Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 225,00 |
|
"Hans Otto Jørgensens sprogligt virtuose noveller rister en minderune over mænd, der kommer til kort." - May Schack, Politiken
Ove gasser op er et udvalg af Hans Otto Jørgensens bedste noveller fra de fire novellesamlinger Amerika, 1990, I tidens standsning, 1991, Riggo havde ikke noget imod det abstrakte, 1997 og Mænd, 2000. Som titlen måske antyder, befinder vi os i Hans Otto Jørgensens noveller i den dybeste provins, hvor undermålerne, taberne, de fåmælte, men også de aggressive, liderlige og nedknoklede mænd (og kvinder) holder til i deres Kansas-overalls, på traktoren, i lastbilen, på gården, der er ved at gro til i skidt og gamle bildæk, i stalden med strøelse til dyrene, med svensknøglen i bugen på en knallert, ved bordet i stuehuset over kaffen og det bløde brød, i forsamlingshuset med suppe steg og is og med hovedet nede i Ugens Rapport eller med hovedet fulde af drømme i atlasset. Med en suveræn sans for at fange det upåfaldende, de små menneskers verden viser Hans Otto Jørgensen os med humor og indsigt rundt i almindelige menneskers ualmindelige verden.
"Der er køer på bogens slørede grå omslag, og køer er der også mange af i dette novelleudvalg om mænd, der forstår sig på så meget praktisk, bare ikke på at få tilværelsen til at falde i hak.
De er ikke af den slags, man sædvanligvis tager hatten af for, men det gør man for Hans Otto Jørgensens sprogligt virtuose minderune over dem."
- May Schack, Politiken
| Om bogen |
| Anmeldelser |