Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 |
|
"En fejende, artistisk og aldeles original thriller med mange tankevækkende tråde sirligt snoet til en sort og storslået sædeskildring. Bravo - godt skrevet og gerne en fortsættelse." - Bo Tao Michaëlis, Politiken
"Ambitiøs og vellykket (...) en af den slags krimier, som kan sammenligne sig med de bedste norske og svenske. Godt gået!"- Anne Sophia Hermansen, Fyens Stiftstidende
"Jeg tænkte: 'Nå ja, hvor god kan den være - den er jo dansk!?' Shame on me - den er nemlig rigtig rigtig god! (...) En spændende krimigåde, der nervepirrende langsomt bliver løst op. Personligt stemmer jeg for en serie!"- Sissel-Jo Gazan, Femina
"En ambitiøs retrokrimi, som byder på noget af det mest dekadente og voldelige, jeg længe har læst"- Klaus Rothstein, Weekendavisen
I dagene efter RAF's blodige gidselstagning i Stockholm i april 1975 bliver den smukke luksushippie og forhenværende aktivist Ellen Bang fundet myrdet sammen med sin mand og deres lille datter. Det udvikler sig til en labyrintisk sag fuld af blindgyder og skjulte dagsordener, der sender politifolkene Ole Larsen og Erik Rohde rundt mellem tidens drømme og mareridt, mellem tyske terrorister og danske venstrefløjsintellektuelle, og efterhånden også ind i deres egne forvirrede sjæle ...
Steen Bang sad i den cremefarvede lædersofa med hovedet på sofabordet. Underansigtet var læderet, og blodet var sivet ud og havde dannet en plamage af form som en taleboble. Bang med det fænomenale mundtøj og glimtet i øjet, der først havde gjort ham til en populær talsmand for DKP, senere elsket nyhedsoplæser på TV-Aktuelt og senest engageret og tandpastasmilende direktør for modehuset ORBIT.
Larsen gik hen til sofagruppen og satte sig på hug ved liget.
Den mand havde kunnet noget med ord. Han var knivskarp og frygtet i debatter og interviews. Men somme tider løb det af med ham, som nu for en måned siden, hvor han og Ellen Bang var med i TV-Aktuelt, og hvor han havde været manisk og provokerende og havde sammenlignet Baader-Meinhof med frihedskæmperne under krigen, så Ellen til sidst venligt, men bestemt havde bedt ham holde bøtte. Det fik den kulørte presse til at skrive, at der var knas med ægteskabet.
Var det her knas?
Dobbeltdrab i soveværelset og selvmord i stuen?
Rohde var blevet stående henne ved terrassedøren. Han havde hovedpine igen. Det var blevet værre inden for den seneste måned, han var oppe på at spise ti kodimagnyler om dagen. De lå løst i brystlommen. Han tog en og slugte den med sit eget spyt.
Rummet gik i hele husets længde og var indrettet som både daglig- og spisestue. Ud mod poolen var der et glasparti. Langs den lange væg modsat var der indbyggede reoler i lyst træ, og det var i det reolsystem, det sunkne B&O fjernsyn havde stået. Nu var der bare et tomt hul med ledninger. Bagerst i stuen foran en høj pejs stod der et ellipsebord med Fritz Hansen-stole. Dernæst en sofagruppe med to cremefarvede lædersofaer med et lavt Kjærholm-bord imellem. Det var der, Steen Bang sad med hovedet ned i sofabordet.
Kyed havde været i gang med kridtet og cirklet fod- og blodspor ind som to stier af hinkeruder. Én fra entredøren og hen til sofagruppen og en fra liget og ned til vindueskarmen ud mod poolen, hvor der stod en telefon.
Rohde var forsigtig med ikke at træde i Kyeds kridtcirkler. Der var indtørret blod på det grå telefonrør. Var det Bang, der havde forsøgt at ringe til alarmcentralen?
Han kiggede rundt igen. Her var alle de rigtige ting, lækre møbler, dyr kunst, der hang en Kirkeby, der en Gernes. Og det sort/hvide maleri med de vilde pletter kunne godt være Jackson Pollock.
Så fik han øje på noget andet. Det glimtede med sine små forvredne sølvfingre og sin lille skæve mund.
Larsens bælte strammede. Han kunne lugte blodet og krudtslammen, og idet han rejste sig, kunne han se udskudsåbningen i baghovedet lige over nakken. Han lænede sig frem over ryggen på sofaen og kiggede på blodpletterne på den cremefarvede hynde, og så fik han øje på det: indskudsåbningen i ryggen. Bang var blevet skudt i ryggen, og kuglen var gået ind lige under skulderbladene og havde flået hul i den hvide polotrøje. Han gik i knæ igen og stak hovedet ind under Bangs lille, fede mave. Lige under brystbenet, hvor der også var et hul i trøjen, fandt han udskudsåbningen.
Bangs store, sorte pupiller stirrede ham ind i issen.
Det her var ikke selvmord.
Fra side 21-23

"Et persongalleri, der er ungefær lige så farverigt og flerstemmigt som i Leo Tolstojs Krig og fred! ... En fejende, artistisk og aldeles original thriller med mange tankevækkende tråde sirligt snoet til en sort og storslået sædeskildring. Bravo - godt skrevet og gerne en fortsættelse."
- Bo Tao Michaëlis, Politiken
"Det prisværdige ved romanen er, at den modsat så megen digterisk kriminalistik med rettidig omhu lever op til genrekravet om komplekst, overrumplende plot og kriminalteknisk udpenslet og troværdigt politiarbejde, samtidig med at den formeligt frådser i groteske personer (herunder et par virkelige, Simon Spies og Ib Nørlund, der ikke er de mindst kulørte!) og scenerier
(...)
Visse kritikere har indvendt, at det er for meget af det gode: skal vi absolut have både terrorisme og porno og holocaust på én gang. Ja, vi skal da heldigvis! Jeg citerer som sædvanlig Mae West: For meget af en god ting er vidunderligt. For det kan man mærke på romanen, at Dorph & Pasternak også synes, i form af smittende skrivelyst simpelthen: de kan ikke holde op med at labyrintisere og groteskificere over stok og sten derudad, og jeg er sikker på alt muligt endnu værre og vildere er blevet skåret væk under processen, og det forventer vi selvfølgelig at få i hænderne som ekstramateriale på den kommende CD-rom-udgave.
(...)
Nu har 70'erne omsider fået sin samtidsroman, så mangler vi bare 80'erne og 90'erne og 00'erne, kan I så komme i gang, drenge! Sequels kræves!"
Lars Bukdahl, Litlive.dk
"Ambitiøs og vellykket (...) en af den slags krimier, som kan sammenligne sig med de bedste norske og svenske. Godt gået!"
- Anne Sophia Hermansen, Fyens Stiftstidende
"Jeg tænkte: 'Nå ja, hvor god kan den være - den er jo dansk!?' Shame on me - den er nemlig rigtig rigtig god! (...) En spændende krimigåde, der nervepirrende langsomt bliver løst op. Personligt stemmer jeg for en serie!"
- Sissel-Jo Gazan, Femina
"En ambitiøs retrokrimi, som byder på noget af det mest dekadente og voldelige, jeg længe har læst"
- Klaus Rothstein, Weekendavisen
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om forfatterne |
| Anmeldelser |