g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Hanne Richardt Beck

Om så det gælder

Nomineret til Danske Banks Litteraturpris 2008

PRIS kr. 99,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Stor romankunst (...) Krimi, kærlighedsfortælling og historisk roman i en skøn og tvangfri blanding. Hatten af for Hanne Richardt Beck." - Katrine Lillør, Berlingske Tidende

"Beck har skrevet endnu en formiddabel roman: velfortalt, urovækkende og med stor akuratesse." - Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad

"Hun er en besnærende og humoristisk fortæller (...) Denne gang giver hun sin historie fra sig for fuld harmonika. Om så det gælder er både folkelivsskildring, ungdomsberetning og et billede af besættelsestidens mennesker med deres morads af motiver." - May Schack, Politiken

"Fremragende besættelsesroman (...) Beck leverer nogle mesterlige karaktertegninger (...) med en fantastisk indlevelse." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Man vil huske Hanne Richardt Becks store roman for dens fine tidsskildring og dens dybe, indsigtsfulde beskrivelse af søskendeparret Vita og Viggo, der er bevægende og livsklogt. Det er en moden roman med stor fylde og et vedkommende engagement." - Henrik Wivel, Weekendavisen

"Et plot så overraskende, at det næsten overgår Christian Jungersens Undtagelsen. " - Lilian Munk Rösing, Information

En roman om besættelse - i mere end en forstand.

Tre unge mennesker mødes i Brønshøj i 1933. Søskendeparret Viggo og Vita og vennen Max har hver deres drømme, dagsordener og kaos. Det er en tid med venskab og forelskelse, men under overfladen lurer krigen - både den store og den lille.

Som voksne bliver Vita og Max lidenskabeligt besat af hinanden og tidens politiske og eksistentielle tanker. De kaster sig ud i modstandskampen, mens Viggo lever en stille tilværelse, tilsyneladende uden de samme store perspektiver.

Alle deler de dog længslen efter at trænge ind i hinandens liv. Men det viser sig, at de ved skræmmende lidt om hinanden.

Dramatiske begivenheder adskiller dem, og da deres veje igen krydses, myldrer fortidens dæmoner frem. Ingen forbliver upåvirket af krigen, som også kaster skygger over den næste generation.

Om så det gælder er en historie om de hemmeligheder og løgne, vi har for os selv og vores nærmeste, og om de afgørende valg, vi træffer i livet. Samtidig er det en roman om vores kollektive fortællinger om vindere og tabere, om besættelse og kærlighed.

Uddrag

Halvt i skygge, på en altan i Kusadasi sidder en meget gammel mand. Alt ved ham er tyndt. Hans hår, hans læber, han vejer ingenting, de lange ben drukner i et par lyse hørbukser. Han er meget solbrændt, man kan se ham for sig på stranden i en liggestol; fødderne, der virker alt for store for enden af de pibetynde ankler, fødderne med deres knyster og skæve tæer, som han har vandret på jorden siden Tollundmanden. En person, han i øvrigt har flere lighedspunkter med. Blandt andet den mørkebrune, garvede hud. Viggo Jensen hedder den gamle mand, der denne formiddag er generet af en kriller i halsen, som ikke vil gå væk, ligegyldigt hvor meget citronte han hælder ned gennem svælget.
     Årsagen til Viggo Jensens efterhånden smertende halskriller sidder lige ved siden af ham. Det er en midaldrende kvinde, midt i den blændende sol. Hun ryger den ene cigaret efter den anden, det er ikke med sin gode vilje, at hun sidder dér på altanen og bliver stegt. Men nu er det ni måneder siden, Milly begravede sin far, Maxmillian Smidt, og hun er stadigvæk in the dark. Hvad angår arven. Helt præcist drejer det sig om tre millioner, der er blevet væk. Arven fra hendes far er forsvundet i den blå luft, og Milly håber, at Viggo måske ved, hvor den er blevet af. For hun har virkelig brug for de penge.
     Intet mindre end en katastrofe er det, at pengene er blevet væk. Ellers sad hun ikke her. Men den alt for søde neongule citronte i latterlige små glas, i en hede hvor hun ikke ville blive forbavset, hvis hendes fars oldgamle ven pludselige selvantændte i det, der må være tæt på fyrre graders varme.
     Millys økonomi er skrantet igennem en del år. De har prøvet at skære ned, men det er jo svært at forklare børnene, at de pludselig ikke kan tage på sommerferie, eller at der ikke er råd til en ny mobil. Kassekreditten er i overtræk, lejligheden er belånt, kontokortene på maksimum. Mandens firma kører med underskud for tredje år i træk. For at sige det kort: Milly står med den ene fod på en bananskræl og den anden på randen af den totale ruin. Med søvnløse nætter, lidt for meget rødvin, alt for meget hovedpine, trøstespiseri og hård mave som daglige følgesvende. Derfor bliver Milly nødt til at finde ud af, hvor arven er blevet af.
     Det burde have været lige ud ad landevejen. Millys far var et både civiliseret og kultiveret menneske. Maxmillian Smith, højt estimeret ingeniør, han har bygget broer i Danmark og udlandet, blev interviewet i både Børsen og Berlingske Tidende i anledning af sin halvfjerds års fødselsdag. Var berømt i sin store bekendtskabskreds for sin exceptionelle vildsvampesuppe. Havde aldrig fået så mget som en parkeringsbøde og betalte sin skat med glæde. Med andre ord en gevinst for samfundet.
     Milly og han har ikke haft så meget med hinanden at gøre, men det skyldes kun, at de begge har haft travlt. Hun med arbejde, hjemmet, børnene, veninderne, badminton om lørdagen, som det nu er. Han med bridgeklubben, vildsvampesuppen og naturligvis også en god lang middagslur, for han var jo en ældre herre, højt oppe i firserne, men frisk som en havørn, pertentlig med sig selv og huset i Køge. Milly fik et chok, da det gik op for hende, hvilket rod han havde i sine personlige papirer, at der ikke var nogen penge på kontoen, og at huset var belånt til op over skorstenen.
     I snart et år har hun ledt forgæves efter arven, rendt fra Herodes til Pilatus: banker, forsikringsselskaber, Skifteretten, investeringsselskaber. Naboer, gamel kollegaer, venner, bekendte, hele faderens telefonbog, plus hvem hun ellers overhovedet kunne komme i tanke om. Men hele vejen rundt har der været lukket. Millys arv er forsvundet.

Fra side 7-8

Om Hanne Richardt Beck

Hanne Richardt Beck, født 1959, udgav i 2003 sin fjerde roman, Understrømme, en slægtsroman om fire generationer, som af anmelderne blev sammenlignet med Anne Marie Løns Prinsesserne og Lars Saaby Christensens Halvbroderen. I 2005 kom den ligeledes meget anmelderroste novellesamling, Gennemtræk.
Hendes tidligere romaner er De brune øjne, Arthur (1993), Englen, dværgen og ulven (1995) og Wonderland (1999).
Hanne Richardt Beck modtog Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium i 2005.

Læs mere om Hanne Richardt Beck

Anmeldelser

"Hanne Richardt Beck tegner tre portrætter, der ånder af liv og kraft. Så forskellige kan skæbner og livstolkninger være, og så dramatisk forgrener den enes selvforståelse og adfærd sig ind i den andens liv. Beck har skrevet endnu en formiddabel roman: velfortalt, urovækkende og med stor akuratesse."
- Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad

"Hun er en besnærende og humoristisk fortæller (...) Denne gang giver hun sin historie fra sig for fuld harmonika. Om så det gælder er både folkelivsskildring, ungdomsberetning og et billede af besættelsestidens mennesker med deres morads af motiver."
- May Schack, Politiken

"Stor romankunst om at have noget der er værd at dø for. Om så det gælder er både krimi, kærlighedsfortælling og historisk roman i en skøn og tvangfri blanding. Hatten af for Hanne Richardt Beck. Stor kunst. Og det er ikke nok med hatten af - og op og stå for Hanne Richardt Beck."
- Katrine Lillør, Berlingske Tidende

"Fremragende besættelsesroman (...) Beck leverer nogle mesterlige karaktertegninger (...) med en fantastisk indlevelse."
- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Man vil huske Hanne Richardt Becks store roman for dens fine tidsskildring og dens dybe, indsigtsfulde beskrivelse af søskendeparret Vita og Viggo, der er bevægende og livsklogt. Det er en moden roman med stor fylde og et vedkommende engagement."
- Henrik Wivel, Weekendavisen

"Et plot så overraskende, at det næsten overgår Christian Jungersens Undtagelsen. "
- Lilian Munk Rösing, Information