Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 175,00 |
|
Den store argentiske forfatters første prosasamling, skrevet 1933-34, tager bl.a. udgangspunkt i fortællingerne fra Tusind og én nat.
Den arabiske historieskriver al-Isháki beretter følgende:
"Af troværdige mænd bliver det fortalt (men kun Allah er alvidende og almægtig og barmhjertig og sover ikke), at der engang var en mand i Kairo, som ejede store formuer, men som var så storsindet og rundhåndet, at han mistede alt, hvad han ejede, bortset fra sin fars hus, og så sig nødsaget til at arbejde for at tjene til det daglige brød. Han arbejdede så hårdt, at søvnen en aften overmandede ham under et figentræ i haven, og i drømme så han en tilhyllet mand, som trak et guldstykke ud af munden på sig selv og sagde: "Din lykke ligger i Persien, i Isfahan; drag dertil og søg den." Da han vågnede den følgende morgen, begav han sig af sted på den lange rejse og trodsede farerne fra ørkener, skibe, pirater, afgudsdyrkere, floder, vilddyr og mennesker. Til sidst nåede han til Isfahan, men inden for bymurerne blev han overrasket af mørket og måtte lægge sig til at sove i gårdhaven til en moské. Ved siden af moskéen lå der et hus, og ved en forordning af den Almægtige kom en røverbande gennem moskéen og brød ind i huset, og de mennesker, der lå og sov derinde, blev vækket af røvernes støj og råbte om hjælp. Naboerne råbte også, indtil overnattevægteren for området indfandt sig med sine folk, og røverne flygtede over tagterrasserne. Overnattevægteren lod moskéen gennemsøge, og da stødte man på manden fra Kairo, og de gav ham så mange pisk med bambusstokke, at han var døden nær. To dage senere kom han til sig selv i et fængsel. Vægteren lod ham hente og spurgte ham: "Hvem er du, og hvilket land er du fra?" Manden svarede:"Jeg er fra den berømte stad Kairo, og mit navn er Mohamed El Magrebi." Vægteren spurgte: "Hvad førte sig til Persien?" Manden valgte at sige sandheden og sagde: "En mand befalede mig i en drøm at drage til Isfahan, fordi min lykke ventede mig her. Nu er jeg i Isfahan og ser, at den lykke, han lovede mig, må være de piskeslag, du så gavmildt har tildelt mig."
Da han hørte disse ord, lo vægteren, så man kunne se hans visdomstænder, og til sidst sagde han: "Tankeløse og naive mennesker, tre gange har jeg drømt om et hus i byen Kairo, i hvis midte der er en have og i haven et solur og bag ved soluret et figentræ og bag figentræet en fontæne og under fontænen en skat. Jeg har ikke skænket dette hjernespind den mindste tanke. Du, derimod, misfoster af et muldyr og en dæmon, er vandret fra by til by i blind tillid til din drøm. Vis dig ikke i Isfahan igen. Tage disse mønter og gå din vej."
Manden tog mønterne og vendte tilbage til sin fødeby. Under fontænen i sin have (som var haven fra vægterens drøm) gravede han skatten op. Således skænkede Gud ham velsignelse og belønning og forherligelse. Gud er den Gavmilde, den Skjulte."
Fra side 108-110

| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Jorge Luis Borges |