Natten før de hængte Ruth Ellis
Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 99,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Nattens børn er skrevet på tusmørke og flaksende skygger. Det er vampyrbøger med hjerte og smerte. De rammer et sted, hvor man ikke er forberedt. (...) Benni Bødkers serie om Nattens børn er fortalt som en drøm fra vampyrlandets velkendte landskaber. Her er ikke brug for undskyldninger eller forklaringer, når hylderne tømmes for frygt og ondskab. Forfatteren kender sit stof til sidste blodsdråbe, derfor kan han lege med genren og skabe sin særlige stemning af gys og gaslys. Uhyggen gemmer sig i tonefaldet." - Steffen Larsen, Politiken
Vampyrene er Nattens Børn - de udøde, der suger blodet fra de levende. Dragens tegn er det symbol, som bæres af Mørkets Brigade. Edvard og Agnes må helt ned i byens kloakker for at opklare den betændte forbindelse mellem Mørkets Brigade, de såkaldte vampyr-jægere, og den hær af vampyrer, der er tæt på helt at overtage kontrollen med byen.
For dem, der ikke er bange for mørke og uhyggelige begivenheder, kan det være interessant at kaste blikket på en stor, gammel by, der ligger ikke langt herfra.
Èn ting var de omstrejfende ulve, der forfulgte de af byens vandringsmænd, som var uforsigtige nok til at færdes alene ude om natten. Noget helt andet og mere rædselsvækkende var vampyrerne. "Nattens børn" blev de kaldt af nogen, fordi disse blege skabninger for alvor livede op ved mørkets frembrud, hvor de forøvede deres skændige gerninger. Andre mente, betegnelsen "levende døde" var mere passende for sådanne grusomme væsener, der tog det ene liv efter det andet blot for at tilfredsstille en umættelig tørst efter blod.
Netop i denne by boede de to søskende Edvard og Agnes med deres mor.
Edvard tog trappen i fuldt firspring. To lange skridt og et hop, og så var han nede på den næste trappeafsats. Her sprang han hurtigt rundt og fortsatte videre ned. Han havde travlt. Når han var færdig, skulle han skynde sig op igen efter sin taske, så han kunne nå i skole til tiden.
"Du vover at spilde så meget som én dråbe," lød en stemme bag ham. "Ellers skal jeg give dig et drag over nakken!"
Det var deres underbo. Han var på vej til arbejde, og nu stod han på trappeafsatsen og kiggede efter Edvard, der for af sted med en stinkende jernspand i hver hånd. Edvard satte tempoet lidt ned. Men kun til han var helt nede for foden af trappen, så greb han igen solidt fat om hankene og løb videre.
Den tidlige morgensol lod sig allerede ane som genskin i de øverste vinduer. Solen nåede kun helt ned i baggården lige midt på dagen. Edvard løb hen mod porten ind til gården. For sent fik han øje på den mørke skygge under tværbjælken foroven. Sekundet efter lå han væltet om på jorden, så lang han var.
De to spande var faldet ud af hænderne på ham, og det ildelugtende indhold var spredt ud over brostenene.
Edvard rejste sig op og ømmede sig. Han børstede sit tøj af og besigtigede skaderne. Nattens latrin, både den tørre og den flydende, lå nu spredt ud over gården foran ham. Pis og lort. Det var hans opgave at tømme toiletterne i denne uge og bære spandenes indhold ned til opsamlingstønderne i gården. Der var ikke andet at gøre end at samle alt det spildte op. Måske kunne det skylles væk med noget vand.
Så vendte han sig om for at se, hvad han egentlig var løbet ind i. Han havde ikke tidligere bemærket noget usædvanligt. Nu kunne han se skyggen inde i et hjørne af porten. Et eller andet hang ned fra den yderste tværbjælke. Det var fastgjort med en krog i træværket og lignede nærmest en stor sæk eller noget i den stil.
Edvard trådte lidt nærmere for bedre at kunne se. Så skreg han af sine lungers fulde kraft.
Fra kapitel 1 - der indeholder et makabert fund og lig på parade.
"Nattens børn er skrevet på tusmørke og flaksende skygger. Det er vampyrbøger med hjerte og smerte. De rammer et sted, hvor man ikke er forberedt. (...) Benni Bødkers serie om Nattens børn er fortalt som en drøm fra vampyrlandets velkendte landskaber. Her er ikke brug for undskyldninger eller forklaringer, når hylderne tømmes for frygt og ondskab. Forfatteren kender sit stof til sidste blodsdråbe, derfor kan han lege med genren og skabe sin særlige stemning af gys og gaslys. Uhyggen gemmer sig i tonefaldet."
- Steffen Larsen, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |