Din indkøbskurv
PrintPokerdrengene
|
PRIS kr. 229,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Om bogen
Burgere i stakkevis, det nye FIFA Playstation og et helt års lommepenge. Det hele er kun et klik med musen og et Mastercard væk. Det er i hvert fald, hvad Valde, Nick og Burger tror. Men tør de satse det hele ved pokerbordet, når det virkelig gælder? Når pengene er så store, at det vil få katastrofale konsekvenser, hvis de taber. Også hvis det betyder, at Valde misser chancen for at date Burgers 16-årige søster ??
Uddrag
Ferien var slut, solen skinnede, og et nyt skoleår truede. Et skema så langt som, ja netop, et ondt skoleår. Men i det mindste var han ikke den ny dreng mere. Valde cyklede direkte fra første skoledag til Vognen. Han følte sig næsten hjemme i Helsingør nu, underligt så hurtigt man vænnede sit til nye veje og steder. Han bankede kodesignalet, og Burger lukkede op. De klaskede hænder.
"Flot cykel," sagde Burger og kiggede på cykelcomputeren. "Det er ikke mange kilometer, den har kørt."
"Den er spritny."
"Betalte forsikringen det hele?"
"Mor og far havde også pungen fremme."
"Kalen burde jo have betalt den." Burger så helt krigerisk ud.
"Nå, ja." sagde Valde. "Jeg har ligesom heller ikke betalt for reparationen af hans køretøj."
"Det er selvfølgelig rigtigt," Burger grinte. "Hold kæft, hvor så det sjovt ud, dengang du skød ham af knallerten med en raket. Det syn glemmer jeg aldrig."
"Det er jeg bange for, at Kalen heller ikke gør," sagde Valde.
"Tror du, han pønser på hævn?"
"Man ved aldrig med ham. Hvor er Nik?"
"Til træning. Kommer senere."
Valde krøb ind i deres firehjulede klubhus, et folkevognsrugbrød uden nummerplader, som var permanent parkeret i Burgers baghave. Burger, som allerede var logget på Runescape på den bærbare, kastede sig over tastaturet, han var få sekunder fra at blive dræbt af en tree-spirit. De havde netop fået membership, delte et, Nik, Burger og Valde. Desertørerne, som de engang var blevet døbt af en klubpædagog. Valdes far havde lagt Mastercard til, men de betalte selv.
"Er hun hjemme?"
"Tror jeg nok."
Valde fandt kikkerten og kravlede om på forsædet. Han stillede skarpt på Simones vindue. Simone var Burgers storesøster. Valde havde i sommerferien været en uge på Kullen og klatret sammen med hende og Gilleleje Klatreklub. En tur de begge havde vundet i en klatrekonkurrence. Persiennen var nede, men han kunne ane hendes silhuet, og det var nok til at give ham uro i maven. Tåbeligt. Han havde ikke en chance for ... hun var jo snart seksten år, og han var bare en grønært. De havde ellers snakket ret meget sammen i Sverige, og der var en aften, hvor han virkelig havde troet på det, men det var ikke blevet til noget.
"Det var tæt på!"udbrød Burger. "At vi døde."
"Lad mig." Burger gav plads, og Valde smed sig på maven foran den bærbare. Sådan. Nu rykkede de og havde noget at fortælle Nik.
"Er det rigtigt, du spillede poker i Sverige?" spurgte Burger.
"Næsten hver aften."
"Poker. Er det ikke kanon svært?"
"Næh. Det er faktisk ret nemt. Instruktørerne lærte mig det. Jeg vandet en turnering den sidste aften."
"Hvor heldigt. Spillede I om rigtige penge?"
"Nej. Det var kun for sjov. Poker har ikke noget med held at gøre, det er ikke som ludo, det handler om logik og dygtighed."
"Sejt. Kan du ikke lære Nik og mig det?"
"Sagtens. Man kan også spille på nettet. Altså om penge."
"Det ved jeg. Skal vi ikke gøre det? Hvad nu, hvis vi vandt en masse penge."
"Man skal betale, før man kan spille, og det kræver, at man har et kreditkort."
"Og så? Det er jo ligesom med membership. Vi låner bare din fars Mastercard."
Fra side5-7
| Om bogen |
| Læs uddrag |
1. udgave
Hæftet , 128 sider
ISBN: 9788702062854
Gyldendal 2007
Salgs- og leveringsbetingelser
Datapolitik
Mød andre boglæsere på www.minbogdinbog.dk
