemer, jernbanelinjer og telefonforbindelser; alle broer skulle sprænges i luften, hver eneste bondegård brændes ned, og selv ikke mindesmærker og historiske bygninger måtte skånes. Nogle måneder senere, den 19. marts 1945, bekræftede Hitler med den såkaldte "Nero-befaling", at det var hans erklærede mål at skab en "civilisationsørken". Under den betegnende titel "tilintetgørelsesforanstaltninger i rigsområdet" hedder det: "Alle militær-, trafik-, kommunikations-, industri- og forsyningsanlæg såvel som alle andre materielle værdier inden for rigsområdet, der straks eller i løbet af en overskuelig tid på nogen måde kan tjene til fjendens fortsatte krigsførelse, skal tilintetgøres." Adskillige bestemmelser fastlagde enkelthederne for gennemførelsen.

Mange steder påbegyndte man således omgående demoleringen af fabrikker, transportfaciliteter og fødevarelagre, forberedte sprængningen af sporanlæg og gjorde vandvejene ubrugelige ved nedsænkning af cementbelæssede fragtpramme. Samtidig blev det indskærpet, at hele byer og landområder skulle evakueres, et princip, der allerede havde været praktiseret under de amerikanske styrkers gennembrud i vest, selv om de planløst omflakkende masser kun øgede forvirringen i frontområderne og forhindrede alle militære operationer. Da en af generalerne forsøgte at tale Hitler fra den såkaldte "rømningsforordning", fordi man, som han betonede, ikke bare kunne sende flere hundrede tusinder tværs ind over felten uden transportmidler, forplejning, overnatningsmuligheder og alle andre fornødenheder, vendte Hitler sig om uden et ord. En "flagbefaling" bestemte, at alle mandlige beboere i huse, der hængte et hvidt flag ud, skulle skydes på stedet. I en instruks fra slutningen af marts hed det, at kampen skulle "aktiveres så fanatisk som muligt, hvorfor der for tiden ikke kan tages noget som helst hensyn til befolkningen."

Fra side 143-145

 
Om bogen
Læs uddrag
 
Fakta om bogen
2. udgave
Indbundet ,  208 sider
ISBN: 9788702027686
Gyldendal 2004
Omslag: Sven Reiner Johansen
Oversat af: Adam Paulsen
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os