g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Hans Edvard Nørregård-Nielsen

Noget nær

Et tidsbillede

PRIS kr. 159,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Man er med forfatteren inde i en tid på en så levende måde, at jeg i skrivende stund ikke kan komme i tanker om ligemænd her til lands." - Christa Leve Poulsen, Børsen

"Smittende præcise erindringer (...) Nyt poetisk erindringsværk."- Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad

"Dansk kunstlivs mægtige mand, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, husker med det søvninge skarpsyn, man som læser uvægerlig må holde af."- Erik Skyum-Nielsen, Information

"Hans Edvard Nørregård-Nielsen har fortalt videre i sit eget præcise, morsomme, opmærksomme og tolererende sprog - minder fra en tid, som i en anden udkant også var min."- Bettina Heltberg, Politiken

Tredje bind i Nørregård-Nielsens populære række af "tidsbilleder" - og altså fortsættelsen til Mands minde og Riber ret. Bogen beretter om Hans Edvards og Regitzes liv, om ungdom og uddannelse, graviditet og familie. Som i de andre bøger kommer Nørregård-Nielsen også her rundt omkring i det danske samfund før og nu. Smukt og nært, krast og hjerteskærende skildrer han en verden, som ikke er længere og drager paralleller mellem den og den, vi nu lever i.

Uddrag

Oppe i huset er der blevet tændt lys i køkkenet, vinduet bryder med en varme i det gule ud i den blå skumring, som nu er ved at blive kold. Jeg kan i roen ind under aften pludselig fornemme hærskaren af bønder bag mig og siger halvhøjt at "Nu får vi se", uden helt præcist at vide, hvad det er, vi skal have at se. Der var engang, da næsten alt, hvad jeg gjorde, fik lov at passere upåtalt, men nu er det klogt at vaske det værste jord af hænderne ved truget og med den stive kost børste bukseknæene så meget, at der ikke straks bliver gjort anskrig, når jeg nærmer mig huset.
Derinde er hun i gang med aftensmaden og optaget af en forstandig udredning i radioen om dette eller hint, som vi meget let kan blive uenige om. Men ikke på den måde, det forpligter blot at have gået på Aurehøj, og derfor må jeg nødvendigvis minde om en række gammeldanske dyder af jysk tilsnit, der ligesom egnsretterne ikke bør glemmes.
- Er du nu sikker på, at det er nødvendigt? spørger hun med en sætning, som hun har overtaget fra min mor og trofast taget med sig gennem alle skæbnens tilskikkelser, når jeg ligesom i tanker langer ud efter en flaske rødvin.
Der er en glæde ud over al forstand ved igen en aften at sidde her i det telt af lys, der fra over bordet i køkkenet fortaber sig ud mod rummets hjørner og mørket dér. Man er der med en ømhed og tryg viden om hinanden samt en tillid til dagene, så langt som de nu engang lader sig overskue.
- Hvorfor har du så lange arme, spørger jeg, som var det ulven til Rødhætte, og ville blive skuffet, hvis hun ikke svarede, at det er for bedre at kunne nå omkring mig. Så siger jeg skvadderhoved, og hun bemærker fra min side, men også med gentagelsens magt, at det kan jeg selv være.
Jeg ved jo, at vist kommer du, når jeg kalder, og formilder de næste sekunder.
Der er så stille, at man inde fra stuen kan høre rosengrenen, som hele tiden kradser sig frem og tilbage over det sted, hvor en rude er gået i stykker, og undertiden kommer der en flok af de forvildede gæs, som i takt med vores fordærvede vejr er ved at træne sig op til en overvintring i Danmark.
Måske står hun med de pæne hænder nede i et dejfad og er et næsten hjælpeløst offer for ethvert dristigt udfald. Jeg ved hen over enhver tvivl, at mit liv nu er, medens alt før var, men som to tilstande, der er bundet sammen af mig.
Der er et opbrud imellem, der naturligvis er sit helt eget, men også afspejler noget i tiden, som jeg i mangel af bedre prøver at isolere inde i mig selv. Der er et sted et bedrag, som har splittet mange i min generation op i to halve liv, og det bliver ? uden at der behøver at være noget galt med halvdelene ? ikke nødvendigvis til et helt liv.

Fra side 12-13.

Anmeldelser

"Man er med forfatteren inde i en tid på en så levende måde, at jeg i skrivende stund ikke kan komme i tanker om ligemænd her til lands."
- Christa Leve Poulsen, Børsen

"Smittende præcise erindringer (...) Nyt poetisk erindringsværk."
- Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad

"Dansk kunstlivs mægtige mand, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, husker med det søvninge skarpsyn, man som læser uvægerlig må holde af."
- Erik Skyum-Nielsen, Information

"Hans Edvard Nørregård-Nielsen har fortalt videre i sit eget præcise, morsomme, opmærksomme og tolererende sprog - minder fra en tid, som i en anden udkant også var min."
- Bettina Heltberg, Politiken

"Det er tidsbillede og erindringskunst på højeste niveau, vi her inviteres ind i. Nørregård-Nielsen får sproget til at synge af opstemt erindring og kunstnerisk fylde med balance mellem følsomhed, nostalgiske strenge og milimetret præcision. Det er toner af Martin A. Hansen, Johannes V. Jensen, Frank Jæger og tydeligt fra den store amerikanske prosatradition, som eksempelvis John Steinbeck repræsenterede, der løber her i det Nørregårdske sprog, sammen med rytmer og respekt for det skabte fra Dylan. Det er et sprog, der kan bære den stærke kraft fra erindringerne, som kan fastholde svulmende følelser og flagrende eksistensafsøgning. Det er noget nær et fabelagtigt portræt af tresserne og af unge mennesker på vej mod sig selv."
- Johs. Nørregaard Frandsen, Fyens Stiftstidende