Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 149,94 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Underholdene digtsamling fra debutanten Nicolaj Zeuthen. 16 højaktuelle digte om energiressourcer, kulturkamp, humanismens krise, arbejdsløshed og arbejdsstress. Vi møder fædre, mødre, deprimerede humanister og dagpengemodtagere. ?Nikolaj Zeuthen er en glimrende stilist og en endnu mere ferm humorist.? - Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad ?Nikolaj Zeuthen debuterer med humor og overskud ? Zeuthen har slet og ret talent.? - Thomas Bredsdorf, Politiken
Mini-interview med Nikolaj Zeuthen i anledning af udgivelse af Oliebål.
Nikolaj, din debut ligner en bog til tiden. Er der tale om krisedigte?
Nogle af digtene går i kødet på så ulyriske emner som energiressourcer, humanismens krise, arbejdsløshed, familieliv og stress. Så set fra et bestemt perspektiv er der tale om skamløst samtidsorienterede lejlighedsvers. Emnerne anskues heller ikke fra en abstrakt, æstetisk horisont, men fra det ofte alt for almindelige menneskes afmægtige synsvinkel. Det er imidlertid ikke triste digte, snarere er en del af dem satiriske, og mit største håb er at læseren bliver underholdt og at hun kan genkende de skildrede situationer og personer.
Hvem eller hvad har inspireret dig til den her bog?
Nyhederne i radioavisen og det på en gang herlige og komplet idiotiske liv i en moderne familie. Hver dag kan man stå i sit køkken og høre om carbon-samfundets fallit og endeligt, om uhyggelige krige under nationens flag og nu senest de helt uforudsigelige problemer med de globale finansielle systemer. Og hver dag må man træde rundt i den selvsamme mølle der skaber alle problemerne! Det er på en gang så uforståeligt, uhyrligt og berusende morsomt at jeg blev nødt til at skrive lidt om det. Fra de litterære forbilleder har jeg tyvstjålet fra især Dan Turèll.
Du laver også musik, du er litteraturforsker - og nu altså digter. Hvordan hænger det sammen?
Det kan ligne et mangel på fokus. Det er jeg klar over. Men selv bilder jeg mig ind at det er en slags metode. Hvis jeg sætter mig ved skrivebordet og siger "nu er jeg digter", så er det helt sikkert at jeg ikke kan skrive et digt og i hvert fald ikke et godt et. Hvis jeg derimod bare er en ussel humanist der tager en pause fra forskningen med lidt versfifleri, så kan det lade sig gøre at komme snigende ind på sagerne lidt fra siden. Og dette "fra siden", det er noget der virker for mig - også når jeg er en versemager der forsøger at synge en sang eller en sanger der forsøger sig som litterat.
Kilde: Samleren i forbindelse med udgivelse af Oliebål.
| Om bogen |
| Læs uddrag |