Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 69,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"En roman der ikke tager stilling eller fordømmer, men som giver os et muligt indblik i, hvor identitetsforvirrende det er at være af anden etnisk herkomst i et svensk (eller dansk for den sags skyld) normalsamfund." - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende
"Væsentlig ordkunst om en ungdom af i dag." - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
"Halim har gennemskuet alt. Han har gennemskuet integrationsplanen. Halim har en plan: Han vil være Sveriges mægtigste revolutionsperker, en tankesultan." Khemiris svenske debutroman er en sjov og sørgelig beretning om en ensom ung mand, som vender ind og ud på sin hjerne og sit sprog i et forsøg på at finde sig selv og sin plads i verden.
Om eftermiddagen jeg sagde jeg skulle ind til byen for at købe bøger til skolen og så jeg tog tunnelbanen ud til Skärholmen. Det var solrig søndag og torvet var fyldt med mennesker. Dalanda sad på sædvanlig bænk, kiggede med sammenknebne øjne og straks jeg så hende det blev glæde. Ved siden af på bænken hun havde poser med grønsager men så snart hun fik øje hun satte dem ned. Hun famlede for at give kæmpeknus og trippelkindkys. Så hun lænede sig tilbage og holdt min hånd.
Vi sad stille mens frugthandlerne råbte bananer på tilbud og superbillig agurk. Samtidig længere væk negrene spillede afrikatromme og duerne cirklede nær bænken fordi de håbede på mere brød.
Måske det lyder mærkeligt for dig at man ikke er flov over at sidde på bænk og snakke med gammel kone. Og måske også jeg følte det lidt sådan første gang jeg snakkede med Dalanda. Men med det samme du ville fortryde hvis du vidste hendes storhed. Dalanda ved alt om arabernes historie og det er hende der har fortalt at det er os som har bedste filosoffer og klogeste matematikere og hårdeste krigere. Også hun har sagt vi arabere ikke er som andre perkere men mere civiliserede og når hun snakker næsten hver gang det løber mig totalt koldt ned ad ryggen.
I dag Dalanda begyndte at fortælle om en masse arabiske forfattere, fyre som Ghassan Kanafani, Fathi Ghanim og Naguib Mahfouz som har fået Sveriges fornemste Nobelpris. Også hun sagde alle jøder som kan skrive findes på svensk men vildt få arabere. Plus der findes en jøde som hedder Salman som har disset Koranen og hans bog findes overalt få svensk.
"Det var jo os som opfandt bogstaverne, det har din far vel fortalt? Da de gamle egyptere skrev på papyrus levede alle europæere som barbariske halvvilde."
"Så egentlig har alle efterabet os?"
"Mm, det kan man godt sige. Og alle de her gamle tekster findes stadig, præcis med samme budskab som da de blev skrevet. Tekster er jo ikke som mennesker der forandrer sig og glemmer. Det er lidt derfor jeg har ... købt en lille ..."
Fra håndtasken hun fiskede frem en tyk indbundet notesbog med rødt omslag. Oven på det røde var en masse guldmønstre og blandt andet jeg så halvmånen og stjernen blinke med sollys. "Her ... Den er til dig ... Hvis du bare bruger den på den rigtige måde så lover jeg dig at du aldrig behøver at blive bange for at glemme og blive som min forbandede mand."
Jeg nikkede alvorligt og tog bogen. Fra første sekund jeg så de tomme sider jeg mærkede Kraften strømme gennem fingerspidserne.
"Men du får den kun hvis du lover at blive ved med at studere flittigt. Så lover jeg til gengæld at du en dag vil kunne skive på arabisk i den. Lover du det?"
"Selvfølgelig. Wallah."
Dalanda smilede med alle de brune tænder og klappede mig på hovedet.
Fra side 11-13
"En roman der ikke tager stilling eller fordømmer, men som giver os et muligt indblik i, hvor identitetsforvirrende det er at være af anden etnisk herkomst i et svensk (eller dansk for den sags skyld) normalsamfund."
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende
"Væsentlig ordkunst om en ungdom af i dag."
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |