g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Clara Selborn

Notater om Karen Blixen

PRIS kr. 169,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Clara Selborn er nok det menneske, der har kendt mest til Karen Blixens arbejde og hverdag i de sidste tyve år af hendes liv: hjemme på Rungstedlund, på rejser til Europas storbyer og USA og under de hyppige hospitalsophold. Hun fulgte på nærmeste hold de daglige problemer i det gamle upraktiske hus - problemer, der dog ikke kunne afholde Karen Blixen fra at yde en storslået gæstfrihed. Gennem bogen tegner sig en dialog mellem to mennesker af meget forskellig baggrund og forskelligt temperament, og især et billede af det livsmod, der bare Karen Blixen oppe, når skæbnen gik til yderligheder.

Uddrag

1942
8. november

Bazaren i Moltkes Palæ var en sensation: der var whisky og andre kostelige førkrigssager i boderne. Vi stod i kø op ad den brede trappe for at komme ind. Komitémedlemmer og hjælpere styrtede travle omkring:
"Hvor er fru Scavenius?"
En stemme fra køen, med hentydning til den politiske situation:
"Scavenius? Ned med Scavenius!"
Det var nu ikke for at købe noget, jeg stod der. Egentlig havde jeg slet ikke tænkt mig at gå til "snobbebazaren", for efter syv magre år som stud. mag. havde jeg ikke meget at give væk af. Men jeg havde opdaget at Karen Blixen ville bidrage til underholdningen ved denne bazar under Prinsesse Aages protektion, til fordel for katolske ordenssøstres sociale arbejde.
Mennesker med mange slags baggrund er i tidens løb blevet stærkt optaget af Karen Blixen som digter og person. I mit tilfælde drejede det sig om en ikke-typisk student fra 30erne. To digtere havde haft afgørende betydning for mig: Johannes Jørgensen da jeg var 15, og Byron da jeg var 17. Af Karen Blixen havde jeg læst den nyudkomne Seven Gothic Tales da jeg var 19, men midt i en syndflod af andre bøger og uden at den straks blev en stjerne af første størrelse i mit personlige univers sådan som de to andre forfatterskaber. Noget var dog blevet stående uudsletteligt i baggrunden af min bevidsthed: duel-morgenen i The Roads Round Pisa; Boris' køretur gennem skoven i The Monkey; Pellegrina i snestormen i Alpepasset i The Dreamers - ren og skær skønhed af en kraft som var et mysterium. Da det nu, syv år senere, var muligt at opleve denne forfatter personligt ved at købe en billet, mødte jeg op, som jeg var mødt op for at høre Kaj Munk og andre i tiden.
Om den øvrige underholdning husker jeg kun - fordi Karen Blixen senere, da jeg kendte hende, gjorde en bemærkning derom - at Poul Reumert fremsagde Wessels bramfri digt om Herremanden med den utro kone, sluttende med den afslørende dialog i helvede. De tilstedeværende ordenssøstre sad oppe på de forreste rækker, så man kunne ikke se hvad de syntes om det.
Karen Blixen havde valgt som emne: Jomfru Maria i Afrika - hun fortalte først nogle erindringer i forbindelse med den katolske missionsstation nærheden af hendes farm og hendes afrikanske folks forhold til den. Hun sluttede med en legende. Andre foruden jeg har åbenbart oplevet dette punkt på programmet som noget helt særligt, for en tilstedeværende præst sagde nogen tid efter til mig at det var det eneste af hele den aftens underholdning som "havde sjæl". Jeg tror, min far ville have kaldt indslaget i underholdningen "poetisk", og Karen Blixen, der var af mine forældres årgang, brugte netop - som jeg senere skulle erfare - dette udtryk som en høj ros om mennesker.
Ved opbruddet fra bazaren skete der noget som førte til en glædelig overraskelse for mig. Midt i trængslen stod den tidligere på dagen efterlyste "fru Scavenius", medlem af bazarkomitéen, og spurgte rundt, om der ikke var nogen der kunne følge Father Martindale hjem - det var den kendte engelske jesuit C. C. Martindale, som havde haft det uheld at befinde sig i Danmark den 9. april 1940 og måtte blive her hele krigen. Han havde været aktiv i bazararbejdet, var ældre og syg, og der var jo mørklægning. Jeg meldte mig som villig til at følge ham hjem til de franske assumptionssøstres "Rygaard" på Bernstorffsvejen. Først ville fru Scavenius imidlertid byde Father Martindale på noget smørrebrød, og førte ham og mig med ind i et af de indre gemakker, hvor der stod et opdækket bord med ganske få pladser omkring. Lidt efter kom én eneste af de øvrige medvirkende ind og tog plads lige overfor mig: Karen Blixen.

Fra side 9-11

Om bogen

Læs uddrag

3. udgave
Indbundet , 211 sider
ISBN: 9788702053630
Gyldendal 2006
Omslag: Imperiet

Notater om Karen Blixen

Om bogen

Uddrag