g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Jens Christian Grøndahl

Piazza Bucarest

PRIS kr. 198,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Beretter mesterligt om frihed og frihedens pris (...) Ikke et ord er forkert, ikke en sætning er for lang, for vævet, for krydret. Det er noget af det fornemste ved Grøndahls metiér." - Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad

"Grøndahl er nærmest som en poetisk seismograf (...) En smuk og tankevækkende bog." - Michael Eigtved, B.T

"Vemodigt panorama af vildfarne sjæle i den postpolitiske verden (...) Hans sprog er som skabt til at tegne disse personer." - Thomas Bredsdorff, Politiken

En roman om en ung kvinde, der får en enestående chance for at slippe ud af Ceaucescus Rumænien. Hun kommer til Danmark og slår sig ned hos den amerikanske musiker Scott. Men langsomt finder hun ud af, at hun ikke føler sig hjemme og irriteres over danskernes tryghedsnarkomani og manglende lidenskab. Hun stikker derfor af til Italien for dér at prøve at finde sig et liv.Gennem Elena og romanen tegner Grøndahl et tankevækkende billede af Danmark og danskerne udefra."Beretter mesterligt om frihed og frihedens pris ... Ikke et ord er forkert, ikke en sætning er for lang, for vævet, for krydret. Det er noget af det fornemste ved Grøndahls metiér."Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad"Grøndahl er nærmest som en poetisk seismograf ... En smuk og tankevækkende bog."Michael Eigtved, B.T."Vemodigt panorama af vildfarne sjæle i den postpolitiske verden ... Hans sprog er som skabt til at tegne disse personer."Thomas Bredsdorff, Politiken

Uddrag

En morgen i marts kørte jeg nordpå for at besøge Scott en sidste gang, før han rejste hjem til Amerika. Vinteren havde løsnet sit greb, men alting fremstod endnu tæret i det disede sollys, selv himlen var lyseblå på en udvasket måde. Jeg fulgte motorvejstrafikkens monotone rytme og tænkte ikke over, hvor jeg var på vej hen, før jeg var kommet gennem Limfjordstunnelen og i bakspejlet så de svulmende røgskyer fange solen over Aalborgs høje skorstene og industribygninger. Jeg mærkede den samme frihed brede sig i mig som alle de andre gange, jeg har været på vej op til Scott og set himlen åbne sig i alle retninger over det stadig tommere, stadig mere undselige landskab. Jeg kunne ikke lade være med at smile til de lange hegn af spinkle rønnebærtræer langs markernes ubrudte kurver og de hvidkalkede landsbykirker uden klokketårne, der ligger som lysende små undtagelser i den vidtstrakte ensomhed.

Hverken Scott eller jeg havde grund til at føle os knyttet til dette landskab, han endnu mindre end jeg, og alligevel ved jeg, at det gibbede i os begge, hver gang vi sammen kørte nordpå fra Frederikshavn mod Skagen og efter engdragene med får og kvæg endelig så heden brede sig omkring vejen, lyngens vildtvoksende kontinenter af rødbrunt mellem de krumryggede klitter, marehalmen, der glinser rytmisk i vinden, og vandhullerne, der spejler himlen med en dybere, mere uudtømmelig blå. Han var vokset op i New York, jeg i København, og alligevel havde vi begge følelsen af, at landskabet ville os noget, at det havde en mærkelig slags pant på et eller andet i os selv, og jeg ved, at han ligesom jeg elskede hvert halmstrå i klitterne mellem det ene hav og det andet, her hvor landet tynder ud og spidser til, indtil man ikke kan komme længere.

Jeg har kendt Scott, siden jeg var seks år. Vicky havde været alene med mig, næsten fra jeg blev født. Hun blev gjort gravid som nittenårig af en fyr, hun aldrig så igen, men det ville være forkert at sige, at Scott trådte i stedet for en far. Det var han for ung til, meget yngre end de tavse piberygere, jeg fik et glimt af hjemme hos mine kammerater. Scott var min bedste ven, og jeg har på fornemmelsen, at han altid vil være det. Jeg tænker ikke bare på hans talent for at bygge drager, hans evner i den retning adskilte sig ikke så meget fra piberygernes. Jeg tænker på hans evne til at være, hvor han var, uden at have travlt med at komme et andet sted hen. Hans evne til ikke at foretage sig andet end at trække vejret og dvæle ved den forhåndenværende virkelighed, indånde den, så den virkede mindre flygtig, fordi den havde været i porøs forbindelse med hans blod og rolige blik. Jeg tror, det var den samme egenskab, Vicky havde forelsket sig i, og som siden fik hende til at forlade ham drevet til vanvid af hans vegeterende mangel på ambitioner. Men sammen med ham blev selv de mest begivenhedsløse hjørner af verden interessante, og vi kunne bogstavelig talt tilbringe timer med at sidde og glo på stenbænken nederst i haven eller ved havnen med hver sin fiskestang som påskud for ikke at foretage os noget.

Anmeldelser

"Beretter mesterligt om frihed og frihedens pris (...) Ikke et ord er forkert, ikke en sætning er for lang, for vævet, for krydret. Det er noget af det fornemste ved Grøndahls metiér."
- Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad

"Grøndahl er nærmest som en poetisk seismograf (...) En smuk og tankevækkende bog."
- Michael Eigtved, B.T

"Vemodigt panorama af vildfarne sjæle i den postpolitiske verden (...) Hans sprog er som skabt til at tegne disse personer."
- Thomas Bredsdorff, Politiken

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 216 sider
ISBN: 9788702027747
Gyldendal 2004
Omslag: Ida Balslev-Olesen

Piazza Bucarest

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser