Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 218,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Endnu en fremragende roman af Helle Helle. (...) Man kan beundre forfatterindens stigende evne til indføling og medfølelse uden overfortolkning. Man kan også nyde romanens nærmest coole grafiske design, se små brikker bevæge sig ind og ud af huse, hen ad veje, gennem rundkørsler og ind ad indkørsler. Man kan gøre begge dele, det gjorde jeg - og jeg nød denne fjerde roman fra en af de store danske prosaister af i dag." - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
"Helle Helle fortæller en moralsk historie om menneskelige hensyn i sin helt egen overbevisende stil. Den fortæller om mennesker i et miljø derude, hvor kragerne vender, og den næste bus først kommer i morgen. (...) Inciterende på sin egen helt specielle underspillede Helle Helle-måde." - Lars Handesten, Berlingske Tidende
"[Forventningerne] indfries til fulde. (...) Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne - og til at syne af noget." - May Schack, Politiken
En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa.
John og Putte har pådraget sig piskesmæld og klarer sig med småjobs. De passer Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved. Puttes bror Ibber bor også lige i nærheden. Og så er der den ældre dame ved siden af, Elly, som har brug for hjælp indimellem.
John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed. Og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten.

"Endnu en fremragende roman af Helle Helle. (...) Man kan beundre forfatterindens stigende evne til indføling og medfølelse uden overfortolkning. Man kan også nyde romanens nærmest coole grafiske design, se små brikker bevæge sig ind og ud af huse, hen ad veje, gennem rundkørsler og ind ad indkørsler. Man kan gøre begge dele, det gjorde jeg - og jeg nød denne fjerde roman fra en af de store danske prosaister af i dag."
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
"Helle Helle fortæller en moralsk historie om menneskelige hensyn i sin helt egen overbevisende stil. Den fortæller om mennesker i et miljø derude, hvor kragerne vender, og den næste bus først kommer i morgen. (...) Så sidder jeg med endnu en Helle Helle-roman i hånden. 'Ned til hundene' hedder den, og jeg må sige som unge Putte i bogen: 'Lidt har også ret. Så.' For det var så lidt, og alligevel så inciterende på sin egen helt specielle underspillede Helle Helle-måde. Stilen er som et ristet toastbrød fra Dagli' Brugsen: tør og næsten uden smag og tyngde. Og så er den symbolforladt i endnu mere konsekvent grad, end før set hos hende. Det kan være velgørende med en så enkel og gennemført stil engang imellem. Ja."
- Lars Handesten, Berlingske Tidende
"Helle Helles diamantskarpe sprog tilfører danskrealisme en ny dimension, der får de upåagtede eksistenser til at komme til syne ? og syne af noget. Forventningerne til en ny Helle Helle-roman er høje efter 'Rødby-Puttgarten' fra 2005, der blev både en kritikersucces og et publikumsgennembrud. De indfries til fulde med 'Ned til hundene'. (...) More kan man sig over Helle Helles replikbehandling, der i sine nedskrællede dagligdags formuleringer både kan skabe komik og en underbund af rystelser. For bag den hårfine registrering af tilværelsens trivialiteter tikker litteraturens store spørgsmål. (...) Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang?ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne - og til at syne af noget."
- May Schack, Politiken
| Om bogen |
| Læs om Helle Helle |
| Anmeldelser |